Svar: Seperationsangst/tryghed?
I 8 mdr´s alderen sker der rigtig mange ting med det lille barn. Barnet begynder at udvikle sin personlighed og viser ofte stor tilknytning til den ene eller begge forældre og kan blive bange, hvis forældrene ikke er i nærheden. Barnet reagerer ofte også overfor fremmede, eller hvis der er mange mennesker, præcist som du beskriver.
Når barnet begynder at kravle, så vil det i begyndelsen sidde meget ved f.eks. moderens fødder. Heerfra bevæger det sig så længere og længere væk, men sikrer sig hele tiden at mor er inde for synsvidde. Det er helt naturligt og vigtigt for barnet at gennemgå denne udvikling, at 'turde stå på egne ben'.
At din søn vågner om natten kan derfor sagtens hænge sammen med at han føler sig utryg og har brug for at vide at du er i nærheden. Netop det at han falder til ro ved fornemmelsen af at du er der og at han kan holde dig i hånden er et tegn på dette.
Jeg synes det er meget vigtigt at du fortsat putter ham i egen seng, så han ved at det er der han skal sove og føler sig tryg ved dette. Det er også fint at du de første gange han vågner fortsat lader ham blive i sengen, så han på den måde lærer at falde i søvn igen selv. Men der er efter min mening heller ikke noget i vejen for at du tager ham ind i jeres seng en gang imellem, hvis I så får en roligere nat.
Jeg tænker på at børn jo ofte sover meget uroligt og netop når de drømmer, kan de godt vågne op med kort interval som din søn. Hvad sker der, hvis du ikke går ind til ham hvert 20 minut? Hvis han vågner og græder, ...
... så skal du naturligvis være der og give ham den tryghed, som gør ham rolig, men hvis han 'bare' ligger og giver lidt lyde fra sig, så kan du måske være heldig at han selv falder til ro igen. Det er ikke alle lyde man som forældre skal reagere på.
Du skriver også at han har været syg og appetitten er nedsat. derfor skal du naturligvis også være opmærksom på om han vågner fordi han er sulten eller tørstig. Giv ham flere små måltider i løbet af dagen og tilbyd ham rigeligt at drikke, så du ved med sikkerhed at det ikke er problemet.
Det bliver altid diskuteret meget, hvorvidt børn skal ind i soveværelset hos forældrene i løbet af natten. Jeg mener at børn skal være meget gamle før de ved, at de ikke er forladt. Når barnet føler sig forladt bliver det bange og hvis man giver sit barn den tryghed, det beder om, så gør man aldrig noget forkert. Det at barnet bliver lyttet til og forstået giver barnet en naturlig tillid til omgivelserne og det er meget vigtigt. God opdragelse er derfor at støtte barnet, når det har behov, også hvis det i en periode indebære at komme ind i dobbeltsengen hen på morgenstunden.
Som sagt så synes jeg derfor det er vigtigt at I bibeholder rutinenen med at være i egen seng og ikke ændrer på den meget gode rytme i allerede har fået givet jeres søn. Men at få lov til at komme ind til forældrene, hvis man er ulykkelig, det er også i orden. Det handler om at finde balancen og det er altid svært, men I lyder til at være rigtig godt på vej.
Fortsat held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.










