Svar: Vuggestuen siger afføringen er for tynd
Hej med dig
Nu har jeg jo ikke set din drengs afføring men ud fra det du fortæller så tænker jeg at hans tendens til 'løs mave' hænger sammen med at han spiser meget voksenmad.
Det er naturligvis rigtig fint at han spiser det samme som I andre i familien. Det er godt at børn gør det og ikke skal have specielle retter. Men det er ikke alt mad som er så hensigtsmæssigt til små børn og derfor skal du måske se lidt på, hvad I spiser og hvordan maden er sammensat.
Hvis I spiser meget sundt, det vil sige spiser meget groft brød, spiser meget salat, grøntsager, råkost og meget frugt, så kan det faktisk godt gøre at jeres dreng får 'løs mave'. Hvis han er upåvirket af det, så betyder det naturligvis ikke så meget, men problemet med et stort fiberindtag er at maden ofte kommer ufordøjet igennem systemet og at han således ikke optager næring nok af den mad han indtager.
Jeg vil derfor foreslå at du forsøger at se på den brødtype I vælger. At du forsøger at købe brød som ikke indeholder hele kerner. Når man skal vælge brødtype til sit barn så er det vigtigt at se på indholdet af kostfibre, da brød med mange fibre ligger godt i maven og holder maven godt igang. Dermed ikke sagt at børn skal have brød med hele kerner, man kan godt finde godt og fiberrigt brød, hvor der ikke er hele kerner.
For at få virkning af kernerne og deres indhold af fibre, skal man kunne tygge kernerne godt. Da små børn ikke kan tygge tilstrækkeligt har de derfor ingen glæde af at få ...
... for mange hele kerner og derudover kan det give dem tynd mave og kernerne vil komme hele ud igen... måske det som sker hos jer.
Det vil også være rigtig godt at du koger grøntsager til ham og ikke giver ham for meget råkost, igen fordi hans tarmsystem har lettere ved at optage føden, når den er kogt.
Giv ham heller ikke for meget frugt, men prøv at minimere det indtag lidt.
Det er jo en balance, for han skal jo også have mad som han godt kan lide og det er rigtig godt og vigtigt at bibeholde den glæde ved mad som han har. Måske han ikke kan lide kogte grøntsager og så er det naturligvis bedre at han spiser dem rå, men så kan en ændring af brødet måske betyde noget.
Jeg tænker derfor at en ændring af kostvanerne vil kunne spille ind på hans afføringsmønster.
Hvis de i institutionen eller du selv oplever at afføringen har en anderledes farve eller anderledes lugt, eller på anden måde påvirker din drengs velbefindende, så synes jeg det vil være relevant at få taget en afføringsprøve. Den kan lægen så sende til undersøgelse, så man kan finde ud af om han i givet fald har fået en eller anden tarminfektion.
Hvis han har andre symptomer, som f.eks. børneeksem, nældefeber, opkastning, høfeber med symptomer fra øjne og næse eller astma, så skal man naturligvis også overveje om han kan have en fødevareallergi - måske en mælkeallergi. Men også dette skal du tale med lægen om.
Jeg håber mine overvejelser hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







