Svar: Grød med drikkeklar erstatning og udmalkning af modermælk
Kære Karin
Grød kan fint laves med drikkeklar modermælkserstatning, som købes på brik:
1/4-1/2 dl majsmel, ca 15-30g (afhængig af hvor tyk grøden skal være)
2 dl drikkeklar modermælkserstatning
Intet fedtstof
1. Pisk melet med drikkeklar modermælkserstatning i en
lille gryde.
2. Bring grøden i kog under piskning og kog ved svag varme
i ca. 2-3 min. Pisk ofte i grøden under kogning, ellers
brænder grøden let på.
3. Tag gryden af varmen og afkøl grøden lidt inden
servering.
4. Er grøden for tyk, tilsættes lidt ekstra drikkeklar
modermælkserstatning.
Når grøden laves uden vand og på 100 pct mme, så behøver man ikke tilsætte ekstra fedtstof. Opskriften her er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006.
Det lyder dejligt med en tur i byen en aften og at farmor kan passe sit lille barnebarn. Jeres datter kan få din udmalkede mælk af en kop eller af en flaske.
Med hensyn til udmalkning og opbevaring så kan du følge dette:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og skolder dem mellem hvert brug.
4) Udmalket mælk køles ned under koldt vand og der påføres datomærkning.
5) Mælken fryses ned med det samme eller
6) Mælk som er udmalket inden for samme døgn fryses samlet. Det er dog vigtigt at mælken er nedkølet hver for sig og er opbevaret i køleskab inden de hældes sammen.
Når mælken skal tøes op, tager du plastikflasken og stiller den i en skål/kande med varmt vand og giver den med det samme. Alternativt tøes mælken op i køleskab eller optøes i mikrobølgeovn. Mælken skal varmes op til mellem 36-37 grader før den gives til barnet og opvarmet ...
... mælk kan ikke gemmes.
Mælken kan pga fedtindholdet godt se anderledes ud, men har du fulgt ovenstående retningslinier er mælken fin og barnet kan roligt spise den. Ryst den igennem inden du giver den.
Frisk, udmalket mælk i en ren beholder kan opbevares:
- 6-8 timer i stuetemperatur ved 19-22 grader.
- 3 døgn i køleskab ved 5 grader. Op til 5 døgn i køleskab ved 0-4 grader.
- 3-6 måneder i fryser ved -18 grader.
Optøet mælk, som ikke har været opvarmet, kan holde sig i køleskab i 1 døgn. Mælken må ikke fryses igen.
Hvis jeres datter ikke er vant til flaske, så er det ikke sikkert at hun vel tage den, heller ikke selvom du forsøger at øve en uge op til at hun skal passes. Hvis det gør dig godt at vide, at hun kan tage den, så må du gerne forsøge, men måske hun kun vil tage den, når du ikke er der - når andre muligheder ligesom er udelukket...
Når man går ind og erstatter en amning med flaske, så vil mælkeproduktionen hurtigt nedsættes. Det betyder ikke noget, hvis det kun er en enkelt dag, men hvis man flere dage i træk begynder at erstatte et ammemåltid med et flaskemåltid, så vil din mælkemængde nedsættes. Derfor vil jeg umiddelbart foreslå dig at du bare ammer som du plejer og så må farmor finde ud af, hvordan hun kan få din udmalkede mælk i den lille pige - af flaske eller af en kop...
Du må så forsøge at malke ud, så farmor har mælk nok at give hende imens I er væk. Da mælken ikke kan varmes igen og da der altid går lidt til spilde, så vil det være godt at du udmalker lidt ekstra eller at farmor som sikkerhed har en enkelt brik mme stående...
Når I er i byen, så vil det samtidig være godt, hvis du kunne malke ud i løbet af aftenen, måske bare en enkelt gang på det tidspunkt, hvor du normalt ville amme. Husk i øvrigt ikke at indtage for store mængder alkohol, så det kan nå at fordampe inden du kommer hjem og skal amme igen:o)
Håber dette hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








