Svar: Dagpleje - 2 år, 5 mdr.
Kære Frejas mor
Jeg tror faktisk at Freja har det meget godt og det lyder som en sød og kærlig dagplejer, det lyder som et godt sted og det er rigtig dejligt at hun har alderssvarende kammerater der. Jeg tror bare at Freja er rigtig godt igang med at finde ud af at frigøre sig og blive mere selvstændig, at turde bevæge sig lidt ud i verden på egen hånd og det er en proces som I begge skal igennem.
Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog, taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - institutionen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.
Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet og når man bliver afleveret.
Det er rigtig svært for din datter at finde ud af gå fra mor til dagpleje og fra dagpleje til mor og det er okay, selvom jeg godt forstår at du synes det er hårdt. Det er helt naturligt svært fordi hun er så gammel, at hun jo har fundet ud af at du går der hjemme med lillebror og det vil hun jo også hellere. Derfor protesterer hun mod at blive afleveret. Hun mærker lige der, den smerte det et eller andet sted er, ikke at få lov til at være hjemme og så græder hun og er ked af det.
Men når hun så er henne i dagplejen, så oplever hun den glæde det også er at være der, hun har det rigtig godt, hun nyder det og kan fint finde ud af at være der. Men skiftet mellem det ene og det andet er svært for hende.
Jeg ...
... tænker at du hjælper hende bedst ved at sætte lidt ord på, fortælle hende at du også vil savne hende, men at du samtidig ved at det bare så dejligt at være hende i dagplejen og lege med de andre piger. Tal med hende om hvad de skal lave i dag og hvor kedeligt det er derhjemme. Så du møder hende og fortæller at du godt forstår det er lidt svært at skulle af sted, men samtidig også fortælle hende, at det bare er super dejligt.
Og så skal du naturligvis også betrygge hende i at du kommer igen, fortælle hende at du kommer når de har spist frugt eller hvornår det nu er og at du glæder dig rigtig meget til at se hende igen.
Freja er en lille følsom pige, det har hun altid været og sådan er hendes natur, måske hun ligner sin mor og det gør det ekstra svært...?
Jeg har ud fra dine tidligere breve en rimeligt god opfattelse af hvad Freja er for en lille størrelse og jeg tænker umiddelbart at hun ikke har problemer med sin motorik, med balance eller sin måde at lege med andre børn på. Hun er følsom ja, forstået på den måde at hun har brug for meget tryghed og ikke bare springer ud i ting, men skal støttes og have en hånd på vejen og det er helt okay. Hun er ikke følsom på den måde, at hun ikke tåler forskellige påvirkninger eller at hun trækker sig og ikke vil deltage i almindelige ting. De ting hun er urolig overfor er naturlige ting, når man gerne vil se ting lidt an.
Mit umiddelbare bud uden at have set Freja nogen sinde er derfor at det ikke er sanseintegrationsproblemer Freja har og jeg tror ikke at en ergoterapeut vil hjælpe der. Det er bare ikke så nemt at skulle være storesøster og være en stor og fornuftig pige nogle gange og når man så er lidt en puttetrold, så bliver det jo ikke lettere:o)
Håber mine tanker hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.









