Brev:
Opdragelse og bordskik
Hej,
Allerførst lige en succeshistorie.
Sidst jeg skrev til dig nævnte jeg, hvor herligt det kunne være, hvis Elias kunne falde i søvn selv, i stedet for, at vi bruger op til en time hver aften på putte med ham til han sover. Jeg troede rent faktisk ikke det var muligt, jeg syntes vi har været meget vedholdende forældre, men alligevel har søvnen været en kamp.
Men men men. Du fik mig overbevist om at det skulle prøves. Den første aften var hård, jeg fulgte ham tilbage i sengen flere gange og han var rigtig vred, tilsidst accepterede han at han lå i sing seng og kunne høre mig synge i værelset ved siden af. dagen efter fulgte jeg ham tilbage i seng to gange og trejde dag lagde han sig bare til at sove. Det er så fantastisk at have fået aftenerne tilbage og ikke at skulle liste ud af Elias' værelse, men kan bare sige, når han siger "Mor sove", nej mor skal ikke sove, mor skal rydde op.
Nu hedder det to bøger. Sluk lyset og to sange og så godnat. Der har været nogle gange, hvor han har har kaldt på os igen og igen (vand, mælk, papir næse, banan, lave puhaa osv.) de dage har vi bare siddet ved siden af sengen og så ligger han sig pænt til at sove. Det er fantastisk at kunne sætte dagsordenen selvfølgelig med lidt fleksibilitet.
Vi må indrømme at vi rigtig mange gange har måttet opgive vores idealer, fordi det har vist sig at Elias har haft et andet behov. E. har fyldt enormt meget og der har været meget lidt plads til parforholdet. Nogen gange har vi været i tvivl om vi bare ikke var gode nok og Elias simpelthen for vedholdende, fordi mange omkring os ikke har kunnet forstå hvorfor E. ikke bare lige....... nu er vi ikke i tvivl om det var E's behov og jeg er lykkelig for at vi lyttede til os selv og trøstede vores ulykkelige dreng, og opgav at opnå idealerne. At falde i søvn selv gjorde ham vred, men ikke ulykkelig.
Så til mit spørgsmål.
Det der sker lige nu minder meget om et tigerspring (ved ikke op de også kommer når man er over 1½ år) Elias har altid haft krudt i numsen, men lige nu går det bare rigtig stærkt og forældrene skal helst være med hele tiden.
Jeg sørger for, at jeg hver dag når vi kommer hjem fra vuggestue, sidder med ham, leger med ham nusser ham eller hvad nu behovet og lysten er til. Så synes jeg nemlig godt, jeg med bedre samvittighed, kan sige nej til at han tømmer skabene under madlavningen, eller til at være med til det hele. Jeg er alene med ham når der skal laves mad, og her kommer ordene holde, låne, have, smage, op til mor, mor lege, i et meget frusteret tonefald under hele seancen.
Jeg forsøger at give ham alternativer, inddrage ham i det han kan, men fordi hans tempo for tiden er så højt, så er der mange ting, som at røre i en skål, skylle grøntsager under vasken og lign, som bliver et sandt mararidt, men som han ellers normalvis er dygtig til.
Nogen gange bliver jeg simpelthen nødt til at slukke for ovnen/komfuret og bare sætte mig ned med ham, for ellers bliver min opdragelse af ham meget lidt konstruktiv. Hvilke krav kan vi stille til ham i denne situation, hvad kan vi forvente?
Når så maden er kommet på bordet, er det ikke meget bedre. Apetitten er ikke voldsom stor og han sidder ...
... meget uroligt. Han slår med gaflen ned i bordet, putter bestikket i glasset, maser maden mellem fingerne, sortere brødet fra og spiser kun pålægget, kaster det mad han ikke vil have væk, rejser sig op og lægger sig ind over bordet for at nå en frikadelle mere. Har fødderne på bordet. Han er flere gange faldet ned af triptrap stolen, simpelthen fordi han er for aktiv. I vuggestuen sidder han fortiden på en taburet, for så skal han koncentere sig om at blive på den og han bliver mere rolig.
Vores regler omkring bordet er:
- man sætter sig ikke til bordet før der er sagt værsgo.
- man sidder på stolen.
- man beder om det man vil have.
- man bestemmer selv om man vil spise med finger eller bestik, men man slår ikke med bestikket.
- man må ikke pille pålægget af rugbrød.
- man kaster ikke med maden.
- fødderne må ikke være på bordet.
Vi forventer ikke han kan sidde ved bordet under hele måltidet, men ofte har vi ikke fået begyndt før han siger tak for mad og det accepterer vi ikke.
Han kan godt finde på at lege med maden, kartoflen bliver en bil der drøner rundt på tallerknen, det må han i princippet godt så længe maden ikke flyver om ørerne.
Vi ser igennem fingre med mange ting fordi vi har oplevet at hvis vi fokusere på det, bliver det værre f.eks. at han tørrer fingerne af i bukserne, at halvdelen af maden ender udenfor tallerknen, at der kan ryge mad ned i glasset mv.
Vi har også mange episoder, hvor han f.eks. spytter æbelskrald ud på gulvet, her beder vi ham samle det op og putte det i skraldespanden. Han nægter det totalt. Får han en ananas kirsebær smider han også bare skraldet på gulvet og nægter at smide det op i skraldespanden.
Jeg har læst i fantastiske forældre, at man skal fortælle barnet hvad konsekvensen er, hvis barnet ikke spiser pænt eller hvad de nu er man ønsker at opnå. Jeg synes nu det lyder lidt barsk. og samtidig gør vi det nok også på et eller andet plan. f.eks. fjerner vi rugbrød med pålæg på fra tallerknen hvis han piller pålægget af, når han så har spist rugbrødet for han de andre hapser tilbage. Vi sætter koppen væk, hvis han bliver ved at putte bestikket ned i den osv. og vi advarer ham selvfølgelig om det først.
Elias har stortset altid spist selv, eller hjulpet med. Han har fået lov at grisse og se hvad der sker når guleroden falder ned osv. Vi troede derfor at han ret hurtigt ville få nysggerigheden stillet. Men den sidste tid, synes vi det er blevet meget slemt. Det har aldrig været helt godt - men bedre end lige nu.
Hvordan skal vi tackle spisningen, flere krav og regler eller færrer?
Jeg havde nok lidt naivt troet at vi kunne indføre bordskik ved at skabe en god stemning, tale med sit barn og inddragede det i samtalen ved bordet, og lave varieret og spændende mad, og så var det slag vundet. Vi, som forældre mister helt appetitten, når den ene irettesætter/afleder mens den anden tygger og omvendt.
Vi har altid oplevet Elias som en kærlig og omsorgsfuld dreng. Men for tiden kigger vi nogen gange vantro på ham, for hvor kommer den næsvished lige fra. Er det normalt at forældre bekymrer sig om sit barns menneskelige kvaliteter i denne periode?
Hilsen
En fortvivlet opdrager
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.