Svar: Natteræd
Kære Betina
Børn vil på forskellige tidspunkter af deres liv være bange for forskellige ting og det er ikke unormalt at børn og især dreng i 3-5 års alderen begynder at have lidt mareridtagtige drømme. De kan være bange for at lægge sig til at sove og de kan også vågne grædende og ulykkelige om natten på grund af en voldsom drøm
Børn under 2 år vil naturligt være bange for fremmede, være bange for højder, høje lyde, ting som pludselig dukker op.
Børn i 2-3 års alderen vil ofte være bange for mørke og bange for små dyr. Frygten for mørke kan faktisk fortsætte helt op i 7-8 års alderen og frygten for små dyr kan også fortsætte op i 5 års alderen.
Omkring 4-5 års alderen er mange børn bange for "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet og denne frygt kan børn sagtens bibeholde op i 7 års alderen. Børn kan fastslå ud fra udseende om personen hører til den onde og de skrappe mennesker kan være personer som hæver stemmen på en måde, der får barnet til at føle sig skidt tilpas.
Det at være bange for forskellige ting er således helt naturligt og en del af den udvikling jeres dreng går igennem.
I skal naturligvis medtænke at de ting han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme og at han stadig ikke er i stand til at skelne mellem fantasi og virkelighed. Det betyder at ting der for os voksne virker søde og sjove - på børn kan virke meget skræmmende. F.ek.s kan tegnefilm med ting som bliver levende - dansende tekopper osv. på nogle børn give en angst om at ting har sjæl, ting kan føle. Det behøver således ikke kun at være voldsfilm og skræmmende billeder i fjernsynet som giver små børn mareridt. I skal derfor tænke over hvad han hører og hvad han ser i løbet af dagen.
Det kan også være en god idé at tale med børnehaven (hvis han går i børnehave) om, hvorvidt nogle af de større børn taler om ting som kan virke skræmmende for de mindste. Nogle gange kan historier og spøgelser eller den døde murer ned i kælderen være dagligdags snak mellem ...
... børnene i børnehave og hvis I oplever dette, så var det måske en idé at tale med pædagogerne omkring det.
Det er rigtig vigtigt at I ikke negligerer det han siger, men at I møder ham og lytter til ham, når han bliver bange eller når han siger at han er bange. Hjælp ham med at sætte ord på det han er bange for og vis ham at det er okay at være bange. Og betryg ham så ved at fortælle ham at I hjælper ham, at ingen eller noget vil gøre ham ondt fordi I passer på ham. Det skal være en balance imellem at lytte og være imødekommende og samtidig ikke tale så meget omkring det, at det pludselig kommer til at fylde for meget.
Det kan være en rigtig god idé at læse bøger om at være bange. I kan låne bøger på biblioteket og få en børnebibliotekar til at hjælpe jer med at finde noget relevant litteratur. Det at læse om andre, at få tingene lidt på afstand kan gøre det nemmere at tale om - en det er at sætte ord på sin egen frygt.
Jeg giver jer ret i at det vil være rigtig godt, hvis I fortsat kan få jeres dreng til at falde i søvn på sit eget værelse og være tryg ved det. Sengetid er ofte der, hvor barnet har den ene forældres fulde opmærksomhed og de nyder den tid meget. Børn har som vi voksne behov for at få bearbejdet dagens oplevelser, de har brug for at kunne koble hjernen helt fra, når de skal sove. Derfor hjælper det mange børn at man sidder ved siden af dem og så taler med dem om hvad de har lavet i løbet af dagen. Det at få sat ord på dagens hændelser kan måske hjælpe jeres dreng til ikke at drømme helt så meget...
Hvis han vågner og har behov for at komme ind til jer om natten, så er en madras på gulvet en god idé. Det er lettere at komme tilbage til sin egen seng igen fra en madras på gulvet end det er fra smørhullet mellem mor og far... Hvis han er så ulykkelig om natten at han har brug for den meget tætte og fysiske kontakt, så skal I naturligvis give ham den. Men vær opmærksom på hvornår det er et reelt behov og hvornår det så bliver en hyggelig vane...
Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
6. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hjælp søges efter 7 dage uden egentlig søvn
Kære Helen. Jeg har en dreng på 10 uger. Født med akut kejsersnit. Han sad...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor








