Annonce

Annonce

Svar: Vågner hver time om natten - 4 mdr.


22. februar 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Gitte

Det lyder rigtig godt, at I er begyndt at trappe amningerne op og dagen og også tilbyder en flaske vælling til natten, så du er sikker på at din dreng ikke vågner fordi han er sulten.

Umiddelbart tænker jeg at det at han vågner hver time, handler om at han lige præcis der skifter søvnfase. Hver gang han ligesom skifter mellem at sove let og sove dybt, så vågner han lidt op og har brug for sin sut for at falde til ro igen. Det er meget naturligt, men naturligvis uhensigtsmæssigt i længden, hvis det bliver en vane.

Det kan nogle gang hjælpe, hvis man kan koble en sutteklud f.esk. en stofble til sutten. Det at barnet ligger med noget ved ansigtet, kan give en tryghed og en ro. Derudover så er det faktisk ofte sådan at børn spjætter lidt, når de skifter søvnfase. Du kan måske se det, når han sover om dagen, at han ligesom kommer med et spjæt - det er mororefleksen som går igang, lidt ligesom når vi andre oplever fornemmelsen af at falde ned, falde i et hul, når vi er ved at falde i søvn. Vi sover dog videre, men små børn bliver så forstyrret at de vågner op og græder.

Her hjælper det at få barnet til at holde lidt mere fysisk sammen på sig selv. Det vil sige svøbe barnet. Jeg tænker at når din dreng sover uden for om dagen, så er han ganske givet pakket i flyverdragt, ...


Annonce

... dyne eller voksipose og ligger lunt og tæt pakket i sin barnevogn. Derfor bliver han om dagen fysisk holdt bedre sammen end han gør om natten. Det er derfor en god idé, hvis du kunne prøve at putte ham om natten, som du gør om dagen - svøbe ham og hjælpe ham til at sove tæt. Uden at han naturligvis får det får varmt, men så han rent fysisk hjælpes til at holde roen i kroppen.

Med hensyn til sutten, så er det en god idé ikke at gøre det til en vane, at den skal i munden hver time natten igennem. Han kan godt lære at han kun kan sove med sutten i munden og derfor blive ved med at vågne, hver gang den tabes. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan forsøge en gang imellem at få ham til at falde i søvn igen, ved at kærtegne ham, lægge dine hænder på ham, vugge ham lidt, stryge ham over håret, holde ham i hånden, tale stille "sssyyy" eller "ssååå", så han lærer at finde roen uden sut i munden.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis du synes det er hårdt nu, så er det jo endnu mere hårdt, når han er 8 måneder og stadig forventer at du kommer sutten i munden hver gang den tabes...:o) Så mit råd er altså at du sørger for at han får mælk nok i løbet af dagen og aftenen og så hjælper ham med at holde fysisk sammen på sig selv, forsøger at minimere brugen af sut, men prøver at få ham til ro på anden vis.

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce