Brev:
Renlighed og ulykkelig
Hej Helen
Jeg har et spørgsmål ang. min datter på 4½.
Hun smed bleen da hun var knap 3 år, men ud over nogle få "gode" perioder har hun faktisk altid tisset mere eller mindre i bukserne. Der har været (få) dage uden vådt tøj og dage med 5 par drivvådt tøj. I nogle perioder går det bedre.
En overgang drejede det sig om 2 dråber i underbukserne og så SKULLE de skiftes. Lige pt tisser hun stort set det hele i bukserne og kan godt fimse rundt med det i lang tid, hvorfor hun bliver både rød og hudløs. Ud over en lille tendens til, at det måske er bedre i ferier, hvor hun er hjemme længere tid er der ingen forskel i, om hun er i børnehave eller er der hjemme. Jeg fornemmer også at hun er meget påvirket af, hvis jeg i perioder har meget at se til og er stresset.
Jeg har forsøgt mig med mange indgangsvinkler. Vi kørte i lang tid den med "at det er ok og det er hvad der sker" men da vi efterhånden fik mistanke om, at hun "ikke gad" at gå på toilet prøvede vi at skærpe tonen lidt og sige det ikke var ok og at hun altså skulle gå på toilet, når hun kunne mærke det og ikke ”hoppe-danse” på stedet. Det resulterede i at hun ligesom fjernede fokus fuldstændig fra det område og tissede alt i bukserne hele tiden.
Så forsøgte vi os med, at vi fjernede fokus og bare skiftede tøjet når det var vådt, ingen ris ingen ros, bare for at fokusere på noget andet, så vi kunne komme lidt "tilbage igen". Det blev bedre, men aldrig en dag uden mindst 2 par vådt tøj. De sidste par mdr. er vi gået mere tilbage til den med at hun skal ud og tisse, når vi kan se på hende, at hun skal tisse, og vi er nok også blevet mere irriteret på hende og har også skældt hende ud nogle gange...for… for F. hvor er det irriterende, at hun sider og tisser i sofaen og flyverdragten osv., når man lige har bedt hende at gå ud og tisse og har fået et " Jeg SKAL IKKE tisse!!!
Men hånden på hjertet, jeg kan jo se på hende, at det ikke hjælper, for nu er vi tilbage til, at hun tisser gennem flere par tøj om dagen, hun når faktisk aldrig på toilet uden at hun har tisset i bukserne og det værste er at hun ikke får skiftet tøjet når det er vådt og bliver ...
... rød.
Det er som om hun kæmper en kamp imod os/pædagogerne. Hun vil ikke gå ud og tisse, selv om man jo kan se at hun skal. Bede man hende om det, eller spørger man hende, får man et "jeg SKAL ikke tisse"....5 sekunder senere har hun tisset i bukserne. Vi har forsøgt med at følge hende på toilettet, men hun bliver stik tosset og det føles forkert at "tvinge" sit barn op på toilettet. Ser jeg, at hun har våde bukser og siger at vi vist lige skal ind og skifte, er det som om hun bare ikke vil erkende at de er våde... hun påstår hårdnakket at det er de IKKE.
En dag havde en af pædagogerne bedt hende om selv at mærke efter og da var det som om "beviser" blev for svære at ignorere for hende, og hun var brudt helt grædende sammen. Den episode og status som den er nu, er grunden til at jeg skriver til dig....for det gør virkelig ondt, at se at min datter tydeligvis selv er rigtig ked af det her, og jeg ved ikke længere hvad der er hvad. Jeg føler, at jeg er nødt til at fortælle hende, at det ikke er ok bare at side og tisse i sofaen, fordi det lige var så hyggeligt, men samtidig vil jeg heller ikke blive ved med, at gøre hende opmærksom på at hun altså igen har tisset i bukserne.
Det er meget svært at indfører tisse tider, da hun jo konsekvent siger at hun ikke skal tisser lige gyldigt om hun skal eller ej, og jeg kan ikke tvinge hende op på toilettet og trykke tisset ud af hende.
Om natten sover hun uden ble og går selv på toilet, nogle gange er bukserne våde andre gange er de ikke, men hun vågner altid og går på toilet, så det er ikke sådan at vi skifter sengetøj.
Ellers er hun en glad pige, men har nok altid været lidt let-påvirkelig. Hun blev storesøster da hun var godt tre år. En rolle som hun takler godt, der er dog en del jalousi (svært når jeg leger med den lille, og en del "hun får mere end mig osv.) og hun efterligner sin lillesøster rigtig meget (taler "baby sprog" og leger "baby") Desuden forventer vi endnu en lille ny i familien til sommer......
Jeg håber du har et godt råd til mig. Jeg forventer mig ikke en pige der er 100% renlig, men alt er bedre end den hårdknude det er gået i nu.
Anette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!