Brev:
Regelmæssighed og mad

Hej Helen
Tak for dit tidligere svar, det var rigtigt fint. Jeg har nogle spørgsmål til Klements mad, og til det med regelmæssighed, amning mm.
Du skriver regelmæssighed, hvilket jeg synes er svært, når Klement aldrig sover ens. Én formiddag sover han 45 min, andre dage kan han sove 2½ time. Resten af dagen vil jo så være forskubbet efter det, ikke ?! Vi bor desværre i midtbyen og her er så utrolig meget vejarbejde for tiden, med meget larm til følge. Han er meget støjfølsom og vågner ved det mindste. Vi forsøger altid at få ham til at sove længere ved at gå med ham, men det er ikke altid det lykkes.
Klement sover to gange i barnevognen for tiden, som regel en kort og en lang lur, eller to mellemlange lure. Og så må jeg tilstå at han stadig får et hvil ved 18-tiden, tit bare en lur ved brystet 15-30 min. Og det er fordi at jeg synes der er lang tid fra kl 15, hvor han tit vågner efter 2. lur, og så til kl 20/21 hvor jeg putter ham. Jeg vil ikke lægge ham tidligere på aftenen, da han så bare vågner tidligere om morgenen, og det vil være uhensigtsmæssigt ifht vores andres dagsrytme.
Jeg har prøvet at trække hans lure, så han er længere vågen morgen og middag, men så bliver han bare overtræt og pylret…. Og i sidste ende sover han ikke længere af den grund.
Vi er kommet rigtigt godt i gang med skemad, selvom det er meget forskelligt hvor meget han spiser. Nogle dage fint, andre dage næsten ingen ting.
Jeg kan selvfølgelig godt se at han må være sulten på de samme tidspunkter, uanset hvordan han har sovet, og det var måske dér jeg kunne forstå hvis vi kunne køre regelmæssighed. Feks. Havregrød kl 9. Mos kl 12. Mos kl 16. Grød kl 19. Er tre timer et rimeligt interval mellem dagens måltider?
Der er selvfølgelig også det at hvis man skal noget, kan der let komme uorden i det.
Jeg er noget i tvivl om hvorledes jeg skal passe amningen ind i denne rutine hvor han spiser en del gange om dagen? Jeg ammer faktisk næsten kun aften, nat og morgen (dvs kl 20, 24, 04 og 07). Og en enkelt gang hvis der er uorden i madrytmen, han er urolig eller vi er på tur og det ikke lige passer med mad.
Jeg er lige blevet opmærksom på at han skal drikke en liter væske om dagen!? Hvor meget kan jeg regne med at han får via amning?
Hvornår på dagen kan jeg amme? Jeg er bange for at det skal blive sådan at han ikke spiser fordi han ved der ...
... kommer amning bagefter, så jeg ammer mindst muligt om dagen. Også for at han skal have appetit til at spise rigtig mad.
Jeg vil meget gerne blive ved med at amme mindst til 1 år.
Klement har meget træg mave og der har, efter vi er begyndt på vælling, ofte været 5-6 dage mellem afføring. Jeg giver ham sveskegrød, og det kan han godt lide. Hvor meget må han få / skal han have for at det virker? Virker sveskegrøden selv om jeg blender den? Skal jeg give ham sveskegrøden som en del af et måltid, feks sammen med grød, efter et måltid, eller som et mellemmåltid?
Jeg synes det virker som om at han allerede er blevet lidt kræsen. Han vil gerne have at maden smager af noget. Mos og grød alene er kedeligt og det gider han ikke spise. Jeg laver det selv og bruger ikke færdigprodukter. Jeg har brugt sveskegrøden som afslutning på måltidet, og det kan få en hel del mere til at glide ned. Enkelte gange har han fået sovs af vores mad, der smagte af mere og det ville han gerne have. Men det er ikke altid vi har noget han kan få. Jeg er bange for at gøre ham mere kræsen og tænker at jeg kun skal tilbyde ham sveske én gang om dagen fremover.
Ligeledes med de andre former for frugtmos, pære feks. Det er jo sundt, men hvornår er det smart at give ham det?
Der var faktisk kommet lidt mere gang i maven efter at vi var begyndt på grønsagsmos, men så begyndte vi at give ham jerndråber, så gik den i stå igen. Nu holder vi pause med jern… Findes der jern der ikke er så hårdt for maven? Skal vi give ham det selv om det stopper maven? Kan han få Krauterblut? Husk?
Skal vi droppe grød af ris og majsmel, og så udelukkende give ham fiberrig mad? Havre, hirse og grønsager? Han er ikke vild med mad der har mere grov konsistens, men han skal jo lære det.
Er det ok at koge grønsager til flere måltider ad gangen? Feks til resten af dagen, og så gemme det i køleskabet indtil det skal bruges? Og så koge det igennem når det skal bruges?
Han er meget urolig, jeg ved ikke om det kan hænge sammen med maveproblemerne. Om aftenen og natten kan han næsten ikke ligge stille, hans ben arbejder hele tiden. Jeg har prøvet at massere hans ben, og de virker ømme, da han bliver rolig af det. Men jeg kan jo ikke massere ham hele tiden. Det skal siges at han er et meget aktivt barn, det hele tiden kryber rundt og er tæt på at kravle… det må være hårdt for benene!?
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





