Svar: Kost plan
Kære Astrid
Uanset om man er barn eller voksen så er det vigtigt at man får mellemmåltider. Det er vigtigt at man spiser sine hovedmåltider, morgen, frokost og aften, men vi har brug for at få lidt mellemmåltider for at kroppen har det bedst. Blodsukkeret skal holdes stabilt og går vi for længe uden at spise, så falder vores blodsukker og så er det man får lyst til den usunde søde mad.
Til små børn er det vigtigt med små og hyppige måltider i stedet for få og store måltider. Det er vigtigt både for at holde barnets blodsukkerniveau i orden, men det er også vigtigt for at tilføre barnet energi nok. Små børn vokser rigtig meget og deres mave skal slet ikke rumme så stor mængde mad, som de egenlig har behov for, for at få deres energi behov dækket. Det er blandt andet også derfor at man skal energiberige maden med fedtstof til børn.
Samtidig giver små hyppige måltider også mulighed for variation, barnet har brug for at få så mange forskellige fødevarer som muligt. Især i din datters alder - det er med til at forebygge kræsenhed og er også vigtigt for at holde barnets mave godt igang osv.
Børn i 7 måneders alderen vil som regel skulle have 4 måltider skemad og 4 flasker i døgnet. Det er vigtigt at man tager mere og mere udgangspunkt i familiensmad, hun skal derfor have både grød og grøntsagsmos, men også mad at sidde med i hånden, øve sig på. En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske (du kan også springe denne over og så give den om formiddagen, hvis det er sådan det fungerer hos jer)
Morgen 8: Havregrød, flerkornsgrød, evt. med frugtmos, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ banan og anden frisk eller moset frugt, sidder med lidt brødskorper eller frisk frugt i hånden. Får således både noget med ske og noget at sidde med selv. Vand af kop
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tænk i mad som smager af noget, køb evt. noget på glas, brug rester fra aftensmaden. Tilbyd hende også brødskorper, rugbrødsbjælker ristede i ovnen, som hun selv kan sidde med. Vand af kop
Flaske og puttes til ...
... middagslur
Eftermiddag 16: Grød, flerkornsgrød, evt. med frugtmos, vand af kop og igen lidt i hånden - agurkestykker eller lignende.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere udgangspunkt i jeres mad, brug sovs af forskellig slags lavet på sødmælk eller fløde så er det fint, indmaden af en frikadelle (kød eller fisk), kogte blomkål og broccolibuketter at sidde med selv i hånden, Brødskorper - hvad I nu har og får. Vand af kop
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Evt. flaske (kan evt. springes over, det afhænger af indtaget i løbet af dagen)
Jeg kan godt se ud af din plan at din datter drikker store mængder af flasken af gangen og derfor kan det sagtens være helt fint at du springer sen aften og tidlig morgenflasken over. Problemet er bare, at hun i takt med at hun jo begynder at spise mere og mere skemad om dagen, sandsynligvis vil afvise flasken inden sine lure og derfor vil man normalt være nødt til at tilbyde flaske sen aften og tidlig morgen, for at hun bliver dækket ind med mælk.
Hos jer er døgnet faktisk forholdsvis kort, hvis hun skal nå at indtage alt hvad hun behøver af mælk og mad fra kl. 8 til 20 - det er næsten ikke til at nå for hende... Men I må forsøge og se hvad der passer jer bedst...
Med hensyn til at sidde, så er det vigtigt at Amalie sidder i høj stol når hun spiser skemad og at hun er med ved bordet. På den måde træner hun at sidde lidt. Det er også en god idé at du sætter dig på gulvet med hende, så hun sidder på gulvet mellem dine ben og kan læne sig op af din mave med sin ryg, når hun en gang imellem får overbalance. Det er dog vigtigt at hun fortsat ligger på maven så meget som muligt, da det er i maveliggende stilling at hun får styrke i ryggen til at sidde selv.
Hun må altså gerne sidde, når hun sidder hos dig og når hun sidder i sin høje stol for at spise. Men hun skal stadig også ligge på maven hver dag. Det er således en balance imellem at øve lidt med hende i de daglige rutiner og at give hende styrken til at kunne ved fortsat at lægge hende på maven.
Fortsat held og lykke og rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!









