Svar: Familieopløsning

---

Hej med dig

Det gør mig ondt at høre at I skal igennem en skilsmisse. De fleste glæder sig jo til at blive en familie og alt virker rigtig dejligt. Nogle par tror også at et barn vil stabilisere og gøre et parforhold endnu bedre, men sådan er det desværre ikke altid. Små børn fylder meget og det kræver rigtig meget at finde ud af at være forældre og ikke kun være par. I nogle forhold bliver barnet pludselig en rival, måske man som kvinde er for træt til sex og manden bliver pludselig i en periode valgt fra - barnet får mere lov at komme til - det kan give mange frustrationer, sårede følelser og konflikter og nogle gange så ender det desværre med skilsmisse.

De store tabere i alt dette er som du selv skriver børnene. Det er jo ikke deres valg og du har 3 børn at skulle tage dig af, at skulle forklare overfor og nogle gange er forklaringen bare rigtigt svær at give. Som jeg forstår dit brev, så er Williams far jo heller ikke far til de to ældre børn, hvilket naturligvis også er problematisk...

Men nu er det jo William du spørger til og hvordan I skal tackle samkvem med far. Min umiddelbare tanke er, at små børn har det bedst, når de oplever ro omkring sig. De har ikke brug for at flytte fra den ene til den anden, de kan ikke forholde sig til tid og sted og det vil være utrygt for William, hvis han i en alder af kun 1 år, skal bo et par dage om ugen hos sin far.

Hvis William er mest knyttet til dig, så skal han sove hos dig. Han skal naturligvis se sin far, så de to stille og roligt kan bygge en tryghed og nærhed op sammen, der gør, at William, når han bliver ældre, kan begynde at overnatte hos sin far.

William savner sin far, det gør han naturligt med den alder han har nu. Han kan ikke forstå hvor far er henne og han vil spørge efter ham "Bar?" og han vil sikkert også lede efter ham, hvor du kan se at han kigger efter ham, leder i rummene. Her er du nødt til at møde William og fortælle ham at far kommer igen. "Du leder efter far, far kommer igen". Du kan evt. give ham en lille billedebog, med billeder af far, dig og ham (selvom det er hårdt), så I kan kigge på billederne sammen og du kan bekræfte ham i at far stadig er der, far er ikke forsvundet ud af hans liv og at de ses igen.

Jeg tror det der påvirker børn mest er, at de fornemmer den dårlige stemning blandt forældre. Det er nok ikke så meget at forældrene ikke er sammen, det er mere at stemningen er dårlig, når man er sammen. Små børn har ikke brug for at høre at man skændes hen over hovedet på dem, de har ikke brug for at mærke ufred. Hvis man således ikke har det godt og kan skabe en oase af ro omkring barnet, når man er ...

---

---

... sammen, så er det bedre at man ikke er sammen.

Derfor tænker jeg at det lyder som en god idé, at I forsøger at lade far passe og være sammen med William, når du arbejder sent. Og jeg er umiddelbart ikke tilhænger af at William skal overnatte - bo skiftevis hos den ene og den anden med den alder han har...

Jeg ved godt at nogle har den indstilling, at det er bedst at barnet bor lige meget hos begge forældre. Jo mere barnet flyttes fra den ene til den anden, jo mere lige forhold vil barnet få til sine forældre.. og det kan da godt være, men jeg mener ikke at det er barnets behov. Ingen voksne ville bryde sig om at skulle flytte hjem hver uge - ingen! Derfor kan vi ikke byde vores børn dette og slet ikke små børn.

Det er noget helt andet, når børnene bliver så store at de kan cykel til og fra og her har man som forældre så også en opgave i at bo geografisk sådan at barnet netop har den mulighed.. og ja, jeg ved godt at sådan hænger verden så heller ikke sammen, men når jeg nu skal sidde og varetage barnets tarv og rådgive som barnets advokat, ja så er det sådan det er.

---

---

Indtil barnet når en alder, hvor det selv giver udtryk for at det gerne vil overnatten hos sin far (i jeres tilfælde), så må man som far så forsøge at være sammen med sit barn på mange andre måder. Være den der henter i daginstitutionen nogle dage, gå til nogle ting med barnet - det kunne jo f.eks. være at far hos jer kunne tage William med til babysvømning - det kunne være dejligt for dem begge at have denne kontakt. Så kunne far komme og hente, - de kunne have nogle dejlige timer sammen og William kunne komme hjem igen i vante omgivelser og kunne sove i sin egen seng...

Jeg synes at 2 overnatninger er meget, jeg synes i princippet ikke at børn skal overnatte før de selv er så gamle at de giver udtryk for at de gerne vil. Igen kommer det jo også an på, hvordan de har det, hvordan de følelsesmæssigt er. For måske er William så tryg og glad for sin far at det slet ikke vil være noget problem.

Jeg vil foreslå dig at læse bogen "Hvad med jeres børn? - sådan kommer børnene bedst muligt gennem skilsmissen" af Judith Wallerstein og Sandra Blakeslee. Den er lidt tung i det, men fordelen ved den er at den har afsnit som passer til børnenes alder de 0-2 årige, de 3-5 årige, de 6-8 årige, de 9-10 årige, 11-13 årige osv. Den vil derfor sikkert også kunne give dig lidt råd med på vejen angående de ældste børn du har.

Det er som du skriver meget svært at sætte faste regler op for hvad der vil være det bedste, men nu har du fået lidt af mine tanker og jeg håber at du er hjulpet bare lidt videre. Rigtig meget held og lykke og knus herfra:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---