Brev:
Hva' skal vi lege...
Hej Helen
Jeg skriver lige til dig igen, fordi jeg faktisk synes livet er lidt svært.
Emilie er nu 19 mdr. Hun er stadig i dagpleje og er der fra 9-15, men kun 4 dage om ugen - onsdag holder vi fri, for da er de i legestue og Emilie hader legestuen og da jeg godt kan forstå hende, presser jeg hende ikke, men lader hende være hjemme.
Vi har på den måde eftermiddagene sammen samt 3 hele fridage om ugen. Og det burde jo så være fantastisk dejligt og hyggeligt ikk'?...
Jeg vil så gerne gøre det til dejlige og hyggelige dage for os begge, men jeg synes det er den sværeste opgave jeg nogensinde har stået overfor og jeg begriber ikke det skal være så svært. Jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal lave, hvor højt underholdningsniveauet skal være osv. Hun er et meget aktivt barn, men alt skal foregå sammen med mig. Sætter jeg mig et øjeblik med en kop kaffe bliver jeg straks trukket op ad stolen.
Det er slet ikke fordi, jeg ikke har lyst til at lege med hende, men vi løber ligesom alt for hurtigt tør for idéer og begynder begge at kede os. Hun bliver klyngende og klynker og jeg fortrænger en desperat lyst til et øjeblik for mig selv. Jeg føler mig simpelthen komplet psykisk drænet for lyst og energi, men gør selvfølgelig alt for ikke at vise det.
Vores (nye) sundhedsplejerske siger så, at der når hun kommer hjem fra dagpleje som end ikke behøver at ske så meget mere den dag... og det er da meget godt, men hun sætter sig jo ikke stille ned og tænker over livet af den grund - et eller andet skal det stakkels barn jo fordrive tiden med. Og når vi har sagt hej til dukkerne og det andet legetøj og siddet stille med en bog og hygget, så kigger man på uret og kl. er 16.00 - hva' skal vi så lave nu lille ven - og nej vi skal ikke øve os i at forcere trapper forlæns, sidelæns og baglæns i en time Emilie, for så bliver mor altså vanvittig ;-) Og så er hun sur.
Emilie elsker sine bedsteforældre og morbror og dem ser vi næsten hver weekend, så går alt let, hun kan oven i købet pludselig lege selv, når vi andre sidder og snakker lidt. Men jeg tror nu ...
... alligevel ikke mine forældre synes jeg skal flytte hjem igen ;-)
Når hun er hjemme hele dagen er vi næste altid ude og lege om formiddagen. Og jeg tager hende måske lige med ud at handle e.lign. Jeg bryder virkelig min hjerne for at finde alm. aktiviteter som alligevel skal gøres som hun kan være lidt med til som at støvsuge, sætte en vask over e.lign. Men jeg synes ikke hun kan og vil så meget endnu - hun synes støvsugeren er en meget sjov opfindelse især hvis hun må sidde på den. Men kun i 5 min. og jeg får selvfølgelig aldrig gjort noget hverken helt eller halvt.
Der er selvfølgelig flere udfordringer som hænger sammen. Stort set alt hvad jeg skal have fra hånden er jeg nødt til at gøre, når hun er i dagpleje og det betyder jo så at de timer går fra de i forvejen alt for få timer jeg har til at arbejde. Når hun er lagt om aftenen og jeg har ryddet af og op, så arbejder jeg igen til jeg går (alt for sent) i seng og så er det på den igen kl. 06.00.
Der bliver spurgt om mangt og meget i din brevkasse, men det har altid undret mig, at så få giver udtryk for at livet bare ikke hænger sammen og at alt ikke er så let og lyserødt som man troede. Jeg kan da ikke være den eneste der mangler et "legetante-gen" og i smug savner mit gamle/eget liv.
Jeg synes jeg har haft rigtig rigtig svært ved at lande på mine egne to ben igen efter hun blev født, finde mig til rette i den nye rolle og frem for alt slappe af med den. Jeg er sikker på at alle omkring mig vil sige at jeg har været 100% mor og superforelsket i min pige, som er blevet stopfodret med tid og kærlighed siden hun blev født og det er også rigtigt hun er hele mit liv og jeg elsker hende. Men det er alt hvad der er tilbage af mig - en mor med en kæmpe hjerte og en frustreret hjerne. Tænk alle de stjernestunder vi går glip af, fordi jeg nu bare ikke har fantasi og evner nok.
Det er rigtig svært, nærmest umuligt at forklare hvordan man egentlig har det og hvad problemet er - men hvis noget af dette giver dig tanker du vil dele med mig, så hører jeg dem rigtig gerne.
Mange hilsener
Emilies mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder