Svar: Hvad må vores datter få at spise og hvad må hun ikke få?
Hej med dig
Din datter må få stort set alt at spise og det er meget vigtigt at maden nu tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Det er også vigtigt at du begynder at gøre hendes grød og mos grovere i konsistensen, så hun stille og roligt lærer at spise mere rigtig mad og omkring 8 måneders alderen begynder at kunne tygge.
Hun bør fortsat få modermælk eller modermælkserstatning at drikke og normalt vil 4 amninger/flasker være tilstrækkeligt til at dække hendes mælkebehov. Du må derudover gerne bruge lidt sødmælk i maden, netop fordi I således kan spise det samme. Du må altså gerne give hende lidt sovs eller lignende og kan også bruge lidt sødmælk i grød og mos efter behov. Hun må også gerne få små slurke sødmælk af en kop, men som udgangspunkt vil det være bedre at du giver hende vand, - først efter 9 måneders alderen bør komælk udgøre en større del af hendes indtag. Hun må ikke få ymer, ylette og kvark før hun er mere end 12 måneder gammel.
Hun må få alle slags kød: kylling, kalkun, gris, kalv, lam, okse, and osv. og det er fortsat en god idé at koge det eller lave det i ovn. Hun må også gerne få indmaden af en frikadelle, hvis I får det en dag og hvis du laver millionbøf eller bolognese så må hun også gerne få det.
Hun må få fisk: Dog det er rigtig godt at tilbyde hende forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk.
Børn under 14 år bør kun spise begrænset mængde af rovfisk. Det er tunbøffer, sværdfisk, sildehaj og gedde. Det skyldes at der er risiko for forurening af kviksølv. Men hun må dog gerne få tun fra dåse, da de oftest indeholder meget lidt kviksølv.
Fisk bør igen koges eller laves i ovn, du kan dog også købe makrel, torskerogn, sildepostej og lignende og bruge det. Det kan være lidt nemmere en gang ...
... imellem.
Hun må få alle slags grøntsager: Gulerod, kartoffel, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Du må gerne give hende ris og kan evt. også begynde med lidt pasta. Hver dog opmærksom på at pasta indeholder hvede og derfor skal hun ikke tilbydes det i store mængder, men gives lidt stille og roligt - det handler om hensynet til gluten.
Du må gerne give hende de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og du må også gerne give hende lidt brød af forskellig slags uden kerner, hvis du oplever at hun allerede nu vil være i stand til at kunne spise lidt af det. Hun kan få brødskorper i hænderne men kan også få små brødhapsere med smør eller smørbart pålæg, hvis hun virker interesseret og parat til det. Mange børn er dog omkring 8 måneder inden den helt kan kapere dette og finde ud af at tygge.
Hun må få alle slags frugt og du kan give hende det som frugtmos eller som frisk frugt hun kan sidde med i hånden. Hun må også gerne få alle slags bær - igen kan du give det som mos eller i små bidder.
Hun bør ikke få honning og hun bør heller ikke få rosiner endnu, - det vil hun sandsynligvis ikke kunne tygge. Men omkring 9-10 måneders alderen vil mange børn være glade for rosiner - her skal du så være opmærksom på at børn max må få 50g rosiner og ugen. Det skyldes svampegiften ochratoksin A.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig videre, som du kan se er der næsten frit valg på alle hylder:o) God appetit.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.