Svar: Nægter morgenmad
Kære Lise
Jeg synes det lyder positivt at Emma er begyndt at spise mere i løbet af dagen og at I nu også forsøger med lidt mere af jeres mad.
Spørgsmålet er om hendes lille krop måske går lidt i dvale om natten og morgenen - man kan jo godt vende sig til ikke rigtig at spise særlig meget og derfor til ikke rigtigt at føle sult. Derfor tænker jeg om det måske ville hjælpe, hvis I startede dagen med lidt modermælkserstatning - måske bare 100 ml, som ville stimulere hendes blodsukker og få hendes forbrænding lidt igang og hun så måske ville spise mere, når hun til formiddag så blev tilbudt en gang grød.
Jeg ved godt at du tidligere har skrevet at med en flaske om morgenen spiser hun ingenting, men det afhænger vel af tidspunkt og mængde og hvornår morgenmaden serveres derefter...?
Jeg tænker også at I fortsat skal tilbyde hende mad som I andre spiser, give hende ½ bolle med smør, ost og lignende som hun kan sidde med i hånden. Det er fint at starte med lidt grød, men så supplere med lidt håndmadder efterfølgende.
Det vil sige at du om morgenen f.eks. kl. 7 hvor hun vågner, starter med at få ca 100ml mme og kl. 9.30 får hun så sin grød med lidt frugtmos eller hvad det nu er og så ½ bolle med smør at gnaske lidt i.
Jeg vil foreslå dig at forsøge med lidt hjemmelavede havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver ...
... 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Bagefter kan hun fortsat få sin flaske inden formiddagsluren, hvis det er nødvendigt for det samlede mælkeindtag, men du skal begynde at se på hvor meget mælk hun samlet drikker. Det er vigtigt at hun fortsat får mindst 400ml mme for at hendes jernbehov bliver dækket, men hun må modsat heller ikke få meget mere. Normalt vil mellem 400-600ml mme dagligt være nok til et 8 måneders barn - svarende til ca. 3 flasker i døgnet, afhængigt af hvor meget hun drikker i hver flaske.
Det er vigtigt at hun ikke får så meget mælk at det tager pladsen og lysten til den egentlige mad. Så måske 100-150ml mme inden midnat, 100ml om morgenen og så først mme igen til aften, hvor hun så drikker 200ml... Bare en tanke I kan overveje.
Det er helt rigtigt set at hun har behov for at komme af med noget afføring inden hun har lyst til at spise. Mange børn er faktisk meget følsomme omkring dette, det er helt utroligt hvad mavefunktionen betyder for deres velbefindende og lyst til mad. Det er derfor jeg går så meget op i at de små maver skal holdes igang..:o) Der er ganske givet en sammenhæng der, når du fortæller at hun spiser bedre, når hun har lavet i bleen.
Med hensyn til vægtøgning, så er det dejligt at høre at du bruger Livets bog - det er de nyeste kurver som findes, du finder der - udarbejdet af WHO i 2006 og dem kan du regne fint med. 8 kg til et 8 måneders barn lyder helt fint - naturligvis afhængig af hvor lang hun er og hvordan hun i øvrigt har taget på:o)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire







