Brev:
Spisevaner, opdragelse og kødpålæg
Hej
Du har før givet gode svar angående kost til mine tvillinger, så jeg prøver lige igen...
Mine børn er nu 8½ måned, og overordnet set synes jeg det går godt med maden. Min datter som før nægtede at spise med ske og ikke ville have nyt mad er nu en superspiser der med velbehag spiser næsten alt hvad jeg serverer. Der er virkelig sket fremskridt med hende. At hendes bror så har overtaget hendes uvaner er så en anden sag, sådan gør de altid.
Jeg synes dog jeg har brug for et tjek af deres kostplan, for jeg vil gerne være sikker på, at de får alt det de skal.
Planen lige pt. ser sådan ud:
5:30 Vågner og får 100 ml. mælk
7:00 Grød med frugtmos
7:30 -9.00 Sove
9:30 Brød. Boller og bondebrød med pålæg som f.eks. smøreost, leverpostej, nøddepostej, kødpålæg
11:00 100-200 ml. mælk
11:30-13:30 Sove
14:30 Lidt grød med frugtmos + snacks i form af bagateller, mariekiks, lidt bolle, en frugtstang el. lign.
16:00-16:45 En lille lur
17:30 Aftensmad. Lidt grød med frugtmos for at lægge bunden+ Det vi spiser eller kødboller med sovs, kartofler og grøntsager.
19:00 Aftenflaske med 150 ml. mælk.
19:30-5:30 Sove. Får 100 ml. mælk sidst på natten.
Jeg vil ikke under 400 ml. mælk, så jeg skal til at give jerndråber, derfor giver jeg mælk på et tidspunkt i løbet af dagen stadigvæk. Min datter sover nemlig igennem en gang imellem. Jeg vil dog gerne skære ned på grøden, men mangler alternativer der kan spises med ske. Grøntsagsmos har ikke været noget hit, kan man søde det?
Mit problem har hele tiden været, at de er nogle bestemte unge mennesker, der ikke bare sådan lige gider at spise det jeg serverer, og især frokosten er nogle gange et mareridt. Jeg er jo nogle gange den dumme mor der serverer grød, når de lige har lyst til selv at sidde med store stykker brød. Eller er så dum at servere rugbrødshapsere, når de er for utålmodige og sultne til at vente på de mætter. Det er bare umuligt at vide på forhånd hvad de ...
... lige har lyst til!
Pga. min datters uvilje mod skeen, da jeg introducerede den, har jeg været tvunget til hurtigt at gå over til mad de selv kan sidde med. Og det betyder da også, at de i dag er rigtig dygtige til at spise selv. Pastaskruer, brødstykker, bagateller, ærter og meget andet kan de selv samle op, holde og spise i små bidder. Men nu de har lært det, bliver de sommetider mugne, når JEG vil putte mad i munden på dem. Og det bliver jeg jo nødt til. De får altså ikke lov til selv at gratte med sovs. Nogle dage gætter jeg forkert til alle måltider, og så går jeg modstræbende ud i køkkenet og laver noget andet til dem.
Og så er mit spørgsmål: Hvor streng skal jeg være? Når jeg f.eks. til frokost sidder med 2 sure børn, der i hvert fald ikke gider spise rugbrødshapsere selv om der er 4 forskellige slags pålæg at vælge imellem. Skal jeg så give op og give dem grød (som jeg gør nu) eller skal jeg være konsekvent og sige: Hvis I ikke vil spise det her, så må I nøjes med mælk? Vænner jeg dem til at tænke – Hvis vi brokker os nok, så kommer mor med noget andet.
Jeg ved jo, at det ikke er fordi de ikke kan lide det, de er bare lige i humør til at få mad på en anden måde. Og det kan jo også være den anden vej rundt – at de vil have brød i stedet for grød. Jeg vil så nødig have et par toårige tvillinger med dårlige spisevaner, så er det nu jeg skal sætte ind? Kan man overhovedet opdrage på så små børn? De har også for vane at smide maden på gulvet, når de ikke gider spise det, gør alle babyer det, eller er det bare mine?
Og så lige et par tillægsspørgsmål:
Jeg har lige introduceret kødpålæg med succes. Umiddelbart var hamburgerryg det pålæg med færrest e-numre jeg kunne finde. Kender du noget kødpålæg der ikke er fyldt med alskens tilsætningsstoffer?
De drikker vand til maden. Har ikke gjort alverden for at vænne dem til sødmælk. Skal jeg sætte mere ind her?
På forhånd tak for svar
Med venlig hilsen
Astrid
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.