Brev:
Institutionsstart hvornår? Sensitivt barn...
Kære Helen.
Jeg har i lang tid læst din brevkasse dagligt, og har haft helt uundværlig hjælp og støtte til de første otte måneder af vores datters liv! Tusind, tusind tak! Min mødregruppe er vist lidt træt af at høre, at ”her ville netsundhedsplejersken nok sige, at…” ;-)
Nu melder der sig et spørgsmål, som jeg ikke lige kan se svar på. Hvad er den optimale alder for institutionsstart – og hvorfor?
Jeg har hørt alt fra 8 måneder til 2 år af fagfolk. Men da jeg føler, at dit menneskesyn ligger op af mit eget, så vil jeg gerne høre din mening. For det er jo nok, når alt kommer til alt, et holdningsspørgsmål. Det afhænger vel også af barnet og derfor får du nedenfor en beskrivelse af vores datter, som vi ser hende.
Sally er født til termin i august 2007, sund og velskabt. Fint forløb siden da på alle måder. I trivsel, men ret sensitiv. Altid første barn i mødregruppen, hvis bæger løber fyldt, og som gerne vil hjem. Svært ved at kapere mange mennesker og meget aktivitet. Søger væk fra det, pjevser, søger brystet. Let at læse – også på det punkt.
Ligeså snart hjemme igen, eller bare ud i barnevognen at trille hjem, så glad og veloplagt igen, hvis det ikke lige var sult og træthed, som spillede med ind. Så altså ikke ”hang over” i flere dage efter som nogle sensitive børn. Morsyg, hvilket hun nok er fra naturens side, men jeg har også været meget ”på hende”, så jeg har nok også selv været med til at skabe det. Det generer mig dog ikke synderligt. Hun vokser jo fra det igen, og jeg kan fint leve med begrænsningen i den tid. Allerede som 5 måneder gammel begyndte hun indimellem at græde, når jeg forlod rummet, når vi var ude.
Nogen gange tænker jeg, at hun måske bare er god til at give udtryk for sine behov? Og måske egentlig ikke mere sensitiv end de fleste andre børn, som heller ikke gider en masse voksen-halløj. Det skal siges, at hun har en udadvendt mor, som har haft tendens til at sætte hende midt i cirklen, knuse alle med hende på armen m.m., hvilket jo er en overskridelse af hendes grænser. Og jeg har nok ubevidst haft forventninger til hende om den samme udadvendthed. Har dog efterhånden lært at respektere hendes grænser, og kan mærke det hjælper.
Jeg er ikke bekymret for Sallys motoriske og sproglige udvikling m.m. Det skal hun nok lære. Det lærer de ...
... fleste før eller siden. Men jeg har meget fokus på den emotionelle eller affekt-udviklingen, og er meget inspireret af bogen ”Fantastiske forældre”. I et vestligt samfund, hvor vi ikke er så gode til at lære ”det med følelserne” gennem opvæksten, og depression og stress er udbredt blandt voksne, tænker jeg, at hendes sensitivitet måske gør hende ekstra sårbar. Og derfor vil jeg gerne støtte bedst muligt op om hendes emotionelle udvikling.
Sally er skrevet op til vuggestue - en integreret institution, som snart bliver Københavns største, men med 12-børns stuer. Forventer plads når hun er halvandet år gammel. Desværre for sent at ”sadle om” og skrive hende op til dagplejer, som hun sikkert ellers ville have det bedre med, da ligeså lang ventetid som til institution.
Jeg overvejer at blive privat dagplejer efter endt barsel, dels fordi hun ingen plads har da, men mest fordi vi ikke synes hun er klar, især set i lyset af hendes sensitivitet. Og fordi vi har muligheden, selvom det har en pris m.h.t. karriere og økonomi. Dog ikke mere end at vi ville kunne prioritere det. Jeg er heller ikke klar til at aflevere hende. Jeg nyder at gå hjemme og kan godt se mig selv gøre det – og ville synes det var sjovt at følge et andet barn også - et halvt til et helt års tid efter endt barsel.
Jeg har selv været institutionsbarn hele vejen og elskede det, så jeg er ikke i tvivl om, at institution er det rigtige. Bare ikke før hun er mindre morsyg og sensitiv samt mere robust.
Pu-ha. Det blev en lang baggrundssmøre. Spørgsmålene er altså:
• Hvad er den optimale alder for institutionsstart – og hvorfor? Hvis man ser bort fra økonomi, arbejdsmarked o.s.v. Og især m.h.p. en sensitiv trold..
• Hvad kan vi forvente, hvis hun starter i vuggestue som halvandet eller et-årig? Mere protest, fordi hun er mere bevidst? Men også en større robusthed og mindre sensitivitet. F.eks. fordi hun forstår, at vi kommer igen?
• Planen er, at hun bliver enebarn. Men vi vil gerne lære hende at dele sin mor med andre børn. Hvis jeg blev dagplejemor for hende og et andet barn indtil børnene var halvandet-to år, ville erfaringen med at dele sin mors omsorg og opmærksomhed så ”hænge ved” fremover, eller ville den ”dampe af” igen?
Vi glæder os til at høre dine tanker,
Sally - og sørøverens mor og far.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.