Svar: Mad, søvn og opkast

---

Kære Lone

Det er godt at du har fået lært Sofus at tage imod en flaske, det må have hjulpet jer lidt, nu hvor han har været så syg. Blandt andet det at far har kunne tage over en gang imellem, må være rigtig godt for jer alle.

Jeg kan se på din beskrivelse af Sofus at han er en stor og stærk dreng, som er rigtig godt med i sin motoriske udvikling. Det at han allerede sidder så flot og også begynder at gøre tegn til at kravle viser at han er godt igang med separationsfasen. Det betyder at han af den grund, naturligt vil sove mere utroligt, både fordi han øver sig motorisk om natten, når han sover. Altså har en større fysisk uro i kroppen, får sig lagt i stillinger han ikke selv kan komme væk fra osv. Og så også fordi han i takt med at han bevæger sig mere også oplever verden større og derfor får flere oplevelser som skal bearbejdes i drømme.

Det betyder også at han har rigtig meget brug for at se dig (jer) for at vide at han ikke er forladt. Han forstår simpelthen ikke at I er inde i stuen, når han bliver puttet i sin seng og han har derfor brug for for at se jer mere end tidligere. Det kan derfor godt være årsagen til at han nu vægrer sig mod at skulle sove.

Når I putter ham og når han græder, så skal du vurdere hvad gråden handler om. Hvis han græder fordi han er utryg, han klynger sig, han vil ikke sove alene, han har brug for stor fysisk kontakt osv for at sove - så skal man være der og man skal være der 100 pct.

Men hvis han småklynker lidt, forsøger at få lov til at lege lidt længere, gerne vil have lidt underholdning osv. og gråden mere er en protest imod at skulle sove nu, så er der ikke noget problem i at gå. Her skal man så bare betrygge ham i at han roligt kan lægge sig til at sove og så skal man hele tiden gå frem og tilbage, så han ikke føler sig forladt, men oplever at man rent faktisk mener, at han skal sove nu og så betrygge ham i det.

Jeg kalder denne metode for "se-til-metoden" og det handler om at putte efter fast putteritual og fortælle at du kommer lige om lidt igen, at du bare er lige ved siden af osv. Intervallet mellem at gå og komme tilbage skal aldrig vare mere end 3 minutter og det skal ikke forlænges! Selvom han ikke græder, så skal du vende tilbage til ham, så han hele tiden ser dig og dermed ved at han ikke er alene. Det at blive puttet og sove i sin egen seng skal forbindes med noget trygt og rart og det er alfa omega for at få børn til at sove.

Det handler derfor om at hjælpe ham med at blive lagt ned igen, atter få dynen om sig, blive kærtegnet lidt osv. så han atter føler sig tryg. Han har som sagt en alder, hvor det er vigtigt for ham at have dig inden for synsvinkel for at han helt forstår at du er der. Kan han ikke se dig, kan han godt føle sig forladt. Og hvis det viser sig at han har behov for den meget tætte fysiske kontakt for at sove i øjeblikket, så skal han naturligvis have den, men prøv i første omgang at se om ikke det at gå frem og tilbage vil betrygge ham nok.

Derudover så tænker jeg at det er meget vigtigt at du får skåret ned for hans mælkeindtag og jeg tænker faktisk at det også vil kunne hjælpe på hans slimdannelse at han begynder at få noget andet end mælk. Du nævner at han kaster op på grund af slimen og at det netop er slimdannelsen som gør at han foretrækker mælken... Og jeg tænker at mælk faktisk godt kan virke slimdannende på sigt, så din dreng ikke får det bedre af at få så meget mælk, tværtimod.

Samtidig så anbefaler sundhedsstyrelsen at børn netop i 7-8 måneders alderen begynder at få mere rigtig mad. De taler om at der er et vindue som man skal forsøge at udnytte: "Tilvænning til skemad må ikke ske meget efter de 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at vænne barnet til at spise en varieret kost. Fra 7 måneders ...

---

---

... alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad" (Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).

Jeg vil derfor anbefale at du begynder med lidt mere rigtig mad til Sofus, ikke kun grød og mos, men også mad i stykker, mad som han kan sidde med i hånden, mad som skal tygges. Du skal således give ham begge dele, men forsøg at servere tingende adskilt så han ved at det der kommer med ske skal synkes og det der kommer med en gaffel eller kan puttes i munden med fingrene - det skal tygges. Det vil også gøre det lettere for ham at spise det, når han ved hvad han skal gøre med det inden i munden.

Samtidig er du nødt til at give lidt mindre mælk, for at han overhovedet føler appetit. Derfor er du også nødt til at give ham tilbud om mad før han får tilbuddet om flaske, så han i hvert fald har forsøgt og fået bare lidt rigtig mad inden mælken får lov at komme til. Giv ham vand af kop til at slukke tørsten med, så det ikke kun er mælk han får. Prøv om du kan komme ned på ca 750ml mælk i døgnet og resten vand af kop og så rigtig mad...

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske med mme

Morgen 7.30-8: Havregrød, flerkornsgrød, øllebrød hvad du nu tror han vil spise lidt af.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør at gnave i, frugt i stykker, evt. lidt frugtmos, vand af kop

Tilbydes evt. lille flaske og puttes til formiddagslur (men flasken her begynder han at kunne undvære, så prøv om du kan putte ham uden...)

Frokost: Grøntsagsmos med fisk, kød eller fjerkræ. Tilbyd ham brødskorper og lignende han kan sidde med i hånden, så han på den måde stille og roligt vender sig til at skulle tygge lidt. Forsøg også gerne med små rugbrødshapsere med smørbart pålæg. Vand af kop.

---

---

Tilbydes evt. lille flaske inden middagslur ca kl. 13.30

Eftermiddag 16: Grød igen, eller du kan forsøge med lidt A38 eller lignende med lidt frugtmos, bananmos, rugbrødsdrys, bær. Frisk frugt ved siden af. Må her igen gerne få lidt at sidde med i hånden, øve sig lidt på, brødskorper og lignende. Vand af kop.

Aften 17.30-18: Mere og mere familiemad, Grøntsagsmos af flere forskellige grøntsager, men også begynde med lidt ris, sovs, kød, fisk, brødstykker til hånden osv. Giv ham også kogte blomkåls- og broccolibuketter og lignende at sidde med. Mos f.eks. kartofler med sovs og giv ham det moset, tilbyd så ved siden af små stykker af indmaden af en frikadelle, som så skal tygges. Vand af kop

Flaske med vælling og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 23-24: Nogle børn har brug for en flaske vælling eller mme her, for at sove natten igennem. Andre kan godt springe over.

Så selvom det er hårdt at han kaster op, så tænker jeg at altså at det er vigtigt at du også af den grund får skruet mælkeindtaget ned og får givet ham mere rigtig mad. Giv ham således både mos og mad i stykker, forsøg at holde hans mælkeindtag på et minimum, så han også føler trang til at spise og derfor er mere motiveret til at forsøge.

Det betyder ikke at han skal sulte, du skal stadig tilbyde ham efter planen og dette fordi hans blodsukker også skal holdes stabilt. Jeg mener således ikke at du ikke skal give ham noget i håb om at han så bliver sulten senere. Men planen er netop lavet sådan at der ikke går mange timer imellem hver tilbud og derfor vil han naturligt, hvis han ikke spiser så meget til det ene tidspunkt måske kunne spise lidt mere næste gang og på den måde skal han væk fra mælken...

Jeg tænker altså at mere og mere rigtig mad er vejen frem mod at Sofus får det bedre, danner mindre slim og kaster mindre op.

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---