Brev:
Vågner efter kort tid i dagslure

Hej Helen
I november fødte jeg vores søn Mads, som nu er 9 uger. Hjemvendt fra hospitalet med besked om at lægge ham til så meget som muligt, brugte vi de første turbulente dage med at trøste et meget grædende barn. ”Så meget som muligt” er (lærte vi) ikke det samme som ”så længe som muligt”.
Mads var fra starten af rigtig dygtig til at sutte og tog fat med det samme. Han lå gerne en time, hvilket resulterede i, at efter råmælken var slut efter ca. det første kvarter, lå han bare og ”suttede luft” i resten af tiden. Dette vidste vi desværre ikke – og havde jo i baghovedet at han skulle lægges til så meget som muligt for at stimulere mælkeproduktionen.
I samråd med vores SP fik han (efter 3 dage) kun lov at ligge max en halv time, og det hjalp på luften i maven og skrigeturene. Da mælken løb til på fjerde dagen, var det som om hans mave fik et chok og skrigeturene kom igen. Vi brugte det meste af hans vågne tid om dagen på at cykle ben, massere mave osv. Aftenerne gik vi med et skrigende barn på armene indtil han kollapsede af udmattelse.
Efter den første uge skulle vi til PKU og høretest. Jeg var på det tidspunkt stadig meget mærket af fødsel, omvæltning, skrigeture og situationen som nybagt mor i det hele taget, at jeg synes, det var en stressende ting at skulle af sted. Det må Mads have mærket på mig, for den dag ville han ikke sutte. Han rev og flåede i mig uden at tage fat og fik ikke noget at spise hele dagen.
Dagen efter kunne jeg desværre konstatere, at begge mine brystvorter var revnet. Mads spiste igen fint, men nu havde jeg ONDT. De følgende dage gik. Mine brystvorter blev værre og værre og jeg prøvede alt. Lufttørre, ammebrikker, muslingeskaller, pumpe ud, E-vitamin salve, modermælk – ALT. Men det blev bare værre og værre og gjorde ubeskriveligt ondt. Det tog al min overskud og gjorde til sidst at jeg var rigtig ked af det og frygtede faktisk en overgang at jeg var ved at få en fødselsdepression.
Efter 2 uger (hvor jeg stadig ikke havde været uden for en dør) mandede jeg mig op og gik en tur ud en aften og blev blæst igennem og snakkede med mig selv. Næste morgen havde jeg 40 i feber og brystbetændelse. Det gjorde kun amningen endnu værre! Et par dage på pencillin hjalp, så jeg gik en ny tur – og fik selvfølgelig brystbetændelse i det andet bryst. Mine revnede brystvorter var stadig ikke den mindste smule helede og jeg synes kun det hele drejede sig om at have ondt. Mads havde samtidig vanvittig ondt i maven. Flitsbue, mavekneb og vilde skrigeture.
Til sidst måtte jeg kapitulere og gik på flasken. Mads startede med Nutrimagen pga allergi i familien. Hans mave blev dog endnu dårligere så vi skifte til Nan HA, da den skulle være mildere. Det gav ingen bedring. Der kunne være 3 dage imellem at han kom af med afføringen (og fik 9 ml laktolose)!!
Nu ser situationen heldigvis ganske anderledes ud. Vi har været 3 gange ...
... hos kiropraktor og er skiftet til Grøn Allomin. Nu har han regelmæssig afføring dagligt og ikke ondt i maven mere. Lykken er gjort – det har været sådan i små 3 uger.
Igennem alt dette har Mads haft en del luft i maven og pruttet så en granvoksen ville blive stolt. Det er aftaget en smule og jeg tror ikke, det generer ham længere.
Om den lange forhistorie har relevans for mit spørgsmål ved jeg ikke, mens han prutter spiller dog en rolle.
Mads bliver puttet ca. kl. 22 og sover 7 timer – spiser, og sover så et par timer mere. Natten er fantastisk og vi er så taknemmelige! Det er sovetiderne i løbet af dagen, som driller os lidt.
Han er ca. vågen 1-1,5 time ad gangen og er derefter helt klar til at sove. I hans vågen tid er han meget opmærksom og på, og det er helt tydeligt, at han er træt efter denne tid. Derefter bliver han puttet uden problemer (græder dog typisk lidt imens han får tøj/dragt på, men sover dog inden liften rammer barnevognen). Herefter ville jeg gerne have han sov ca. 2 timer. Dette mønster gentager 3 gange i løbet af dagen:
Vågen 8:30-9:30
Sove 9:30-11:30
Vågen 11:30-13
Sove 13 til 15
Vågen 15-16
Sove 16-18
Fra sidste lur og til natputning tager han gerne en eller to powernaps på ca. 20-30 minutter i vores arme. Disse tider er meget fleksible. Som sagt er han nogle gange vågen 1,5 time – nogle gange sover han 1,5 time.
Men problemet er, at han faktisk ikke sover 1,5-2 timer. Han vågner KONSEKVENT efter ca. 35-45 minutter. Han sover ude i sin barnevogn. Med standhaftig hjælp (vuggen, kælen på kinden osv) kan han falde i søvn igen. Nogle gange gentager det sig så hvert 10. minut indtil jeg synes der er gået ca. 2 timer – nogle gange sover han 35-45 min igen bagefter. For det meste har han stadig lukkede øjne, når han græder og er tydeligt ikke klar til at vågne op. Nogle gange er han mere vågen. Tit kan vi høre at han ligger og prutter.
Hvordan kan jeg afhjælpe at han vågner i den lette del af sin søvn i løbet af dagen? Om natten er det ikke noget problem – der kan han godt finde ud af at falde i søvn igen. Hvorfor kan han ikke det om dagen? Er han ikke træt nok? Er han for træt? Er han utryg ved at falde i søvn igen?
Det skal siges, at han sover i liften i hans tremmeseng på hans eget værelse om natten og i liften i barnevognen om dagen. Er han for modtagelig for forstyrrelser udenfor om dagen?
Jeg har prøvet at gå med barnevognen efter den første halve time, og det virker kun nogle gange til at han sover igennem.
Jeg er i tvivl om jeg har for høje forventninger til hans sove-kundskaber på nuværende tidspunkt. Men jeg synes det er meget frustrerende at se, at han ikke er klar til at vågne – samtidig med, at det er drøn-hårdt arbejde, når mine ”pauser” imens han sover går med at han skal sove videre.
Håber jeg har beskrevet mit spørgsmål ordentligt.
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
Sanne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







