Svar: Skemad og dagsrytme
Kære Pernille
Det lyder bestemt som om at Lucas er rigtig godt med, en stor og dejlig dreng, fint fremme i sin motoriske udvikling.
Når du begynder med skemad, så er det en god idé at starte med grød en gang dagligt, gerne i løbet af dagen, f.eks. til frokost eller om formiddagen. Start med få skefulde, 4-5 skefulde af gangen og øg ham så stille og roligt over nogle dage. Når han kan spise 3/4 dl, så kan du begynde at give ham 2 gange dagligt, hvor det ene måltid så fortsat er grød og det andet måltid, som du så giver om aftenen, er grøntsagsmos.
Det er en god idé at starte med en ren grød, så han lige vender sig til smagen og konsistensen, teknikken osv først og så derefter varierer lidt med lidt forskellig frugtmos.
Giv ham samtidig vand af en kop eller et snapseglas, så han stille og roligt også lærer at drikke det og på den måde.
Det er en god idé at give ham grød og mos først og så tilbyde ham flasken efterfølgende. Hans mælkebehov vil i starten være som det hele tiden har været og skemaden kommer ...
... således udover. I takt med at han spiser mere og mere skemad, så nedsættes hans mælkebehov automatisk.
En plan for dagen med 1-2 måltider skemad og flaske kan se således ud:
Morgen 8: Flaske med mme
Formiddag 9.30: Formiddagslur
Frokost 13: Forsøge med lidt grød og efterfølgende give flaske som nu
Eftermiddag 14.30-15: Middagslur
Sen eftermiddag 17: Flaske med mme
Powernapper
Aften 19: Forsøge med lidt grøntsagsmos, vand af kop
Puttes til natten med en flaske vælling ca kl. 21, som nu.
Som du kan se kan du sagtens give ham de to måltider skemad dagligt ved siden af hans nuværende plan og med de flasker som han plejer at få. I takt med at han bliver ældre, så vil han også begynde at sove anderledes, omkring 6 måneders alderen vil mange børn f.eks. begynde kun at sove 2 gange dagligt. På den måde vil han også begynde at få behov for at spise mere på samme tidspunkter som I andre, vil måske gå lidt tidligere i seng osv.
Jeg håber at ovenstående giver dig et indtryk af, hvordan I kan komme igang:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







