Annonce

Annonce

Svar: Er ikke særlig rummelig mere


16. januar 2008

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Birgitte

Tak for dit brev, det er rigtig fint at du skriver til mig, selvom du synes det er svært at få det gjort.

Det er helt okay at synes ting kan virke uoverskuelige, det er helt okay at du synes din datter er lidt anstrengende en gang imellem og giver dig udfordringer.. det er sådan det er at have børn, det er hårdt og det er nogle gange svært at vide, hvad man skal gribe og gøre i.

Når det er sagt, så ved jeg jo ikke, hvordan du egentlig har det. Jeg kan ikke ud af dit brev vurdere om du har det rigtig skidt og er frustreret og ked af det i en sådan grad, at du har brug for at tale med nogen om det. Det er jo vigtigt at du er i stand til at rumme din datter, det vil sige, at du kan klare at hun har det som hun har det, uden at tage det personligt og uden at ville ændre på det.

Hun har en alder, hvor hun meget lidt bliver enormt frustreret og det drejer sig ofte om splitsekunder imellem lykkefølelse og stor frustration og ulykkelighed. Det vender jeg tilbage til.

Du skal vide at du altid vil kunne kontakte din sundhedsplejerske og bede om et behovs besøg og du skal også vide at der i kommunen er forskellige muligheder for at søge rådgivning og støtte - hvis du tror det er noget I har behov for hos jer:o) Der er f.eks. familievejledere, psykologer osv. som kan hjælpe børnefamilier med de ting, som i dagligdagen kan være svære.

Når det er sagt, så er det som jeg nævnte altså helt normalt at synes opdragelse og det at rumme er svært og det lyder umiddelbart som om du gør det rigtig fint. Du bevarer roen og forsøger at hjælpe din datter så godt du kan, samtidig med at du forsøger at sætte nogle grænse for hende. Du gør dig rigtigt mange overvejelser og det er rigtig godt.

Man kan være forældre på mange måder, nogle forældre er meget autoritative. Det betyder at de stiller mange krav til barnets opførsel og de afviser barnet, hvis barnet ikke gør, som der er blevet sagt. Børn med sådanne forældre er ofte meget lydige, når forældrene er til stede, men bryder reglerne så snart forældrene ikke er der.

Så er der også de eftergivende forældre. De er rigtigt gode til at møde barnet og interessere sig for det som barnet gerne vil. Men de er ofte ikke særligt gode til at sætte grænser for hvad der er tilladt og hvad der ikke er. Selvom de siger "Nej" så ender de alligevel ofte med at sige ja. Børn af eftergivende forældre bliver ofte utrygge og aggressive.

Der er også de myndige forældre, de sætter klare grænser og sørger for at grænserne overholdes samtidig med at de også taler med barnet. De lægger stor vægt på at forklare, hvorfor barnet ikke må gøre som det gør og giver således en forklaring samtidig med at de siger nej. Børn af myndige forældre har ofte en positiv selvopfattelse og klare sig godt blandt kammerater, i skolen osv.

Det er naturligvis ikke så firkantet som det er stillet op her, og i praksis, så varierer de fleste af os mellem alle tre kategorier. Hvis vi f.eks. er trætte en dag, ja så er vi mere eftergivende, hvis vi har meget overskud, så er vi bedre til at rumme og lytte og en gang imellem, så bliver det hele bare for meget og så skal barnet gøre som der bliver sagt!

Jeg skriver dette for at fortælle dig, at det derfor er helt okay at du ikke altid føler du kan rumme din datter og de udfordringer der sker, men det er okay, når det kun er en gang imellem... kan du følge mig?

Børn er jo også forskellige og nogle børn er meget temperamentsfulde, de kan blive enormt vrede, kede af det, sure osv. og andre børn er langt mere rolige. Nogle børn er også utroligt stædige og de bliver ved og ved og ved.. ofte ligner børn jo så også deres forældre:o)

Jeg fornemmer at det især er omkring middagsbordet at I har problemer hos jer og der er en del ting, som du synes det er svært at få din datter til at spise. Du skal fortsat være opmærksom på hendes mælkeindtag, men ellers så tænker jeg at du skal give hende det samme som du selv får. Lad være at bruge tid på at lave speciel mad til hende, ...


Annonce

... når hun alligevel ikke spiser det, det er dybt frustrerende. Hun har en alder nu, hvor hun sagtens kan spise det samme som dig - uden problemer og hvis hun er sulten, så må hun spise... sådan må det være:o)

Lad være at øse for meget op på hendes tallerken , så kan hun bedre holde fokus på at spise og prøv at koncentrere dig om noget andet end hvad der ryger indenbords og hvordan hun spiser. Det er normalt vigtigt at spise sammen, men hvis du er ved at blive vanvittig af det, så lad være i en periode. Din datter søger jo også din opmærksomhed og når hun igen og igen lægger foden op på bordet, så er det jo fordi hun for det første har fundet ud af at hun kan og for det andet, også rigtigt gerne vil se din reaktion. Det bliver næsten en leg for hende og derfor bliver hun ved.

Derfor kan det måske hjælpe dig at gå lidt rundt i køkkenet, lave noget andet, sætte på plads, vaske op, tømme opvasker eller lignende imens din datter så sidder ved bordet og spiser. På den måde er du i nærheden, men hun får ikke opmærksomhed og når hun ikke gør det, ja så er det jo næsten mere interessant at spise...

Du skriver at det er svært at få hende til at spise rugbrød og derfor tænker jeg at du skal prøve at bage nogle boller til hende. Dem kan hun spise med smør, lidt marmelade, lidt frugtmos på, lidt leverpostej eller anden smørbar pålæg.

Gode boller til børn (og voksne) kan være havregrynsboller eller grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.

Opskriften er her:

DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel

1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.

Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.

-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

Jeg tænker også at en bolle vil hun selv kunne spise og med den alder hun har, så er det vigtigt for hende at kunne selv. At spise med ske mestrer hun ikke endnu og derfor bliver hun frygteligt frustreret over grøden - hun kan ikke spise den selv. Nogle gange hjælper det også, hvis hun kan se du spiser det samme, så hvordan har du det med at spise havregrød? Hvis du nu spiste det om morgenen og din datter så det, hvis du nu sad der og sagde "mmmm, mam, mam, dejlig grød" uden at give hende noget, men spiste det selv, tror du så ikke hun pludselig gerne ville smage...? Det er da et forsøg værd.

Man behøver ikke være perfekt for at være en god mor, faktisk er man en bedre mor, hvis man engang imellem fejler og man skal som mor prøve sig frem - famler lidt i blinde. Ikke kun med første barn, men også tit med de næste, for ingen børn er ens:o)

Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar


21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år

Tilknytning - 2 år

Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce