Annonce

Annonce

Brev:

Vågner efter kort tid i lure om dagen - fortsat


28. januar 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Vågner efter kort tid i lure om dagen - fortsat

Kære Helen,

Tak for dit svar.

Jeg vil meget gerne prøve at uddybe situationen lidt.

Det går som sagt rigtig fint for Mads at sove om natten. Vi putter ham – efter eget valg - mellem kl. 21:30-22:30, for så kan vi gå i seng samtidig og på den måde får jeg flest mulige timer i træk uden afbrydelse. Han vågner typisk mellem kl. 5-6 og spiser en flaske og bliver puttet igen med det samme uden at vågne rigtigt op. Derefter sover han typisk et par timer.
Det fungerer bare SÅ godt - Så det er alle tiders!

Til gengæld er det bare gået ned ad bakke med at sove i løbet af dagen. Når jeg putter ham (han sover alle sine lure ude i sin barnevogn) vågner han efter ca. 20 minutter. Det kan tage alt fra 2 minutter til en time at få ham til at sove videre. Han mosler og klynker og græder.

Vi tager ham ikke op, men giver ham sutten, nusser ham, vugger, rokker, går med vognen osv. Når han falder i søvn igen er resten af luren af meget blandet karakter. Han kan sove 4 minutter eller 40 minutter.

Han er meget mærket af at sove så dårligt i løbet af dagen. Hans humør er ikke hvad det kan være. Og aftenerne bliver rigtig slemme de dage, hvor der er gået helt kludder i sovningen om dagen. Heldigvis virker det ikke til at påvirke natten.

Kan jeg gøre noget for at hjælpe ham til at sove tungere i løbet af dagen?

Jeg prøver at sørge for, at han spiser, når han vågner, så maden har ”bundfældet” sig inden han bliver puttet, i håbet om at han ikke skulle blive for generet af en arbejdende mave. Har du erfaring med det? Ville det være bedre, at han havde spist lige inden han blev puttet ud?

Jeg kan ikke se noget mønster i, om det, at han har været vågen kortere eller længere tid inden putning, spiller en rolle for hvor godt han sover.

Jeg prøver selvfølgelig at gå tur med barnevognen i det omfang jeg magter – men kan det være rigtigt at jeg er nødt til at trave i et par timer flere gange om dagen hver gang han skal sove?

Jeg vil helst ikke forsøge at putte ham indenfor i hans seng, da vi har fået så godt et nattemønster (som jeg vil være nervøs for at påvirke – sengen skal være til at sove mange timer i). Liften vokser han snart ud af. Er der andre muligheder? Vil dog meget gerne holde fast i at han sover ude i barnevognen.

Han har altid haft svært ved at ”falde i søvn”. Han græder meget inden han går omkuld. I løbet af dagen går det dog altid ...


Annonce

... godt, da han er meget bekendt med at få elefant-huen på:-). Han sover nærmest inden den er trukket over hovedet (er dog opmærksom på, at han først falder i søvn, når han ligger i barnevognen). Men når han så vågner i utide, er det som om han mangler genkendelsen for at falde i søvn igen.

Vi døjer også meget med det om aftenen, hvor ”ulvetimerne” rigtig kommer til udtryk inden hans power-naps. Vi har indtil videre gået med ham på armen og forsøgt at trøste ham frem til han faldt i søvn på armen (han powernapper typisk 20 minutter 1 eller 2 gange i løbet af aftenen).

Jeg nyder meget den tætte kropskontakt, det giver at han tager lur på denne måde. Men det er hårdt for armen/skulderen at tage den løsning – men vi ved ikke hvordan vi ellers skal få ham til at falde til ro. Han kan ikke bare ligge på sofaen eller hænge på skulderen og ”slumre hen”. Hans øjne cykler rundt, han gaber og nulrer næse, men lige inden øjnene lukker helt i, begynder han at græde. Gråden eskalerer stille og roligt til skrigetur, hvis vi ikke trøster ham inden. Et godt råd søges også her.

Jeg har også prøvet at lade ham sove hos mig på sofaen i løbet af dagen. Elefanthuen mangler – og derfor skal vi først igennem lidt gråd, inden han falder i søvn (samme mønster som om aftenen). Når han så vågner i løbet af luren, er det stadig lige så svært at få ham til at sove videre til trods for at ligger hos mig. Jeg fornemmer derfor ikke, at det handler om utryghed fra hans side.

Er det en fase? Hvor længe tror du der går, før der er lidt mere stabilitet i hans lure? Ud fra det antal timer han sover om natten (ca. 10 timer) burde det passe med 3 lure á 1,5-2 timer + powernaps om aftenen. Hvorfor kan han ikke finde ud af at sove det? :-) Ja, du fornemmer nok min desperation!

Som jeg skrev i mit forrige brev: har jeg for høje ambitioner/forventninger til ham?

Det er svært for mig at forstå, når det er så tydeligt, at han trænger til søvnen og er TRÆT, når han bliver puttet ud, hvorfor han så ikke sover…. Jeg vil gerne hjælpe ham til at lære det, men ved ikke hvordan.

Håber på et par gode råd! Alternativt skal jeg nok have skåret ud i pap, at der ikke er noget at gøre ved det lige p.t., så jeg kan komme over min frustration over, at det ikke fungerer :-) - gerne sammen med en livline om, at det nok skal blive bedre (hvornår?).

På forhånd tak

Med venlig hilsen
Sanne

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning - 6 uger gammel

Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Søvnproblemer - 2 måneder

Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce