Svar: Ung mor - 12 mdr.
Kære Rikke
Et stort tillykke med din søn, hvor er det dejligt at du har fået ham i så 'ung' en alder:o)
Ved du hvad, folk har så mange fordomme og kommentarer om alt muligt og dem møder man uanset om man er en ung mor, eller bare har et barn der skiller sig ud fra mængden. At have et barn indbyder ofte til kommentarer fra folk uanset, hvordan situationen er.
Som du beskriver det så elsker I jeres søn og I har det godt. Bliv ved med det og prøv at overhøre de ting der bliver sagt. Vær ærlig og sig at du er glad for dit valg, at det også har positive sider at være ung, når man får et barn og at din barn er et rigtigt ønskebarn. Førhen i tiden var det jo meget normalt at få børn i din alder og jeg vil tro at mange af dem, der kommer med kommentarer, selv har haft unge forældre.
Du skal ikke være ked af at du kun har kontakt til to af dine gamle veninder. Når man får børn sker der en ændring i ens liv og de rigtige venner er dem man kan se en gang hver ½ år, når ...
... man endelig har tid i kalenderen og så tale sammen som var det igår man mødtes. Forståelsen er naturligvis større hvis vennekredsen også har børn.
Er den mødregruppe du er i for unge mødre? Jeg ved at man i flere sundhedsplejerske grupper søger at lave mødregrupper netop for unge mødre, for at man her igennem kan finde støtte hos nogle der er ligeværdige. Du kan høre din sundhedsplejerske om muligheden for dette.
Du kan også begynde at gå til noget babysvømning eller noget mor-barn-gymnastik, hvis det interesserer dig. Mange steder tilbyder man også babybio, hvor man kan gå i biografen med sit barn. På den måde kan du komme lidt ud og møde andre mennesker.
Der er jo også den mulighed at du enten via nettet eller gennem avisen sætter en annonce i, hvor du søger en anden ung mor. I kunne tage en tur i zoologisk have sammen, på cafe sammen osv.
Jeg håber at du finder nogen, men spørg din sundhedsplejerkse, måske kan hun formidle en kontakt:o)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






