Brev:
Hva' skal vi lege...
Hej Helen
Jeg skriver lige til dig igen, fordi jeg faktisk synes livet er lidt svært.
Emilie er nu 19 mdr. Hun er stadig i dagpleje og er der fra 9-15, men kun 4 dage om ugen - onsdag holder vi fri, for da er de i legestue og Emilie hader legestuen og da jeg godt kan forstå hende, presser jeg hende ikke, men lader hende være hjemme.
Vi har på den måde eftermiddagene sammen samt 3 hele fridage om ugen. Og det burde jo så være fantastisk dejligt og hyggeligt ikk'?...
Jeg vil så gerne gøre det til dejlige og hyggelige dage for os begge, men jeg synes det er den sværeste opgave jeg nogensinde har stået overfor og jeg begriber ikke det skal være så svært. Jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal lave, hvor højt underholdningsniveauet skal være osv. Hun er et meget aktivt barn, men alt skal foregå sammen med mig. Sætter jeg mig et øjeblik med en kop kaffe bliver jeg straks trukket op ad stolen.
Det er slet ikke fordi, jeg ikke har lyst til at lege med hende, men vi løber ligesom alt for hurtigt tør for idéer og begynder begge at kede os. Hun bliver klyngende og klynker og jeg fortrænger en desperat lyst til et øjeblik for mig selv. Jeg føler mig simpelthen komplet psykisk drænet for lyst og energi, men gør selvfølgelig alt for ikke at vise det.
Vores (nye) sundhedsplejerske siger så, at der når hun kommer hjem fra dagpleje som end ikke behøver at ske så meget mere den dag... og det er da meget godt, men hun sætter sig jo ikke stille ned og tænker over livet af den grund - et eller andet skal det stakkels barn jo fordrive tiden med. Og når vi har sagt hej til dukkerne og det andet legetøj og siddet stille med en bog og hygget, så kigger man på uret og kl. er 16.00 - hva' skal vi så lave nu lille ven - og nej vi skal ikke øve os i at forcere trapper forlæns, sidelæns og baglæns i en time Emilie, for så bliver mor altså vanvittig ;-) Og så er hun sur.
Emilie elsker sine bedsteforældre og morbror og dem ser vi næsten hver weekend, så går alt let, hun kan oven i købet pludselig lege selv, når vi andre sidder og snakker lidt. Men jeg tror nu ...
... alligevel ikke mine forældre synes jeg skal flytte hjem igen ;-)
Når hun er hjemme hele dagen er vi næste altid ude og lege om formiddagen. Og jeg tager hende måske lige med ud at handle e.lign. Jeg bryder virkelig min hjerne for at finde alm. aktiviteter som alligevel skal gøres som hun kan være lidt med til som at støvsuge, sætte en vask over e.lign. Men jeg synes ikke hun kan og vil så meget endnu - hun synes støvsugeren er en meget sjov opfindelse især hvis hun må sidde på den. Men kun i 5 min. og jeg får selvfølgelig aldrig gjort noget hverken helt eller halvt.
Der er selvfølgelig flere udfordringer som hænger sammen. Stort set alt hvad jeg skal have fra hånden er jeg nødt til at gøre, når hun er i dagpleje og det betyder jo så at de timer går fra de i forvejen alt for få timer jeg har til at arbejde. Når hun er lagt om aftenen og jeg har ryddet af og op, så arbejder jeg igen til jeg går (alt for sent) i seng og så er det på den igen kl. 06.00.
Der bliver spurgt om mangt og meget i din brevkasse, men det har altid undret mig, at så få giver udtryk for at livet bare ikke hænger sammen og at alt ikke er så let og lyserødt som man troede. Jeg kan da ikke være den eneste der mangler et "legetante-gen" og i smug savner mit gamle/eget liv.
Jeg synes jeg har haft rigtig rigtig svært ved at lande på mine egne to ben igen efter hun blev født, finde mig til rette i den nye rolle og frem for alt slappe af med den. Jeg er sikker på at alle omkring mig vil sige at jeg har været 100% mor og superforelsket i min pige, som er blevet stopfodret med tid og kærlighed siden hun blev født og det er også rigtigt hun er hele mit liv og jeg elsker hende. Men det er alt hvad der er tilbage af mig - en mor med en kæmpe hjerte og en frustreret hjerne. Tænk alle de stjernestunder vi går glip af, fordi jeg nu bare ikke har fantasi og evner nok.
Det er rigtig svært, nærmest umuligt at forklare hvordan man egentlig har det og hvad problemet er - men hvis noget af dette giver dig tanker du vil dele med mig, så hører jeg dem rigtig gerne.
Mange hilsener
Emilies mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet