Brev:
Hva' skal vi lege...
Hej Helen
Jeg skriver lige til dig igen, fordi jeg faktisk synes livet er lidt svært.
Emilie er nu 19 mdr. Hun er stadig i dagpleje og er der fra 9-15, men kun 4 dage om ugen - onsdag holder vi fri, for da er de i legestue og Emilie hader legestuen og da jeg godt kan forstå hende, presser jeg hende ikke, men lader hende være hjemme.
Vi har på den måde eftermiddagene sammen samt 3 hele fridage om ugen. Og det burde jo så være fantastisk dejligt og hyggeligt ikk'?...
Jeg vil så gerne gøre det til dejlige og hyggelige dage for os begge, men jeg synes det er den sværeste opgave jeg nogensinde har stået overfor og jeg begriber ikke det skal være så svært. Jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal lave, hvor højt underholdningsniveauet skal være osv. Hun er et meget aktivt barn, men alt skal foregå sammen med mig. Sætter jeg mig et øjeblik med en kop kaffe bliver jeg straks trukket op ad stolen.
Det er slet ikke fordi, jeg ikke har lyst til at lege med hende, men vi løber ligesom alt for hurtigt tør for idéer og begynder begge at kede os. Hun bliver klyngende og klynker og jeg fortrænger en desperat lyst til et øjeblik for mig selv. Jeg føler mig simpelthen komplet psykisk drænet for lyst og energi, men gør selvfølgelig alt for ikke at vise det.
Vores (nye) sundhedsplejerske siger så, at der når hun kommer hjem fra dagpleje som end ikke behøver at ske så meget mere den dag... og det er da meget godt, men hun sætter sig jo ikke stille ned og tænker over livet af den grund - et eller andet skal det stakkels barn jo fordrive tiden med. Og når vi har sagt hej til dukkerne og det andet legetøj og siddet stille med en bog og hygget, så kigger man på uret og kl. er 16.00 - hva' skal vi så lave nu lille ven - og nej vi skal ikke øve os i at forcere trapper forlæns, sidelæns og baglæns i en time Emilie, for så bliver mor altså vanvittig ;-) Og så er hun sur.
Emilie elsker sine bedsteforældre og morbror og dem ser vi næsten hver weekend, så går alt let, hun kan oven i købet pludselig lege selv, når vi andre sidder og snakker lidt. Men jeg tror nu ...
... alligevel ikke mine forældre synes jeg skal flytte hjem igen ;-)
Når hun er hjemme hele dagen er vi næste altid ude og lege om formiddagen. Og jeg tager hende måske lige med ud at handle e.lign. Jeg bryder virkelig min hjerne for at finde alm. aktiviteter som alligevel skal gøres som hun kan være lidt med til som at støvsuge, sætte en vask over e.lign. Men jeg synes ikke hun kan og vil så meget endnu - hun synes støvsugeren er en meget sjov opfindelse især hvis hun må sidde på den. Men kun i 5 min. og jeg får selvfølgelig aldrig gjort noget hverken helt eller halvt.
Der er selvfølgelig flere udfordringer som hænger sammen. Stort set alt hvad jeg skal have fra hånden er jeg nødt til at gøre, når hun er i dagpleje og det betyder jo så at de timer går fra de i forvejen alt for få timer jeg har til at arbejde. Når hun er lagt om aftenen og jeg har ryddet af og op, så arbejder jeg igen til jeg går (alt for sent) i seng og så er det på den igen kl. 06.00.
Der bliver spurgt om mangt og meget i din brevkasse, men det har altid undret mig, at så få giver udtryk for at livet bare ikke hænger sammen og at alt ikke er så let og lyserødt som man troede. Jeg kan da ikke være den eneste der mangler et "legetante-gen" og i smug savner mit gamle/eget liv.
Jeg synes jeg har haft rigtig rigtig svært ved at lande på mine egne to ben igen efter hun blev født, finde mig til rette i den nye rolle og frem for alt slappe af med den. Jeg er sikker på at alle omkring mig vil sige at jeg har været 100% mor og superforelsket i min pige, som er blevet stopfodret med tid og kærlighed siden hun blev født og det er også rigtigt hun er hele mit liv og jeg elsker hende. Men det er alt hvad der er tilbage af mig - en mor med en kæmpe hjerte og en frustreret hjerne. Tænk alle de stjernestunder vi går glip af, fordi jeg nu bare ikke har fantasi og evner nok.
Det er rigtig svært, nærmest umuligt at forklare hvordan man egentlig har det og hvad problemet er - men hvis noget af dette giver dig tanker du vil dele med mig, så hører jeg dem rigtig gerne.
Mange hilsener
Emilies mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S