Annonce

Annonce

Svar: Passes ude for første gang, hvad med amning


7. marts 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Lena

Det er altid svært at skulle lade sit barn passe første gang men heldigvis forløber det som regel uden større problemer.

Det er altid rigtig godt, at barnet kender de personer der skal passe og omvendt. Det er vigtigt at Magnus' gudmor kender hans putterutiner, ved hvordan du plejer at trøste ham osv. og på den måde kan berolige og betrygge ham i mangel af bedre (mor:o)).

Med den alder han har nu, så vil han kunne få grød eller mos om aftenen og det vil være meget passende med en flaske. Der er i princippet intet i vejen for at han får modermælkserstatning i flasken, men hvis du gerne vil give ham din udmalkede mælk, kan naturligvis også få det. Jeg ved ikke hvorvidt Magnus er vant til at få flaske, hvis han aldrig har fået flaske før så er det nok det største problem ved at lade ham passe - det er ikke sikkert han vil have flasken. Igen kan det også være han accepterer den i mangel af bedre... Hvis han ikke vil have flasken, så kan udmalket mælk nogle gange hjælpe - her kender han jo så smagen og skal ikke forholde sig til andet end en ny måde at spise på.

Med hensyn til amning og alkoholindtagelse så er det sådan at den nyeste forskning viser, at der, når mor drikker alkohol, vil være samme mængde i mælken som i mors blodbane. Samtidig er det dog også sådan at når promillen i blodet falder, så svinder promillen i mælken også og der er således ikke tale om at alkoholen bliver tilbage i brystmælken, som man tidligere mente.

Hvis du således kommer hjem fra fest og har promiller i blodet og trænger til at få malket ud, så må du gøre det og så kassere ...


Annonce

... mælken. Hvis du modsat ikke har problemer med brystspænding og du bare går i seng og står op uden promiller i blodet, så vil der heller ikke længere være promiller i mælken og du kan fint amme din Magnus som du plejer.

Det betyder altså at du ikke behøver være fuldstændig tørlagt under festen. Problemet er dog at man ikke kender den nedre grænse for hvad barnet kan tåle, hvis der er promiller i mælken og hvis man således er i tvivl så er det bedre at være på den sikre side og malke ud og kassere.

Hvis man som du kun drikker lidt vin under middagen, for at være med til at skåle osv. og du holder dig fra stærk spiritus og lignende, så burde du jo forbrænde det meste under festen og vil således fint kunne fortsætte amning, når du atter kommer hjem.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvorvidt I skal komme hjem midt om natten eller tidlig morgen må I prøve at vurdere. Jeres dreng kender jo ikke klokken, men vil naturligvis nok synes det er rart, hvis det er mor der ligger i sengen, når han vågner op kl. 06. Modsat er der jo ingen grund til at vække ham midt om natten, hvis han i øvrigt sover godt og har det dejligt..

En løsning for jer kunne måske være at Magnus blev passet af sin godmor hos jer. Det ville også berolige ham at ligge i egen seng, kende puslebordet osv. Så kunne gudmor sove hos jer om natten og I kunne komme hjem, når det passer og være tilrådighed om morgenen, hvor Magnus atter har behov for jer.

Rigtig god fest, håber I er blevet lidt klogere og har mod på første pasning - og husk at du nok bliver nødt til at malke ud i løbet af aftenen/natten efterhånden som timerne skrider frem...:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.

Flaske med modermælk

Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce