Svar: Søvn, mælk, mad og rejse
Kære Camilla i Rwanda
Der er flere ting som gør sig gældende i forhold til din drengs søvn.
Det handler både om de oplevelser han får i løbet af dagen, som skal bearbejdes i drømme, om hans motoriske udvikling og den større fysiske uro det giver, om hans mobilisering og dermed fornemmelsen for at verden er stor. Det handler også om hans dagsplan og hans indtag af mad. Han er nu næsten et år og får forsat forholdsvis meget mælk, et indtag du skal have sat ned og erstattet med anden mad.
I forhold til hans udvikling, så er det meget normalt at børn i den alder, hvor de begynder at bevæge sig mere rundt, drømmer mere og derfor også sover mere uroligt. Det betyder også at de ofte har en fysisk uro og dermed behov for hjælp til at slappe af i kroppen.
For børn på et år er genkendelighed af stor betydning og det bliver ikke mindre i tiden fremover. Han har brug for at tingene sker på samme måde, samme sang, samme måde at læse godnathistorie, samme måde at blive puttet, holdt om, få samme sut, samme sutteklud, sove bamse osv. Jo mere genkendelighed, jo mere tryghed og jo bedre sover barnet.
Han har også stadig en alder, hvor han ikke ved at I er der, hvis han ikke kan se jer. Han forstår stadig ikke at I er lige inde på den anden side af væggen, men har brug for at se jer, brug for at I betrygger ham i at han godt kan lægge sig til at sove. De fleste børn vil først omkring 16 måneders alderen begynde at forstå at man er der, selvom man er uden for synsvidde.
Han har brug for at I hjælper ham med at falde til ro på en tryg og dejlig måde. Han har brug for at sovestedet er hyggeligt og rart og forbindes med noget trygt og dejligt. Det gør man ved at putte ham på en rar måde, aldrig lade ham dumpe ned i sengen som en sæk kartofler, aldrig bruge senge som afstaffelse eller lignende. Det at være i sin seng skal være noget dejligt. Gør stedet hyggeligt og trygt med en lyskæde, en puttebamse og ligende. En dejlig dyne eller tæppe, som ikke er for lille - juniordyne er god ved 1 års alderen - hvad I nu sover med hvor I bor - men noget i den størrelse, som han bedre kan puttes med.
Jeg synes det er en god idé at tilbyde ham en kop mælk og en banan og så lægge ham i sengen imens en af jer så sidder ved siden af og læser en lille historie, synger en lille sang. Herefter kan I så kærtegne ham lidt, sige godnat og gå ud. Herefter er det meget vigtigt at I lytter til ham og forsøger at finde ud af når han græder, hvorfor han græder og så vurdere, hvordan I skal handle.
Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn. Men andre gange græder han fordi han er utryg og føler sig forladt og her nytter det ikke noget at man går fra ham. Her er det vigtigt at man netop tager ham op, giver ham fysisk kontakt og beroliger ham.
Hvis han er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang.
Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)
Hvis jeres dreng klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad han kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.
Hvis det er nærheden og kontakten han har behov for, så mener jeg altså at det er langt bedre givet ud at ...
... bruge 15 minutter, hvor man sidder ved siden af ham og holder ham i hånden, end at gå og han så skal græde sig ulykkeligt i søvn. Modsat, hvis han tror man sidder der for underholdning, så er man nødt til at gå, men skal her så gå til og fra, for hele tiden at betrygge ham i at han roligt kan sove.
Med hensyn til madplan og mælkeindtag, så er det sådan at børn omkring 12 måneders alderen bør stoppe indtag af flaske. Han kan drikke sit behov af en kop og så kan han spise mad som I andre spiser. Det vil normalt være passende med et glas mælk 1-2 gange dagligt og så måske en portion tykmælk eller lignende om eftermiddagen, - mere mælk skal han ikke have. børn som får meget mælk, har ikke plads i maven til den rigtige mad og det kan gå meget ud over deres trivsel. Det kalder man for mælkedrankere... Det er derfor vigtigt at mælkeindtaget ikke skrues op.
En plan for dagen til et barn på ca 1 år, kan se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød med frugtmos, et glas mælk af kop
Formiddag 9.30-10: ½ bolle med smør og ost, evt. lidt marmelade. ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Brød med forskelligt smørbart pålæg eller rester fra aftensmaden - det kan være lidt kylling, en frikadelle eller lignende. Smørbart pålæg kan være lever-, silde- eller torskepostej, smøreost, eller lignende. Man kan også bruge grøntsagsmos eller frugt som pålæg. Sammen med brøddet er det godt at servere lidt kogte grøntsager som gulerod, ærter, majs, men det kan også være agurk, peberfrugt, tomater, avokado eller lignende. Vand af kop
I må også meget gerne give varm mad til frokost, hvis det er sådan I gør hvor I bor. Det er helt fint, han skal så have grøntagsmos med kød eller fisk, ris, pasta, sovs og lignende til. Vand af kop
Puttes til middagslur mellem 13-14
Eftermiddag 16: En lille skål tykmælk, A38, cultura eller lignende med smuldret brød, havregryn, müsli eller lignende. Evt. med frugtmos eller friske bær. ½ bolle med smør og lidt frisk frugt i stykker. Vand af kop
Før aftensmad 17-17.30: En tallerken med lidt forskelligt grønt, som til frokost - agurk, ærter, majs, tomat, gulerod osv. Vand af kop
Aften 18-18.30: Aftensmad som I spiser, kød, fisk, pasta, ris, sovs osv. tilbehør af forskelligt grønt. Evt. lidt frugtgrød med mælk på som dessert. Mælk af kop
Ammes og puttes til natten kl. ca 20
Normalt vil en amning/flaske være nok til at sikre behovet, hvis planen er som skitseret her. Modermælkserstatning og flaske behøver din dreng som udgangspunkt ikke mere, når han er blevet et år. Hvis du ønsker at fortsætte amning noget tid endnu, så må du meget gerne det. Her kan du så vælge at amme en, max 2 gange dagligt, for at der fortsat er plads til anden mad.
I skal tænke over at jeres dreng også er ved at være så bevidst, at han også kan vågne om natten fordi han så forventer at få bryst eller flaske der. Det er jo en balance, for er han helt ulykkelig og kun kan finde roen på den måde, ja så må man jo lægge ham til brystet. Men det er dog vigtigt at man gør det velovervejet og sikrer sig at han så ikke begynder at sætte behovet for bryst yderligere op.
Det er vigtigt at den mad I giver ham både er moset og i stykker. Det er godt at han får grød og mos, som kan fylde ham ekstra op, men han har også brug for at få mad i stykker, mad som udfordrer ham og som han selv skal spise med fingrene eller en lille gaffel. Ske vil han sandsynligvis ikke kunne mestre endnu:o)
Med hensyn til rejser så tænker jeg at han naturligt vågner mere, når I er nogen steder, fordi han der får så mange nye indtryk at bearbejde.
Med hensyn til forkølelse, så er det meget normalt at blive forkølet, når man skal omstille sig. Selvom I rejser fra koldere til varmere klima, så er det at rejse ofte forbundet med lidt stress - han ved jo ikke hvad der skal ske og kan ikke forberede sig på samme måde som jer. Men det er også forbundet med at få lidt træk, måske får han det lidt for varmt, tøjet af, så bliver han lidt kold osv. Nye steder giver også nye bakterier, støv og lignende at forholde sig til og børn i jeres drengs alder, er ofte meget modtagelige for forskellige vira - alt kommes jo i munden og han kravler rundt på jorden, gulvet osv... Det ændrer sig i takt med at han bliver ældre.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.







