Svar: Kan ikke falde i søvn - 5 år, 6 mdr.

---

Kære Anja

Det er meget normalt at børn har perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Omkring 4-5 års alderen er mange børn f.eks. bange for "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet og denne frygt kan børn sagtens bibeholde op i 7 års alderen. Børn kan fastslå ud fra udseende om personen hører til de onde og de skrappe mennesker. Det kan være personer som hæver stemmen på en måde, der får barnet til at føle sig skidt tilpas.

Omkring 6 års alderen begynder mange børn at blive bange for overnaturlige væsener, - en frygt for uhyrer, spøgelser, hekse, mumier, vampyrer osv. Det kan være vigtigt at tjekke under sengen for at sikre at værelset er helt 'monsterfrit'.

Og børn vil i 6 års alderen ofte også kunne begynde at være bange for at sove. Barnet smutter ind til forældrene midt om natten eller vægrer sig mod at blive puttet i egen seng på eget værelse og vil gentagne gange bede om at få lov at sove med andre. Børn i denne alder vil ofte også være bange for at være alene i situationer hvor forældrene ikke er inden for synsvidde også selvom man ikke er langt væk - barnet kan f.eks. være utrygt ved at være i et andet værelse end forældrene. Frygten for at være alene og sove alene vil som regel aftage når barnet når 8 års alderen.

At jeres datter i en alder af 5½ således vægrer sig mod at falde i søvn og sover dårligt, handler ganske sikkert om den udvikling hun går igennem. Det bedste I kan gøre er derfor at forsøge at betrygge hende præcist som I gør. Fortælle hende at I passer på hende, at der ikke kan komme nogen slanger, ...

---

---

... for i Danmark findes slet ikke farlige slager osv. Så heldige er vi her hvor vi bor og her kan I helt ærligt sige at det skal hun ikke være bange for. Og så skal I naturligvis forsøge at være til stede og være nærværende, så hun hele tiden fornemmer at I vil hende og er der for hende.

Det skal være en balance mellem ikke at gøre et stort nummer ud af det, ikke tale for meget om det eller problematisere det for meget, samtidig med at hun også skal føle at I lytter til hende. Det er nok det, som er det sværeste. Prøv derfor at holde lidt fast i at bekræfte overfor hende, at I hører hendes bekymring og lytter til hende, at det er helt okay at hun har det som hun har det - samtidig med at I så holder fast i at der ikke sker noget, at I passer på hende og så gerne vil tale om noget andet.

---

---

Vær til rådighed, når hun skal sove. Nu hvor hun er blevet storesøster, så har hun måske ekstra brug for at få lidt opmærksomhed og nærhed når hun skal puttes. Det er det tidspunkt på dagen, hvor hun kan have jer helt for sig selv. Og hun elsker det. Brug derfor lidt tid hos hende, når hun skal sove. Prioriter at sidde der, massere og nusse hendes fødder, læse i en bog, tale med hende om hvad hun har lavet i løbet af dagen osv. så der falder helt ro over hende inden natten.

Det er fint at hun så kan komme ind til jer i løbet af natten når hun vågner. Det vil hun have behov for i en periode. I kan overveje om ikke en madras på gulvet hos jer kunne være en mulighed, så kan hun stadig sove for sig selv, men vil have trygheden ved at I ligger i samme rum.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---