Svar: Separationsfasen eller bare morsyg?

---

Kære Charlotte

At være morsyg og at være i separationsfasen hænger sammen. Du kan således ikke adskille disse ting, - jeg vil prøve at forklare dig hvad det handler om:o)

Når et barn er i separationsfasen, så er barnet som navnet siger igang med at separere sig, adskille sig lidt, fra sine forældre - ofte mest mor, fordi mor har været den der har været mest omkring barnet de første måneder.

Man ser det ofte rent fysisk, hvor din datter tidligere har siddet på dit skød, så sad hun ved dine fødder, så kunne hun sidde længere og længere væk fra dig og tilsidst begynder hun at kravle og krybe. Bevæger sig motorisk væk fra din favn, fra din fysiske tilstedeværelse, kommer dog hele tiden tilbage, skal lige tankes lidt op med et kram for atter at turde bevæge sig ud igen på egen hånd. Tjekker at du er der, kigger på dig, du skal bare lige bekræfte at det er okay og så tør hun atter godt være lidt sig selv.

For at børn kan adskille sig, så er det vigtigt at de også er tilknyttet. Hun kan altså kun adskille sig fra dig, fordi hun er knyttet til dig og derfor forstærkes tilknytningen til dig i denne periode - det du oplever som mere morsyge.

Din datter har således brug for at du er lidt ekstra om hende i øjeblikket, især om aftenen når hun skal sove og når I er ude hos andre. Hun har brug for at være hos og for at kunne se dig - hendes trygge base - for at kunne møde verden og alle de udfordringer det giver. Hun forstår stadig ikke at du er inde på den anden side af væggen, hvis hun ikke kan se dig, hun kan ikke forholde sig til tid og ...

---

---

... derfor ved hun ikke at du kommer og henter hende igen om et par timer - når hun ikke kan se dig så føler hun sig forladt og derfor bryder hendes verden sammen.

Når børn i denne alder således græder, når man går fra dem, så skal man naturligvis reagere og betrygge dem i at man er der, passer på dem og elsker dem. Når hun græder fordi du går på toilettet eller når hun er i stuen og du er i køkkenet, så må du tale lidt til hende, så hun kan høre din stemme og stille og roligt lære at du er der. Du må prøve at motivere hende til at lede efter dig, komme ud til dig, kravle efter stemmen.

---

---

Når hun græder så er det fordi hun føler sig forladt og hun er utryg. Når hun smiler stort når du kommer tilbage, så er det altså på ingen måde fordi hun er udspekuleret eller forsøger at manipulere dig med sin gråd, men simpelthen fordi synet af dig giver hende en lykkefølelse "åh, der var min mor, så har hun ikke forladt mig alligevel". Den smerte hun følte i sit hjerte, den smerte hun slet ikke kan forholde sig til opstår når hun føler sig alene - den forsvinder når hun ser dig, når hun løftes op af dine arme og når hun får et kram.

Så det din datter skal lære i øjeblikket er at hun roligt kan forsøge at bevæge sig ud i verden fordi du altid vil være der for hende, passe på hende og hjælpe hende. Og det lærer hun ved at du netop støtter hende, giver hende den ekstra fysiske kontakt som hun har behov for lige nu, så hun tankes op med ro og mod til atter at forsøge sig lidt på egen hånd.

Så følg dit hjerte og luk ørerne for dine venners "råd". Knus herfra:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---