Svar: Vil stadig ikke have skemad - 7 mdr.
Kære Tina
Det er dejligt at høre at du har fået skruet amningerne gevaldigt ned og nu hvor din dreng er blevet 7 måneder så er det faktisk vigtigt med yderligere nedsættelse - meget gerne 4 amninger i døgnet.... hårdt? Ja, jeg ved det:o)
Når man ammer rigtig meget så udvikles børns kæbemuskulatur rigtig godt og børn som er blevet ammet meget er derfor ofte rigtig gode til at lære at tygge. Spørgsmålet er derfor om du skulle prøve at tilbyde din dreng lidt små brødhapsere ved siden af den grød og mos du giver ham ca 8 skefulde af. Derudover skal han nu tilbydes mere mad at sidde med i hånden, øve sig på at gnaske i sig.
Nu ser planen altså således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk frugt at sidde med i hånden, appelsinbåde, melon, fersken og lignende. Evt. en ½ bolle med smør i små stykker, vand af kop
Sover formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, og små bondebrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg. Giv ham hapserne med fingrene eller med en gaffel. Smørbart pålæg kan være leverpostej, sildepostej, makrel, rogn, smøreost osv. men det kan også være lidt grøntsags- eller frugtmos. Vand af kop
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16: En portion flerkornsgrød med frugtmos, ½ bolle med lidt frugtmos på, ost i stænger at gnaske lidt i osv. Vand af kop
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er jeres mad, ris, grøntsager, kød, fisk, sovs osv. De gammeldagsretter er ofte rigtigt gode til børn, så det kan være f.eks. boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, laks og stuvet spinat, frikadeller og flødekartofler osv. og han kan få det hele. Det skal naturligvis moses, så konsistensen passer til ham og igen skal du give ham lidt små hapsere i munden - små stykker af indmaden af en frikadelle af kød eller en fiskedelle. Hvis I skal have noget som ikke er egnet til jeres dreng, så forsøg med en middagsret fra glas og supplere så igen med lidt brød eller lignende i hånden. Giv ham også gerne kartoffelbåde, kogte kartofler, kogte blomkåls og broccolibuketter osv. som han selv kan sidde og ...
... gnaske i. Vand af kop
Ammes og puttes til natten kl. 19
Sen aften 23: Ammes
Når du giver ham mad, så er det rigtig vigtigt at du hjælper ham med at holde koncentrationen. Nogle børn er utroligt meget på, kigger sig omkring, reagerer på mindste lyd - drejer hovedet efter det, - de fanger ligesom alt. Hvis din dreng er sådan en, som er rigtig meget på, så kan det være svært for ham at holde koncentrationen omkring skemad og det skal du hjælpe ham med.
Sæt ham i den høje stol foran dig, hold skålen med mad i den ene hånd og skeen i den anden, fang hans opmærksomhed og brug din mimik og dine lyde. Han skal spejle sig i dit ansigt, så lad være at lægge bånd på dig selv, men prøv at åbne munden, så han også gør det og så ind med skeen. "Hej skat, mmm, mam mam mam, mmm dejlig mad" - åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.
Når han bliver fanget af noget, så vis ham at du også hører det, giv ham den pause, giv ham lidt vand at drikke og fang hans opmærksomhed igen "hov, ja der var en ambulance, babubabu sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe ham til at holde fokus om det, det drejer sig om.
Det er helt fint, hvis han kun spiser ½ dl, lidt har også ret, så lad det være med det. Herefter tilbyder du så lidt mad i stykker, altså lidt som kommer ud over skemaden - de små stykker brød, små stykker af indmaden af en frikadelle, en agurk at gnave i osv. Sørg for at selvom han ikke spiser store mængder, så får han nu tilbudt 4 måltider dagligt samtidig med at amningerne skrues yderligere ned til 4 gange dagligt.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, og når det er sagt, så tænker jeg også at du måske skal lade nogle andre forsøge sig. Nogle gange så hjælper det at en udefra kommer til - en sundhedsplejerske, en bedstemor eller en anden, som barnet slet ikke forbinder med at skulle spise. Nogle gange bliver barnet så optaget af personen at det pludselig går rigtig godt med at få lidt mad indenbords...
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







