Annonce

Annonce

Svar: Renlighed igen og når børn udforsker sig selv


28. januar 2008

Kategori:
Alder:
3 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Hej med dig

Det lyder som om at jeres ældste datter profiterer rigtig godt og bedst af at tingene går efter hendes hoved. At I således skal forsøge at lade hende styre det selv og ikke presse for meget på. Samtidig så skal hun naturligvis også have at vide, at hvis hun laver i bukserne og sidder med det længe, så er det forkert. Hun skal ikke have skæld ud, men hun må godt fornemme at det synes I ikke om.

Som udgangspunkt vil børn jo gerne gør det de ved gør deres forældre stolte og glade ved dem og derfor må man gå ud fra at hun vil forsøge at være renlig, hvis hun oplever at det gør jer mere glade...

Du fortæller at hun efter en pause på en lille uges tid, selv begyndte at komme og meddele at hun skulle på toilettet. Det er også fint at du så efter en tør morgenble spurgte om hun skulle på toilet, - helt naturligt og oplagt at gøre dette og du har ikke gjort noget forkert. Hun har dog tilsyneladende meget stor modstand, hvis I blander jer det mindste og derfor tænker jeg at I skal forsøge at lade være. Og igen er det en balance.

Uheld kan naturligvis ske og her skal man naturligvis berolige barnet og betrygge og fortæller at det er helt okay. Nogle gange går tingene jo galt og det skal der være plads til. Men det lyder som om at jeres datter har fundet ud af at hun ved at lave i bukserne kan få lidt ekstra opmærksomhed fra jer. Det er der jo ikke noget at sige til at hun gerne vil have, når hun har to mindre søskende og negativ opmærksomhed er jo bedre end ingen opmærksomhed. Derfor skal I naturligvis også fortsætte med at give hende så meget opmærksomhed og kontakt som I kan - præcis som du nu har valgt at gøre om eftermiddagen nogle gange - det er rigtig godt.

Jeg synes det er helt fint at hun oplever at de mindre søstre nogle gange kan noget hun måske ikke kan.. netop det kan måske motivere hende til at forsøge, når man er 4 er man jo meget stor i forhold til en på 2, så at blive overhalet indenom er bestemt ikke sjovt. Det tror jeg nu heller ikke at hun bliver, men igen er det her rigtig godt at få hende lidt mere bevidst om, hvad det er hun kan fordi hun er ældre og hvad I så også forventer af hende, fordi hun er ældre. F.eks. at man ikke bevidst laver i bukserne og så bliver ...


Annonce

... siddende med det - når hun gør sådan, så bliver I kede af det, det synes I er noget grisseri. Hun må altså godt vide at det synes I ikke er i orden. Det er således ikke i orden at bede om at få rene underbukser på og så bevidst lave afføring i dem.

Så en balance mellem at lade hende være, men samtidig også lade hende vide at visse ting synes I ikke er okay. Hun lyder jo til at være en pige, som faktisk har kontrol over både vandladning og afføring og som ikke umiddelbart har problemer med at mærke når tid er. Det er en svær balance at finde, men I må forsøge så godt i kan. Forsøg at tage det roligt omkring renligheden og se om ikke hun så, når hun oplever at der ingen fokus er omkring den del, så selv vil begynde at komme igen.

Med hensyn til at undersøge sig selv, så er det helt normalt at børn på dette tidspunkt begynder at interessere sig for deres egen krop, deres eget køn og dermed også begynder at undersøge sig selv.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

I princippet bør de have lov til dette, men nogle gange kan det blive for meget og her bør man som voksen sætte grænsen. Det kan f.eks. være at barnet piller ved sig selv ved middagsbordet og så skal man naturligvis forklare barnet at sådan gør man ikke i offentlighed. Det kan også være at barnet, som du beskriver, prøver at stikke legetøj, pinde og andet op i sig selv og her skal du naturligvis forklare hende at det er uhensigtsmæssigt, det kan gøre ondt og man må ikke gøre skade på sig selv.

Samtidig skal hun så også have at vide at det er helt okay at undersøge og pille ved sig selv. Mange børn onanerer faktisk og selvom de ikke tænker i seksuel sammenhæng og nydelse på samme måde som os voksne, så kan det at røre ved sig selv være naturligt og rigtig dejligt for dem.

Det hører altså med til almindelig opdragelse at fortælle sine børn at man ikke sidder og undersøger sig selv ved middagsbordet, at man ikke skal stikke pinde eller legetøj op i sig selv, ligesom det så også hører med at fortælle dem at man ikke sidder og piller næse, men at man pudser næsen i et stykke papir. Hvis barnet har lyst til at pille ved sig selv eller vil pille i næse, så er det noget privat, noget man gør når man er sig selv...

Håber I kan bruge mine tanker videre:o) Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce