Svar: At sove og selvstændighed

---

Hej med dig

Hvor er I bare gode, hvor er du bare god! Det er så flot klaret, super tacklet det hele:o)

Det er rigtig fint at Xander nu lægger sig til at sove så godt og det er helt normalt at han ligger og småpludrer (siger farvel til dagen) inden han falder i søvn. Det tager normalt en ½ time at falde i søvn og det er rigtig godt at han bruger den tid på at pludre lidt og få sagt godnat til det hele.

Det er også rigtig godt at holde fast i at han skal sove videre, når han vågner kl. 01. Det er så tidligt på natten at det er vigtigt at han fortsat sover i sin seng. Personligt tænker jeg dog, at hvis han vågner kl 05 og der har behov for den ekstra tryghed det er at komme ind til jer, og der kan sove videre stille og roligt, så synes jeg et eller andet sted at han skal have lov. Jeg tænker at når han bliver stor nok til at kravle ud af sin seng selv, så vil det heller ikke være unormalt at han hen på morgenstunden kommer trissende med sin pude eller sovebamse ind til mor og far og gerne vil sove videre der... Måske kan I selv huske som børn, hvor dejligt det var at komme ind i dobbeltsengen tidligt om morgenen og ligge og putte.

I kan naturligvis godt forsøge at trøste og berolige og se om I ikke kan få ham til at sove videre i sin seng selv og I skal også skelne tidspunktet, for er det kl. 03, så er det i min forstand fortsat nat... men tidlig morgen synes jeg godt at han må have lov til at komme op...

Jeg ved godt at I skriver at det at tage ham ind til jer vil forvirre og frustrere og jeg kan sagtens følge jeres tanker. Jeg tænker dog også at det frustrerer og forvirrer ham, hvis han virkelig har behov for at mærke jeres nærhed, behov for jeres fysiske kontakt for at kunne sove videre og I så ikke giver ham den, men lader ham græde sig i søvn... Det er således en balance, hvor han skal have lov til at få trygheden og nærheden ...

---

---

... når han har behov, men også skal lære at sove i sin seng, fordi det kan han sagtens. I skal derfor vurdere hvad hans gråd skyldes.

Med hensyn til selvstændighedsfasen, så har du fuldstændig ret i at det er den I begynder at mærke nu. Det er især i 1-3 års alderen at man taler om denne og det er rigtig vigtigt at I netop gør, som du har gjort, - hjælper jeres dreng med at sætte ord på de følelser og frustrationer som han har og viser ham at det er helt okay at han har det som han har det og at I sagtens kan rumme det. Det betyder at I kan være til stede imens han er vred, ked af det og frustreret, at I ikke forsøger at lave ham om og at I ikke tager det personligt.

Det er så fint tacklet og det er også derfor at Xander har det så godt bagefter. Han har jo virkelig oplevet at han blev lyttet til, at I forstod ham og at det var svært for ham, men at det var okay.

---

---

Når børn i Xanders alder rigtigt gerne vil noget og når tingenen så ikke går som de havde tænkt, så får de det man kalder for et fortvivlelsesanfald. Det kan være meget små ting (i vores øjne), det kan være cornflakespakken der er tom, det kan være æblet der er skrællet og det skulle have været skåret i både, det kan være at far gerne vil sidde ned og ikke stå op:o) Disse anfald finder sted fordi nerveforbindelserne mellem storhjernen og mellemhjernen endnu ikke er udviklet og netop disse forbindelser er vigtige for at barnet kan håndtere sine store følelser.

Netop ved at være rolig og kærlig, lyttende og hjælpe med at sætte ord på den følelser, den frustration og fortvivlelse Xander føler, så hjælper I ham stille og roligt med at få dannet de forbindelser i hjernen. I lærer ham altså på sigt at blive i stand til at håndtere sine følelser, når han som større barn eller voksen heller ikke altid kan få det han ønsker.

Så rigtig godt gået:o) Fortsæt endelig i samme gode gænge:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---