Annonce

Annonce

Brev:

Vågner hyppigt derfor forsøge med skemad


19. januar 2008

Alder:
4 mdr.

Vågner hyppigt derfor forsøge med skemad

Hej Helen

Vil først og fremmest lige starte med at sige dig tak for dine meget lange og præcise svar. Nu er jeg igen tilbage med en masse spørgsmål. Måske er jeg for hurtig til at skrive til dig, men når man bor så langt væk hjemmefra er det meget rart at kunne spørge dig til råds.

Jacob er begyndt at vågne hver anden time og har nu gjort det 5 nætter i træk. De første 3 nætter var det en gang i timen så jeg har været utrolig træt. Han bliver som sagt lagt kl 18 og tidligere vågnede han først kl 22.30 men nu vågner han kl 21 og spiser, så igen kl 23, kl 01 og så videre. Jeg har forsøgt at prøve med sutten indimellem men det er altså mælk han vil have.

Han spiser utrolig ofte om dagen også, og jeg sørger virkelig for, at lægge ham til ofte så han kan spise sig mæt om dagen istedet for om natten, men ligemeget hjælper det.

Min kæreste og jeg så derfor ingen anden udvej end at forsøge med lidt skemad. Jeg har derfor købt en majsblanding som vi har introduceret ham for. Problemet er bare, at det jo skal blandes op med MME og det kan han bestemt ikke lide. Jeg har forsøgt andre mærker og iblandet sukker som du skrev men han vil ikke have det.

Han så derfor absolut heller ikke tilfreds ud da han fik majsgrøden i munden. Her til aften puttede vi et lille stykke banan i så han ikke kunne smage MME så meget og det gik da lidt bedre, men han ser noget betuttet ud.

Tror du det er rigtigt at vi er gået igang med skemaden nu eller var der andet vi kunne have gjort. Jeg har tænkt meget over, om det evt. kunne hjælpe at flytte ham ind i et andet værelse så han ikke kan lugte min mælk så meget?
Hvad synes du om det?

Her til aften lavede vi majsgrød til ham af rigtig majsmel men det blev en ...


Annonce

... mærkelig tyk masse og bagefter blev vi helt bange for om det nu var glutenfri. Jeg gjorde det i den bedste mening fordi jeg tænkte det nok var sundere at lave det selv fra bunden i forhold til at købe et næsten færdigblandet produkt. Jeg kan dog ikke se at der skulle være gluten i, men det blev noget mærklig hvidt tykt noget.

Jeg har bogen fra sundhedsstyrelsen og det var den opskrift jeg gik efter.

Har du andre foreslag til hvordan vi kan få ham til at tage flaske med MME? Eller er jeg simpelthen nødt til at amme ud?
Jeg bliver en lille smule desperat indvendig fordi det hele hænger lidt på mig. Jeg elsker jo at være sammen med Jacob og jeg står gerne op om natten, ja jeg flyver sågar til månen for hans skyld (-: men når man er så træt tilsidst så ville det jo være rart hvis hans far, som utrolig gerne vil hjælpe, kunne give ham en flaske så jeg kunne få lov at sove bare 4 timer i træk. Jeg håber du forstår hvad jeg mener.

Jeg holder utrolig meget fast på at ville amme og jeg ville helst have fortsat til han var 6 måneder med at amme fuldt, men det virker bare som om han ikke bliver rigtig mæt. Derudover kan jeg ikke holde til at blive vækket hver anden time. Specielt fordi Jacob jo ikke sover mere end 30 min og højst en time ad gangen i løbet af dagen. Det skal lige nævnes, at jeg altid tilbyder ham mad fra begge bryster og han spiser faktisk fra hver side også om natten.

Jeg vil lige sige Jacob er en utrolig glad dreng. Smiler som det første hver morgen og griner højlydt. Han vejer næsten 8 kg og virker altid så veltilpas og tilfreds, så jeg tror nu ikke han ligefrem sulter (-:

Jeg håber du kan give os dit besyv med. Vi vil jo helst gøre det bedste for Jacob.

Mange hilsner fra Trine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce