Svar: Flere spørgsmål om mad og søvn
Kære Camilla
Jeg synes som du at det vil være en rigtig god idé, at din dreng lærer at falde i søvn i sin seng. Du skal naturligvis være sikker på at han forbinder sengen med noget rart. Sengen må ikke bruges til straf eller på anden vis til noget som er ubehageligt for ham, - derfor skal du naturligvis være sikker på at han ikke om dagen 'placeres' i sengen, når han er ked af det... Det lyder dog umiddelbart som om at I har en sød og omsorgsfuld nanny:o)
Jeg anbefaler ofte at man som forældre forsøger at være i nærheden uden at give barnet den direkte kontakt. Det at du sidder ved siden af ham, men samtidig ikke vil tage ham op, kan virke frustrerende for ham. Men hvis du nu kunne sidde på værelset og lave noget andet - stå og stryge tøj, arbejde på computeren, måske sidder og læse i en bog for dig selv eller lignende, så du var til stede og han kunne se dig. Så ville du verbalt kunne berolige ham og få ham til at lægge sig ned. Nogle forældre bruger det at de sidder med ryggen til barnet og det bryder jeg mig ikke om. Men man kan godt være til stede i rummet, sidde så barnet kan se en, se på barnet en gang imellem og så hele tiden berolige med sin stemme "mor er lige her, nu skal du sove".
Netop det at han selv lægger sig ned og du ikke skal gøre det hver gang, at han selv begynder at gøre det, viser at han så er mere parat til at sove der, at han forstår at det er det, du vil have ham til. Jeg vil derfor foreslå at du forsøger at være i nærheden og så verbalt beroliger ham "Vi skal ikke lege nu, læg dig ned, mor er lige her, nat nat" eller lignende. Og en gang imellem skal du naturligvis lægge ham ned og putte ham, men det er altså vigtigt at han også selv får lov.
Jeg synes jeres godnatritual med bad og godnathistorie er godt. Jeg synes dog at det vil være oplagt at putte ham i seng og så læse godnat historien imens han ligger i sin seng. Så han får et bad, så går I rundt og siger godnat til tingene og så putter I ham og sidder hos ham imens I læser højt.
Når godnathistorien så er færdig, så kan I vælge at gå til og fra, så I hele tiden betrygger ham i at I er der selvom han ikke kan se jer hele tiden, fortæller ham at I passer på ham, at han roligt kan sove osv. eller I kan vælge at tage noget praktisk arbejde med ind på hans værelse. Så I er til stede og kan give ham trygheden og verbalt få ham til at lægge sig, uden at I sidder direkte hos ham fysisk.
Det kan være en idé at amme ham lige inden eller lige efter badet og så kan I overveje om det vil være en god idé at give ham en kop mælk og måske en banan imens han får sin godnathistorie. Det som taler mod dette er jo tandbørstning - det er et eller andet sted ret vigtigt at han ikke får mælk, når tænderne er børstet - men hvis han alligevel plejer at få en flaske en gang imellem, så er forskellen måske ikke så stor. Han har dog en alder nu, hvor jeg tænker at flasken skal væk og alternativet ville fint kunne være en banan og mælk af en kop. Det kunne evt. være en drypfri kop, hvis han skal ligge ned imens... Der er jo tale om en overgang, stille og roligt skulle det jo gerne være nok med godnathistorien.
Jeg tænker at det har betydning for hans opvågninger om natten, hvorvidt han er faldet i søvn i sin seng eller et andet sted. Hvis han er faldet i søvn i jeres favn og så vågner op i sin seng, så ...
... bliver han utryg og har mere brug for jeres favn igen om natten. Hvorimod hvis han har lært at falde i søvn i sin seng, så vil han også have lettere ved at falde i søvn der igen, hvis han vågner om natten.
Nogle børn drømmer og vågner derfor ikke rigtig op, og her hjælper det nogle gange med lidt vand. En drypfrikop kan derfor nogle gange hjælpe, så kan barnet have den i sengen og vil selv kunne tage sig en tår vand om natten, hvorefter han måske vil kunne sove videre igen. Andre gange har drømmen fyldt så meget at han har behov for trygheden, at I kommer og beroliger ham, hjælper ham med at sove videre eller nogle gange er nødt til at tage ham op, vugge ham lidt, trøste ham og så forsøge at få ham til at sove videre i sengen igen.
Det er rigtig godt tænkt at han naturligt om dagen ikke får så meget fysisk kontakt. Han bevæger sig mere rundt på egen hånd nu og sidder derfor ikke og putter som han gjorde for bare et par måneder siden. Derfor kan han godt søge den fysiske kontakt og nærheden mere om aftenen og natten. Det er helt naturligt i forhold til hans alder. Da jeg ved at du stadig kommer hjem et par gange i løbet af dagen for at amme ham, så tænker jeg dog at han stadig får mor-kontakt og du skriver også at hans nanny er sød og god. Derfor er hans behov for nærhed og tryghed måske mere aldersbetinget end situationsbetinget...
Du kan naturligvis godt give ham mælk, - det er dog ikke det samme som at få en portion surmælksprodukt, som jo spises med ske. Mælk tænker jeg at din dreng jo også får hos dig. Jeg ved at man kan lave yoghurt selv, men det kræver at du får en lille smule yoghurt at starte med. Jeg tænker derfor om det er muligt at få fat i noget i nærheden af hvor I bor eller om det er helt udelukket. Har du først fået lavet noget, så kan du bruge en rest til næste portion.
Hjemmelavet yoghurt kan laves således:
2½ dl fløde
2 l sødmælk
2-3 spsk yoghurt (og her gerne en rest fra sidste portion)
1 dl vand
Fløde og sødmælk blandes i en gryde og varmes langsomt op. Det må ikke koge, men skal stå og småsimre i ca 5 minutter. Vigtigt at du holder øje med det og rører stille og roligt i det hele tiden.
Herefter tages gryden af varmen og stilles i koldt vand i håndvasken. Det er vigtigt at afkøle det hurtigt. Det skal være ca 45 grader varmt.
Herefter blandes yoghurten med 1 dl vand - det røres sammen og blandes herefter sammen med mælken og fløden.
Rør godt i det, tag gryden op, læg låg på gryden, pak den ind i aviser, dernæst håndklæder og ind under dynen. Den skal stå i et døgn og så er den færdig. Så skal den på køl.
Denne mængde giver ca 2½ liter færdig yoghurt. Du kan blande frugt, bær, sukker, citron og lignende i - hvad du nu synes for at give forskellig smag.
Nu hvor din dreng er 12 måneder, så behøver han ikke længere ekstra fedtstof i maden, han skal dog ikke spise fedtfattigt og det er stadig fornuftigt med en smørklat på grøden, smør på brødet og lidt sovs til maden. Men ellers skal han jo spise som jer.
Han må gerne få almindelig saltet og krydret mad og det er vigtigt at maden smager af noget. Hvis I bruger meget salt i maden, så er det dog stadig en god idé at I salter ekstra med bordsalt, så han ikke får unødigt meget salt.
Jeg håber at ovenstående er svar nok på dine spørgsmål, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
6. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hjælp søges efter 7 dage uden egentlig søvn
Kære Helen. Jeg har en dreng på 10 uger. Født med akut kejsersnit. Han sad...
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








