Svar: Amning og supplering med mme
Kære Tina
Hvor er det dejligt at høre, tak for dit dejlige brev. Husk nu at det altid går to skridt frem og et tilbage, så der vil stadig komme dage, hvor tingene bare ikke rigtigt fungerer, hvor hun græder lidt mere, ikke spiser så meget osv. Derfor er det vigtigt at du ser på hvordan det går i det store hele og holder fast i at hun faktisk lyder til at have det meget bedre i øjeblikket, end hun har haft længe:o)
Og hvor er det flot at du har fået skruet så meget op for din mælkemængde, at hun nu næsten ikke kan følge med. Det er super flot, stor ros til dig. Det kan nogle gange hjælpe at malke toppen ud, så presset på brystet ikke er så stort, den først del af mælken der kommer er jo mere vandholdig, så det betyder ikke så meget. Derfor kan du forsøge at tage toppen ud og så lægge din datter til efterfølgende, når mælken som er lidt tykkere kommer til (det vil også være godt til hendes lår:o)).
Med hensyn til allergiforebyggelse og profylac, så skriver sundhedsstyrelsen: "Den allergiforebyggende effekt af hydrolyserede produkter er ikke vist hos børn uden allergidisposition. Der er ikke dokumentation for, at diæt til gravide og ammende mødre har allergiforebyggende effekt. Der er heller ikke dokumentation for effekt af diæt til barnet efter 4-måneders-alderen". (Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005).
Det betyder altså at det ifølge sundhedsstyrelsen vil være helt fint, at du efter 4 måneders alderen begynder at tilbyde din datter almindelig ...
... modermælkserstatning og du kan således godt give hende Nan 2.
Nan 2 er et fuldgyldigt produkt, så det kan din datter godt leve af. I Nan 2 er noget af laktosen skiftet ud med maltodextrin som skulle tykne modermælkserstatningen, så Nan 2 skulle mætte mere og derudover indeholder NAN 2 også lidt mere jern end Nan 1. Når din datter er 4 måneder gammel, kan du således godt give hende Nan 2 og håbe at det så hjælper lidt på hendes tendens til at gylpe...
Du kan dog også overveje om du skulle forsøge med Nan H.A. om dette skriver sundhedsstyrelsen: "Der er også en effekt af partielt hydrolyseret modermælkserstatningsprodukt (Nan HA), men den er mindre end effekten af højt hydrolyserede produkter (som fx Profylac og Nutramigen)." (Citat, Anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005).
Det vil sige at du kan gå over til en erstatning som stadig vil have lidt effekt i forhold til allergiforebyggelse (storebrors situation taget i betragtning), men den vil naturligvis ikke mætte som Nan 2 måske vil gøre. Sammensætningen vil dog være anderledes end den erstatning din datter får nu og hvordan Nan H.A vil virke på hende, kan kun tiden jo vise...
Det er rigtig godt, at I er blevet henvist til børneafdelingen, men det allerbedste er dog, at I nu oplever at have fået en helt anden pige, som nu er begyndt at bruge sine kræfter på alt muligt andet end at græde. Hvor er det dejligt for jer:o)
Knus herfra og fortsat held og lykke, jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







