Annonce

Annonce

Brev:

Lære at sove alene


4. februar 2008

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Lære at sove alene

Kære Helen

Vi har stadig problemer med at Freja ikke vil sove. Vi var ellers begyndt at putte hende uden at sidde derinde til hun sov(synge en sang eller to på værelset og tænde for noget afslappende musik) det var ok, når vi forklarede/forberedte hende på det inden hun skulle i seng og sad lige uden for hendes værelse ved computeren. Det gik en lille uges tid. Men så var hun syg nogle dage og nu er hun meget ulykkelig når hun skal sove både om aftenen og ved middagstid.

Har måttet opgive til middag et par gange, hvor hun så er faldet i søvn på sofaen om eftermiddagen. Hun vil ikke ligge i tremmesengen og har fået madrassen ned på gulvet ved siden af fars madras (han sover stadig ved hende – det har været det der har givet hende ro til at falde i søvn tidligere). I går var det ikke nok og vi skulle ligge inde ved hende til hun faldt i søvn. Hun blev ved med at vågne op igen og blev så ulykkelig igen da vi ikke var der. Det endte med at Henrik gik ind til hende for at sove, først der faldt hun ordenligt i søvn.

Hun leger godt herhjemme for tiden og er meget glad og snakker som et vandfald. Men der skal ikke så meget til før hun bliver ked af det og det skifter meget fra mor til far. Hun gider kun være hjemme. Vil ikke udenfor, ikke gå tur som hun ellers plejer at elske. Hver gang jeg spørger hende om vi skal noget bliver hun ked af det og siger blive hjemme. Men hun elsker at få besøg og er helt vild hvis der er børn med. Det skal lige siges er vi kommet af sted og er i byen ved nogen hun er glad for så er der ikke noget. Hun vil bare forsikres i at vi skal sove derhjemme.

Som jeg også har skrevet før har hun altid været meget følsom og måske har vi også været meget beskyttende overfor hende. (hun var så skrøbelig i starten da hun er 6 uger for tidligt født). Hun er en pige der er meget nysgerrig og aktiv og med god humor. Men er meget nervøs for nye ting og der er jo sket meget nyt. Men er det stadig det der gå hende på – synes vi gør alt for at gøre hende tryg.

Vores sundhedsplejerske sagde at vi skulle begynde at stille krav til hende fx at hun skulle sove alene og at far skulle rykke tilbage til sove værelset, og at hun skulle vænnes af med sutten lige så langsomt.. jeg synes det var mange ting på en gang. Så vi tænkte en ting af gangen. Men nu ved jeg snart ikke hvad vi kan gøre, jeg vil ikke lade hende ligge og græde i tremmsengen.

Vi har oplevet et par gange før perioder hvor hun har haft svært ved at sove og været mere pylret.

For ca. et år siden var Henrik og jeg på ferie uden Freja i en uge. Freja var ved mine forældre og hun blev uheldigvis meget syg og var på sygehuset, læge, ørelæge mens vi var væk. Da vi kom hjem var hun lidt på samme måde som nu. Hun har efter det været meget bange for læger. Vi måtte ikke gå fra hende, hun var fx helt panisk en gang de sædvanlige barnepiger var for at passe hende og vi måttet opgive det. Vuggestuen sagde også at de oplevede når de skulle til fødselsdag ved en af børnene at hun reagerede på samme måde. Det blev de meget ...


Annonce

... overasket over da hun ellers er en pige med meget gåpåmod.

Kan denne oplevelse stadig sidde i hende? Vi kom til at tænke på det da vi snakkede om en dag at vi skal ud og rejse alle fire med bedsteforældre hun blev meget ked af det og sagde nej rejse….

Den anden gang vi har oplevet at hun har været mere pylret var inden hun fik dræn i. I går tog hun sig meget til ørerne og jeg spurgte om hun havde ondt. Hun sagde ja og sagde så ørelæge (som hun jo også er bange for) ved ikke om hun bare sagde ja.

Hun virker bare så sårbar og jeg bliver helt bekymret for min lille pige, har ellers gjort så meget for at gøre det trygt for hende og respekteret hendes følelser.

En anden ting hun er begyndt med er at blive ked af det når hun har lavet i bleen, det er som hun ikke får gjort det færdigt, kommer hen til mig og siger lort ud og græder siger at det gør ondt. Og så sker det 2-3 gange lige efter hinanden. Det startede efter hun kom til at lave på gulvet. Der blev hun meget ked af det, selvom vi forsikrede hende mange gange om at det var helt i orden. Tror du det gør ondt eller er det fordi hun er bange for det? Vi har altid været meget åbne omkring det og hun er tit med os på toilettet.

Det var et langt brev – og det lyder måske til at vi har en masse problemer men det er jo tit kun problemerne vi skriver om. Fordi i det hele går det rigtig godt og hendes alder er bare super sjov og hun begynder at kunne så meget hun er bare en rigtig god pige som er meget social.

Har du nogle gode råd til at få hende tryg ved senge tid (sovetid)?

I forhold til lillebror har jeg også lige et spørgsmål. Nu har jeg prøvet at vække ham om dagen og det har ingen effekt. Han vil spise næsten præcist samme tidspunkter hver nat. Kl 2,4,6 og ligger meget urolig indimellem hvor jeg skal have ham over enten og sidde med ham eller gå.

Du skrev at jeg kunne prøve med sukker vand – hvor meget skal jeg give ham? Vi har fået ham til at tage sutten – jeg prøvede et andet mærke. Og det hjælper meget om aftnen med at få ham rolig suppleret med svøbet som jeg så tager af ham først på natten da han ligger så uroligt at han løsner det. Hvis han bare lo roligt i mellem måltiderne (han er ikke vågen – men vågner hvis jeg prøver at lade ham ligge mens han er urolig) så ville det ikke gøre noget med at give mad.

Jeg kan ikke få ham til at bøvse og jeg tror simpelthen at han ikke spiser helt rigtigt ved mit bryst især det højre. Mælken løber meget hurtigt jeg har prøvet at stoppe mælken men han får jo også luft ned når han slipper igen. Den ene gang jeg har prøvet med modemælk erstatning virkede det til at han fik ondt i maven. Overvejer også nogle gange at kun bruge det ene bryst. Da det tit bliver en meget urolig amning ved det højre bryst (især om aftnen og når han ellers er træt) havde også problemer med samme bryst med Freja at hun altid spiste mere uroligt ved den side hun var dog ikke så urolig om natten.

- Man tror at det bliver så nemt anden gang – jeg synes jeg har mange flere spørgsmål.

Kærlig hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Blefri og tisser meget lidt

Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce