Brev:
Ved at være lidt frustreret over søvn og mad - 5 mdr.

Hej Helen
Tak for dine gode svar, som jeg har benyttet mig af, men jeg er ved at være en lille smule frustreret, så jeg håber du kan hjælpe mig. Jeg skal forsøge at fatte mig i korthed denne gang (-:
Jacob er påbegynd skemad til aften, men de sidste par aftener er han blevet ked af det når han skulle spise. Jeg tror det hænger sammen med at han har været for sulten og jeg har derfor forsøgt at amme ham godt inden og jeg synes det hjælper. Men kan det passe at han skal ammes inden maden?
Han spiser godt. En hel portion lavet på 5 skefulde majsmelsblanding blandet med 100 ml modermælkserstatning (90 vand og 3 skefulde NAN1) og en spiseskefuld banan eller æble pæremos.
Han vågner dog stadig mange gange i løbet af natten og det hjælper ikke med en sut. Kun en gang ud af 5 måske. Han vil lægges til brystet og spiser så ganske lidt indtil han igen falder i søvn. Jeg er efterhånden meget desperat for at få sovet lidt og de sidste nætter har jeg derfor siddet op og sovet så Jacob kan sove i min favn og tage brystet selv når han vågner. Det er ikke holdbart i længden men hvad gør ...
... man ikke få at få lidt søvn. Han vil ikke længere ammes liggende.
Jeg ville så gerne give ham en flaske MME til natten men han nægter fortsat at tage flaske. Jeg har forsøgt at skifte hovedet på sutteflasken. Far har forsøgt at give ham flasken, vi har forsøgt med vand i flasken, sukker i MME men intet hjælper.
Jeg har dog endnu ikke fået malket ud og forsøgt at give ham det i flasken så der er da stadig et håb tilbage. Er der andet vi kan gøre?
Det mærkelige er dog at han spiser grøden lavet på NAN1 men vil ikke have det af flasken. Jeg har fået ham til at drikke det af en lille cappucino kop men det kan han ikke styre om natten når han halvsover. Tudekop kan han ikke rigtig finde ud af.
Hvornår kan jeg påbegynde at give mere end et måltid mad? Han har fået grød i ca. en uge nu.
Jeg håber du kan hjælpe mig lidt igen. Handler den dårlige søvn om, at han skal flyttes ind i sit eget værelse fordi han kan lugte min mælk for meget?
Jeg håber du endnu engang kan give mig et af dine gode svar.
På forhånd mange tak
Mange hilsner Trine
Ps: Jacob fylder 5 måneder den 4/2.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder





