Brev:

Giver mor og far grå hår

Kære Helen.

Jeg har skrevet om min dejlige vildbasse før, og nu er jeg her så igen, for min skønne dreng er anledning til store frustrationer herhjemme.

Han er lige blevet 4 år. Han er en utrolig kærlig og omsorgsfuld dreng, der meget gerne krammer og kysser far og mor og lillesøster, og han elsker at hygge og putte sammen med os. Han siger dagligt uden nogen speciel anledning: "Mor, ved du hvad - jeg elsker dig helt op til himlen!" - det samme gælder for både far og lillesøster. Så der er jo ikke et øje tørt :o) Han er en meget elskelig dreng.

Han har dog - som du også ved - et meget voldsomt temperament. Han er meget egenrådig, og vil gerne bestemme ALT. Og går det ikke lige efter hans hoved, så bliver han meget, meget frustreret og vred, og han bliver meget voldsom rent fysisk.
Han kaster med sine legesager, ødelægger ting, smider med stolene (ja, han er meget stærk...), slår og sparker, spytter og går i det hele taget helt bersærk.

Vi har efterhånden prøvet alt for at finde en fornuftig måde at tackle ham på. Vi har forsøgt at være meget tålmodige og lyttende og forstående, vi har prøvet at spejle ham og gøre alt det, som "de kloge" anbefaler - ingen effekt. Vi har prøvet at sætte hårdt mod hårdt for at vise ham, at det er mor og far, der bestemmer - det gør unægtelig situationen mere tilspidset, og han er fuldstændig ligeglad.

Et eksempel:
Han siger: "Jeg vil have en is!" Vi svarer: "Det kan jeg godt forstå, det kunne også være dejligt, men vi skal spise lige om lidt. Så derfor må du ikke få en is nu!"
"Jeg vil have en is nu!" Vi svarer: " Jeg har sagt nej, fordi vi skal spise lige om lidt."
Sådan en ordveksling kan sende ham helt ud i tovene - især hvis han også er træt. Og så er det, at han kan begynde at blive fysisk.

Vi er meget konsekvente i vores opdragelse. Vi tolererer ikke, at han smadrer sine ting eller kaster med møblementet, vi tolererer ikke, at han slår og sparker og siger dum. Og han ved, at der er en konsekvens, men alligevel går han stort set altid lige over stregen, så "hammeren falder".

Vi har valgt at indføre "time out'en" hjemme hos os, hvilket vil sige, at han kommer ind på sit værelse for at tænke over, at man ikke må slå eller sparke, eller hvad det nu handler om. Når det lykkes os at få ham til at bliver derinde, så går vi ind til ham efter 5 minutter og spørger ind til, om han ved, hvorfor han er kommet på værelset. Og så tager vi os en snak om det, og så slut.

Andre gange respekterer han ikke denne time out. Så går han enten ud af værelset fuldstændig uanfægtet, eller også går han i gang med at ødelægge sit værelse - lamper, legesager, bøger etc.

Da vi ikke vil tolerere denne adfærd, er det så blevet til (hvis han forlader rummet eller ødelægger ting), at en af os sætter os ind ...

... med ham på skødet og holder ham der. Uden at sige noget - bare holde ham, til han falder til ro. (Jeg må så her indskyde, at jeg - fordi han er så utrolig stærk - nogen gange bliver nødt til at sætte mig på ham for at undgå at få nikket skaller, blive sparket, bidt eller slået. Det er frygteligt, og jeg hader det!)

Det kan tage meget lang tid, 15-20 minutter. Han finder sig altså ikke i noget - han er helt utrolig stædig! (Men det er forældrene også - så vi kan jo ikke bebrejde ham hans temperament). Men det er som om, han går helt i selvsving, og han kan slet ikke bryde den der hidsighed. Vi har prøvet at stoppe helt op og i stedet tage ham ind til os kærligt - for at forsøge at bryde situationen. Og nogen gange hjælper det. Andre gange hjælper det 5 sekunder, og så genoptager han konflikten med fornyet styrke - f.eks det med, at han vil have en is. Han er helt vildt vedholdende, og han gentager gladeligt, at det er ham, der bestemmer. Men han bryder sig selvfølgelig ikke om at blive holdt fast, så efter lang tids skrigen og vriden sig, så giver han op - og så falder han også til ro.

Men det er så opslidende, og både min mand og jeg bliver kede af, at vi føler os nødsaget til at gøre dette, men vi aner ikke vores levende råd.
Og det værste er næsten, at han uanset om han har siddet stille på værelset 5 minutter, eller om han har været holdt fast i 15 minutter, så kan der gå 2 sekunder, så starter det hele forfra med en ny situation.

Vi har prøvet at tage ting fra ham, som betyder noget for ham. Men han er fulstændig uanfægtet.

Vi vælger vores kampe, hvilket vil sige, at vi ikke konfronterer ham med alt, hvad han gør af narrestreger - for så kunne vi faktisk ikke foretage os andet, og det ville være synd for både ham og for os.

Vi sørger for at blive gode venner efter episoderne. Ingen bærer nag.

Han får masser af opmærksomhed, kærlighed og omsorg - også ganske uopfordret. Det vil sige, ikke kun når han gør noget ekstra "sødt".

Vi foretager os skiftevis ting kun med ham og kun med lillesøster, så han får også en del alenetid med os begge. Men han skal også lære, at der skal være plads til os alle fire - også selvom det kan være træls med en lillesøster engang imellem.

I børnehaven går det rigtigt godt. Han er en glad dreng, og han leger godt med de andre børn, og han er vellidt. Naturligvis opstår der også situationer der, hvor han enten slår fra sig eller siger dum til de andre børn. Men situationerne udvikler sig ikke - så på den måde opfører han sig tilsyneladende som ethvert andet barn, når han er i børnehave.

Vi har brug for nogle gode råd eller ideer til, hvordan vi tackler vores dreng og hjælper ham igennem alt det svære. Han synes jo bestemt heller ikke, at det er rart.
Vi håber sådan, at du kan hjælpe os.

Knus fra Ermelin

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Søskendekonflikter

Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...

Læs hele brevet og Helens svar

4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar

23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.

Nedsmeltninger og temperament

Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...

Læs hele brevet og Helens svar

18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: