Svar: Giver mor og far grå hår

---

Kære Ermelin

Tak for dit brev og din meget fine beskrivelse af hvor svært det nogle gange kan være at have en fireårig, som kræver rigtig meget opmærksomhed på flere planer...:o)

Jeg ved fra dine tidligere breve at I hos jer er meget omsorgsfulde, overvejer meget hvad I gør og hvordan I gør og at I generelt har rigtig mange gode overvejelser omkring jeres børn og på hvordan I som forældre kan gøre det bedste for dem. Der er jo et rigtig godt udgangspunkt. Desværre er jeg ikke hos jer, jeg kan ikke se hvad der sker, hvordan hverdagen er så derfor er jeg nødt til at give dig lidt generelle tanker og så må du selv vælge til og fra, udfra hvad du synes du kan bruge.

Når børn bliver provokerende, gør irriterende ting, så er det ofte for at få opmærksomhed. Det handler ikke om at I ikke ser jeres dreng nok eller en gang imellem prioritere at lave ting kun med ham, det kan handle om de små ting i hverdagen. F.eks. at du har talt i telefon i 20 minutter og i den tid har din dreng ingen kontakt haft med dig. Eller at du har brug en del tid på lillesøster og nu vil han også have at du ser ham. Det gør at han finder på et eller andet (ofte irriterende eller provokerende) for at få din kontakt og her kan man reagere med at skælde ud eller modsat med forståelse og humor - gøre hans drillen eller uro til en leg "nå, skal du være fræk, pas på så kommer jeg og fanger dig og kilder dig" hvor du så løber efter ham og gør situationen sjov. Det er vigtigt i sådanne situationer at mødes i sjov og ikke i vrede.

Han er 4 år nu og derfor også ved at være god til at bruge sit sprog, han er god til at fortælle hvad han tænker og hvordan han har det. Det er rigtigt at det er godt at sætte ord på og vis at du lytter og forstår, men han kan også nogle gange blive irriteret over det og her kan det i stedet være en god idé at spørge ind til ham og få ham selv til at fortælle hvordan han har det. Simpelthen stoppe op og spørge "hov hov, hvad sker der lige nu?", "Hvad er der galt, hvorfor bliver du pludselig så vred eller ked af det?"

Jeg kan godt forstå at I nogle gange vælger at bruge time-out, men det er vigtigt at man overvejer brugen af dette meget og normalt bruges time-out først, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok, eller hvis barnet har gjort en anden bevidst ondt. Time-out anbefales normalt også kun til børn fra 5 års alderen og så siger man at den tid barnet er på værelset bør max være 1 minut antal år barnet er. Altså et barn på 5 år, kan blive sendt på værelset i 5 minutter. Samtidig skal man så også være lige uden for døren, sætte sig på gulvet eller en stol der, så barnet ved at man stadig er der. Når barnet sættes på værelset skal det have en forklaring: "Jeg sætter dig herind fordi du sparkede mig. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".

Andre gange er det meget bedre at fjerne sig selv, simpelthen gå i stedet for at sende ham væk. Her kan man sige "jeg går lige ud i køkkenet lidt, ellers kan jeg mærke at jeg bliver meget sur på dig" eller lignende og så gå. Det kan også være at man vælger "Jeg vil rigtigt gerne tale med dig og når du har lyst til at tale med mig, så kom ud i køkkenet til mig".

Man kan ...

---

---

... diskutere hans voldsomme og ødelæggende adfærd. I princippet kan han jo godt smadre sit eget legetøj - ja det er rigtig ærligt, men det skal han jo også lære... Grænsen mellem at lade ham rase ud på sit værelse og at I bryder ind og holder ham kan være svær at finde. Men jeg tænker at I sender lidt forvirrende signaler, når I sender ham derind og han så samtidig lærer at hvis bare han reagerer voldsomt nok, så kommer I ind og holder ham...

Fastholdelse kan være nødvendigt, hvis barnet er i fare for at påføre sig selv eller andre skade på grund af sin vrede eller frustration. Det er meget vigtigt kun at holde barnet, hvis man selv er fuldstændig rolig og det er her vigtigt at fortælle barnet "jeg holder dig indtil du er rolig igen". Det kan gøres ved at sætte ham mellem dine ben, ryggen mod din mave så du kan holde hans arme ind til kroppen og du holder rundt om ham og med dine ben bøjet og rundt om hans. Det er meget vigtigt at han føler sig tryg og ikke fastspændt.

Hvis han virker panisk eller dybt fortvivlet skal du slippe igen. Det kan også være at han provokerer yderligere ved at narre dig og lokke dig til at slippe. Det vil du hurtigt se, for slipper du der, så griner han triumferende og så må du trække ham tilbage i din favn.

Det er meget vigtigt at man gør sig klart at time-out og fastholdelse ikke er noget man bare gør eller bruger i almindelighed. Det er vigtigt at man forsøger med en gradvist stigende grænsesætning inden og det er først, hvis intet andet hjælper og barnet bliver mere og mere grænsesøgende, at man kan skride til time-out og fastholdelse.

---

---

I kan overveje om det ville være godt at have nogle familieregler, nogle simple og enkle regler, som man skal følge når man bor i jeres hus. Reglerne skal gå begge veje, der skal være regler for både børn og voksne og I skal sætte jer ned og tale om reglerne, så alle kender dem. Regler gør os trygge og det kan være rart for et barn på 4-5 år at kende til reglerne, fordi det giver retfærdighed. Derfor kan man godt i denne alder "holde familiemøde" og tale om visse regler. Man kan også tale om hvilke konsekvenser der er for at bryde en regel og hvilken belønning der er, hvis en regel overholdes.

Det er klart at han stadig i kraft af sin alder ikke altid vil kunne overholde reglerne, tingene er for ham nogle gange meget sort-hvide, men man kan godt forsøge at lave nogle aftaler, regler der skal følges. Naturligvis simple og enkle ting, men det at han oplever at I lytter til ham og hvad han gerne vil er en god idé.

I kunne f.eks. tale om hvordan man trøster, når nogen er kede af det. Hvordan man bliver gode venner igen, hvis man er blevet sure. Hvordan man nogle gange kan undgå at blive uvenner osv. Ligesom I også kan tale om de ting, som skal gøres og som nogle gange måske giver konflikter - påklædning, oprydning, bad osv. Nogle forældre vælger her at lave et stykke papir hvor tingene skrives ned, de ting som man er enige om skal gøres og så får man en guldstjerne eller lignende, når man har gjort det. Er der et vist antal stjerner, så får man f.eks. en tur i biografen...

Jeg håber I kan bruge lidt af mine tanker videre, rigtig meget held og lykke og fortsat god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---