Brev:
Omsorg med fast hånd
Kære Helen.
Jeg skriver til dig, fordi jeg har brug for dit syn på en sag.
Min lille datter trives og er en glad men følsom pige. Jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg på den ene side skal vise respekt for denne følsomhed og samtidig give hende nogen faste rammer hun kan forholde sig til.
Min mavefornemmelse siger nemlig, at det ofte er det der skal til. Fx i forhold til hendes vuggestue, hvor det har vist sig ret vigtigt at vi afleverer og henter hende samme tid hver dag - hun trives simpelthen bedre med med det, selvom vi godt kunne gøre det anderledes nogen dage. Hvis vi ændrer på rytmen reagerer hun ofte ved at blive 'pjevset'.
I vuggestuen er hun også begyndt at sove inde sammen med de store, fordi hun bliver ked af det, når der ikke står en pædagog ved siden af barnevognen hele tiden. Og det kan man jo godt forstå de ikke kan:-) Ofte sover hun i øvrigt bare 30 minutter i vuggestuen...
Som sædvanlig er det nætterne der volder os mest besvær. På den ene side er det som om vi forstyrrer hende, hvis vi bliver hos hende, når hun skal puttes og ligesådan om natten: Hun vågner 2-3 gange, og græder meget, når vi går ud af rummet, men kan på den anden side ikke rigtig falde til ro, hvis vi bliver der på en madras.
Hun kan sjældent falde til ro i vores ...
... seng, og slet ikke med egen seng på vores værelse - så forstyrrer vi hende.
Nu er det så jeg tænker, at vi er nødt til at begynde at give hende nogle fastere rammer for, hvad der sker, når hun skal puttes eller hvis hun vågner om natten. Og det kommer ikke til at ske uden gråd! Jeg tror hun skal lære at vi går ud af hendes værelse når vi har sunget godnatsang, og når vi har været inde og give hende sutten om natten. Men har du mon et forslag til hvordan vi kan gøre det mere tåleligt for hende?
Min erfaring er, at hvis vi går for meget ud og ind tager det evigheder med gråd, men jeg er bange for at gøre skade på hende, hvis jeg lader hende græde for længe (fx 5 min.). Hvad synes du?
Der er rigtig mange mennesker omkring os der siger, at vi skal gøre noget for at 'hærde hende'. Hvordan er det lige man gør det?
Min datter kommer i seng 19.30 - 20, vi har et fint godnatritual. Vågner så 2-3 gange om natten og kommer over i vores seng ved 5tiden. Vågner alt i mellem 7:00 og 8:00. Sover max 1 time i vuggestuen, vi bestræber os på at gå en tur med hende hver dag på 45 min-1 time når hun bliver hentet ved 15-tiden. Hun sover ikke, men slapper af. Hvis hun falder i søvn er hun meget svær at putte ved aftentide.
Tak for hjælpen!
Bedste hilsener fra meget træt mor!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"