Svar: Tilbage til virkeligheden

---

Hej med dig

Ja, det må være lidt vemodigt at skulle sige farvel til alt det dejlige I har oplevet, men igen så har det jo bare været så meget værd og det kan I alle leve længe på.

Du har naturligvis ret i at det kan blive en brat omvæltning at komme hjem til Danmark og hverdagen her. Men det skal jo ikke forhindre jer I at tage den beslutning I har taget (hvilket det heller ikke gjorde), men det jeg mener er at det I har oplevet nu vil jo aldrig kunne skade eller på nogen måde virke dårligt.

Alt den tid og den opmærksom hed jeres lille dreng har fået er han jo fyldt op med og den vil aldrig forsvinde. Det vil altid komme godt igen.

Jeg kan godt se at når du sidder hvor du sidder lige nu, så virker verden omkring dig utroligt tiltalende. Det virker så dejligt - masser af tid, ingen forstyrrende telefoner, ingen stress, glade og harmoniske forældre med masser af overskud osv. Og det er helt naturligt at sidde og ønske sig alt dette og overveje om man ikke bare skulle blive boende der, hvad skal man egentlig tage tilbage til Danmark for...

Her er jo som du skriver dårlige normeringer i daginstitutionen, lange arbejdsdage og alt for meget tid væk fra hinanden.

Jeg tænker bare at der jo er en grund til at vi er her. Der er jo en grund til at vi vælger at bo her og bo som vi gør. Og handler det ikke et eller andet sted om, hvad det er vi ønsker vores barn skal vokse op med, hvad muligheder vi gerne vil give vores barn. Det betyder ikke at børn som bor ud til stillehavet ikke har det godt, for naturligvis har de det, men vi vægter også nogle andre ting og du har din karriere og nogle muligheder i Danmark som du måske ikke ville have et andet sted.

Dermed har din dreng også nogle ...

---

---

... muligheder, som han ikke ville have, hvis I ikke boede i Danmark og derfor er det jo også for hans skyld at I nu tager tilbage og får hverdagen til at fungere igen. Han har det jo på sigt ikke nødvendigvis bedre hvor I er lige nu, end han på sigt vil have det i Danmark. Selvom busserne ikke altid kører til tiden, så kan vi dog trods alt komme rimeligt omkring, vi har gratis skoler og alle kan blive behandlet når de er syge... Det er et stort privilegium at børn f.eks. kan cykle hjem og besøge deres kammerater som bor i lokalområdet. Og får I lyst til at rejse igen, så gør I sikkert også det. På den måde er I og de fleste af os jo også rigtigt priviligerede, at en rejse slutter betyder jo ikke at der ikke vil komme en ny. Det er bare så hårdt lige der hvor man står og skiftet sker.

---

---

I kan ikke forberede ham og det er begrænset hvor meget indkøring I kan give ham, I må bare tage en ting af gangen og så tro på at det, at I har været så meget omkring ham som I har har, vil være givtigt i forhold til at hverdagen ændrer sig. Han har en alder nu, hvor han godt ved at I stadig er der, selvom han ikke kan se jer. Hvor han begynder at forstå at I kommer og henter ham igen, når tiden i institutionen er forbi. Selvfølgelig vil han savne stedet og nogle af de personer han har lært at kende, nogle af de personer som han har nået at knytte sig til, men de vigtigste har han dog - mor og far og det på en helt anden måde end da I tog af sted. Han er meget mere bevidste om jer nu og det på en god måde.

Så jeg er fuld af fortrøstning, sikker på at det nok skal gå fint. Håber du kan bruge lidt af ovenstående tanker, rigtig meget held og lykke og rigtig god rejse tilbage:o) Knus herfra og tak for dine pæne ord til mig.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---