Annonce

Annonce

Svar: Mad til syge børn


12. januar 2008

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Sonja

Når børn er syge med opkastning, diarre og feber, så er det især vigtigt at være opmærksom på at barnet skal have nok væske. Det betyder ikke så meget, hvad børnene spiser, men det vigtigste er at få dem til at drikke.

Det kan være en god idé at give dem lidt fortyndet æblejuice og kan du få dem til at spise lidt Tykmælk eller A38 med reven æble så er det også rigtig godt. Mælk af kop, skal man dog holde igen med, hvis de kaster op, det kan virke kvalmende.

Du skal holde øje med den almene tilstand, det vil sige hvordan de virker i forhold til hvordan du ellers kender dem. Hvis de virker friske og glade, smiler, pludrer, leger osv. så har de det okay selvom de har diarré og kaster op. Men hvis du oplever at de er sløve, at de ikke reagerer som de plejer, at de bare ligger hen, er svære at få kontakt med osv. så skal du have fat i en læge.

Når man har diarré og kaster op så taber man meget væske, og derved kan man blive dehydreret (udtørret) i en sådan grad, at det kan være livsfarligt. Det er ikke bare væsketabet, som er farligt, men også tabet af salte (elektrolytter). Saltene er livsnødvendige for at kroppen skal kunne holde sit indre miljø stabilt. Det er vigtigt at der er balance imellem natrium og kalium i kroppen.

Det er sådan at man kan købe en rehydreringsvæske som hjælper med at genoprette natrium og kaliumbalancen. Dette hedder 'Revolyt' og det kan bruges til både voksne og børn.

Til Børn under 2 år gives 120 ml per kilo legemsvægt i de første seks timer eller 50-100 ml efter hver tynd afføring. Hvis barnet stadig er sløjt efter seks timer, fortsættes behandlingen, indtil diarréen aftager. Herefter kan indtagelsen af Revolyt trappes ...


Annonce

... ned.

Behandlingen fortsætter, indtil de tynde afføringer aftager. Man bør IKKE tilsætte andet end almindeligt postevand til opløsningen (Man skal altså ikke tilsætte f.eks. saft eller sukkerholdige drikke).

Hvis børnene er under 2 år, så synes jeg det er fornuftigt at kontakte lægen med henblik på om det vil være relevant og okay at give Revolyt. Hvis diarren fortsætter, så kan man også altid overveje om man skal tage en afføringsprøve.

Infektion med Rotavirus er den mest almindelige årsag til alvorlig diarré hos spædbørn. Sygdommen rammer typisk børn i alderen fra et halvt til to år og de fleste børn, der bliver inficeret med rotavirus, bliver selv raske efter fire til otte dage. Der er dog børn som bliver så syge af opkastning og diarré og det væsketab der følger med, at de skal indlægges på sygehus.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Symptomerne på Rotavirus er: Diarré, opkastning, mavesmerter, feber. Og ved at analysere på en afføringsprøve kan man finde ud af om det er denne virus dine børn f.eks. har.

Ud over A38, revne æbler osv. så er det ofte også en god idé at give banan, lyst brød, tvebakker, mariekiks er faktisk godt her (selvom det normalt ikke kan anbefales). Det er normalt godt at give børn mad med højt fiberindhold, men netop ved opkastning og diarre er det faktisk vigtigt ikke at give for meget groft brød, råkost og lignende. Det er derimod vigtigere med det lyse brød, koge grøntsagerne og faktisk kan det også være en god idé i en periode, at koge det vand, som barnet drikker. Ris og godt kogt pasta uden noget til kan også være rigtig godt.

Ellers så handler det jo meget om at give barnet det, som barnet viser interesse i at få:o)

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre og rigtig god bedring med dem:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce