Brev:
Ammestop nødvendigt?

Kaere sundhedsplejerske,
Jeg skriver til dig fordi jeg er igang med at stoppe amningen, men er utrolig ked af det. Min datter er kun 11 uger gammel, og var sidst hun blev vejet ved 9 en halv uge kun 200 gram over sin foedselsvaegt.
Hun vejede 3,97 kg ved foedselen (kejsersnit)og var 3 uger om at komme op paa sin foedselsvaegt igen. Saa blev hun paa 4kg de naeste tre uger. Jeg har vaeret i en ammegruppe med en ekspert, som sagde jeg skulle amme hende hver 3. time og bruge pumpe bagefter, for at foroege produktionen. Det gav ikke specielt meget resultat, specielt fordi det var saa traettende, da det tog mig halvanden til 2 timer at amme hende hver gang, da hun faldt i soevn hele tiden (plus bleskift for at vaekke).
Den naeste uge foreslog eksperten at jeg skulle proeve Domperidone tabletter, som du maaske kender. Det hjalp lidt, men ikke saa meget som oensket og paa dette tidspunkt, blev jeg saa bekymret at vi besluttede at give hende en flaske med mme om aftenen. Da var hun 7 uger, og begyndte naesten med det samme at blive utaalmodig ved brystet og mase rundt. De naeste uger tog hun lidt paa, men var til sidst saa utaalmodig at hun virkelig ikke fik saarlig meget maelk fra mig, som var mere og mere stresset over det, saa hendes vaegt igen stagnerede. Jeg tror, at min letdownreflex helt gik i baglaas.
Sidste uge var jeg saa traet af det at jeg var parat til at give op, men besluttede saa som sidste udvej at proeve et hjaelpebryst med en tube, der giver mme mens jeg ammer. Da jeg imidlertig var saa traet og stresset, gav jeg allerede halvt op efter en dag og besluttede at opgive amningen. Jeg har nu trappet ned til hver anden amning. Jeg har faaet hvilet mere ogsaa fordi min datter saa sover saa laenge hun vil (ikke skal vaekkes hver 3. time) og er maet og hun faar nu 5 eller 6 gange 150ml om dagen enten gennem flaske eller tuben. Hun skal vejes paa mandag.
Da jeg nu har faaet lidt mere overskud kan jeg ikke lade vaere med at gaa og lege med tanken om at proeve en sidste gang og faa amningen til at fungere, for jeg er rigtig ked af at skulle give det op. Det foeles saa forkert og jeg synes vi mister noget naerhed med hinanden. De sidste to dage er hun dog ogsaa blevet utaalmodig med tuben, da det jo ikke gaar lige saa hurtigt som flasken. Jeg havde nok haabet at jeg kunne skubbe det endelig stop en tid, selvom det er lidt maerkeligt altid at sidde med den tube.
Jeg faar bare helt ondt i maven ved tanken, synes ikke jeg har gjort det godt nok. Naar jeg taenker, at nu holder jeg op kan jeg naesten ikke faa vejret. Jeg var ret syg efter kejsersnittet med infektion i saaret ...
... og blaerebetaendelse og jeg havde saa lidt overskud til hende, gav hende hele tiden vaek, naar jeg ikke ammede for at kunne hvile og synes maaske at jeg har mistet noget kontakt der og og at amningen heller ikke kom ordentlig igang.
Nu har jeg proevet alle de der ting, men har aldrig kunne finde ud af bare at ligge i sengen med hende en dag, selvom det ogsaa skulle hjaelpe paa maelkeproduktionen, ogsaa fordi jeg naesten ikke kunne faa hende paa brystet i liggende stilling. Saa jeg har altid siddet op og ammet. Har endda synes det var frustrerende at ligge med hende, fordi hun kunne lugte maelken, men ikke kunne komme paa brystet.
I nat laa hun paa min mave efter at have faaet flaske, og soegte saa halvt sovende mit bryst og suttede uden at blive frustreret. Det var sikkert mere hygge end for at suge, men det var bare saa rigtigt. Saa gaar jeg rundt og taenker om jeg skulle proeve en sidste gang, bruge tuben hele tiden og ingen flaske saa hun glemmer hvor hurtigt det kan gaa, tage nogle dage i sengen med hende. Samtidig ved jeg bare ikke om jeg har kraefter til det og nederlaget hvis det ikke gaar. Paa en maade kan jeg nemlig heller ikke forestille mig at jeg skulle faa maelk nok.
Jeg ville vaere tilfreds med at amme hende lidt og supplere med flasken, men det virker ikke som om det gaar med hende. Kunne godt taenke mig at vide om hun er ligeglad med at faa bryst, naar hun bare faar mad, eller om hun vil savne kontakt. Selvom om hun bliver utaalmodig ved brystet, vil hun nemlig utrolig gerne altid have det, kaster sig mod det for at komme paa naar hun er sulten. Selv naar hun bliver frustreret og graeder over at der ikke kommer nok ud, giver hun aldrig slip.
Jeg tror det ogsaa er derfor at det smerter mig saadan at holde op, for jeg foeler ikke at jeg kan give hende det hun har brug for.
Hvis jeg stopper med amningen har hun maaske glaede af en sut, for at faa suttet mere, da hun jo er vant til at sutte saa laenge ved brystet og virker saa glad for det?
Kan ikke lade vaere med at foele, at hvis jeg ikke var blevet saa bekymret over det med vaegten, kunne det hele vaere gaaet okay. Min datter har nemlig hele tiden vaeret fuld af energi og smiler og leget laenge med sine toejdyr. Ammeeksperten har ogsaa hele tiden sagt, at hun ikke var bekymret for hende, men der er saa mange andre der kommer med kommentarer, som at hendes hjerneudvikling vil blive langsommere osv. man er saa saarbar, kan ikke lade vaere med at bekymre sig.
Har laest nogle af de andre breve i din brevkasse og synes du giver nogle gode svar, saa vil meget gerne hoere din mening,
Venlig hilsen
Anne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





