Brev:
Græder når vi går
Kære Helen
Tak for dine forrige råd. Vi er igen kommet i en situation, hvor vi håber, at du kan ryste nogle flere ud af ærmet…
Det drejer sig om vores datter, som nu er lidt over 9 mdr. Det er bestemt vores indtryk, at hun trives generelt. Vi har lige i samråd med sundhedspl fået styr på nætterne, som i lang tid har været præget af mange opvågninger ml kl 23-05 med det eneste formål at give sut. Vi blev rådet til at vente 3 minutters tid inden vi gik ind til hende, så vi gav hende chancen for at lære at trøste sig selv først, og det har virket helt vildt godt. Fra at være oppe ca 10 gange i tidsrummet, er vi slet ikke oppe længere. Hun græder næsten ikke længere og hvis det sker, stopper hun i løbet af 1 minuts tid. Hele omvæltningen skete i løbet af meget få dage.
Det fået os til at tænke meget over, hvordan dagene forløber, og det nødvendigvis ikke behøver at være sådan. Vi har i de sidste 3 mdr været ude for at vores datter græder helt vildt hysterisk, hvis hun efterlades alene i et lokale (undtagen ved søvnsituationer). Ofte er det allerede, når vi går væk fra hende, at hun bryder ud i gråd. Det har vi løst ved, at vi (eller dvs. mest mig) praktisk talt har siddet klistret op ad hende de sidste tre måneder. Enten med hende på skødet eller ca 1 meter fra hende på legetæppet, nogle gange længere væk, og vi ellers har taget hende med os hver gang, vi har skulle noget i et andet rum.
Det hele startede nok i sin tid med, at jeg var meget ved siden af hende, når hun legede, fordi jeg forsøgte at øve rul med hende og motivere hende til at ligge på maven. Tror derfor, at hun simpelthen har vænnet sig til det i den forbindelse. Jeg har forsøgt mig med at tale eller synge, når jeg befinder mig i et andet lokale, men det gør hende endnu mere hysterisk.
Du skriver meget om separationsfasen, og jeg ved ikke om, det er den, som har stået på de sidste 3 mdr. Sagen er i hvert fald den, at vi ikke kan holde til det mere. Hun vejer næsten 11 kg, kan hverken kravle eller møve sig fremad, og vi orker simpelthen ikke at slæbe så meget rundt på hende mere. Vi er simpelthen begyndt at overveje at lade hende sidde og græde, mens vi går på toilettet, og kortvarigt ordner de andre ting, vi skal, selv om hun græder.
Specielt jeg har altid været typen, som har taget ...
... hende op ved allerførste tegn på utilfredshed nok fordi jeg hele tiden har følt mig meget usikker på moder-rollen, og har været nervøs for ikke at gøre det rigtige. Har tænkt meget på hendes behov for tryghed og på at imødekomme hendes behov, så hun kan udvikle en basal tillid til omverdenen. Hun får også masser af kærlighed og ømhed i hverdagen, og sidder meget på skødet og putter, som sagt sidder, der nogen hos hende i næsten alle hendes vågne timer. Så det er bestemt hverken fysisk eller psykisk omsorg og kærlighed, hun mangler.
Udover at hun græder, når vi går ind i et andet rum, så får hun mange små hidsighedsanfald ud af det blå. Hun sidder bare og leger selv og lige pludselig græder hun helt hysterisk. Hun stopper lige så snart, man tager hende op. Med nætterne i tankerne, er vi også begyndt at lade hende sidde lidt og græde, inden vi tager hende op, og hun går faktisk ofte i sig efter få minutter. Så bliver hun distraheret af noget legetøj og leger videre.
Hun bliver passet lidt på skift i øjeblikket af hendes far/min kæreste, hendes bedste og af mig, grundet vi begge er i gang igen, men ingen institutionsplads har til hende. Det har stået på i 1 måned nu, og går rigtig fint. Der har ikke været den store reaktion udover lidt problemer udover at hun ikke sover så længe om dagen. Uanset hvem der passer hende reagerer hun på, at man går ind i et andet rum uden hende.
Jeg håber du har nogle gode råd at give af? Jeg kan simpelthen ikke holde til det her mere. Er det uhensigtsmæssigt, at vi lader hende græde lidt, og ikke trøster hende ved at tage hende op med det samme? I forbindelse med vores natteroderi snakkede sundhedspl om, at vi skulle opdrage på vores pige, men vi er jo omvendt heller ikke interesserede i at skade hende ved ikke at imødekomme hendes behov. Det er altså smadder svært det her, men et ved jeg… min ryg kan simpelthen ikke holde til det her mere.
Vi har ligefrem taget vores skrivebordsstol ind i stuen for at kunne aflaste vores rygge ved at kunne køre frem og tilbage med hende på skødet i stuen i stedet for at bære hende hele tiden – og hun bliver jo heller ikke lettere at bære rundt på med tiden, specielt set i lyset af at hun slet ikke er i nærheden af at begynde at kravle…
Ser frem til dit svar.
Med venlig hilsen
Sanne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...