Brev:
Aftensmad - nej tak
Hej Helen
Godt nytår!
Så dukkede der lige et nyt spørgsmål op :-)
Vores søn er 3 år, og vil (ofte) ikke spise aftensmad mere. Det er ikke fordi, han er kræsen - han spiste stort set alt - og meget - da han gik i vuggestue (altså til frokost). Han spiser også det meste af sin madpakke i børnehaven. Morgenmad spiser han også godt af (havregrød eller yoghurt naturel med havregryn), og sidst på eftermiddagen spiser han "gnavegrønt". Men når det gælder aftensmaden hører vi igen og igen: "Det kan jeg ikke lide".
Måden, vi tackler det på, er, at vi siger til ham, at det er en god idé at spise aftensmad, for ellers bliver man let sulten om natten. Vi siger også, at han ikke får noget senere (har tidligere givet yoghurt, rugbrød eller lignende) - det er det her, vi skal have i aften. Hvis han vil ned fra bordet - hvilket han tit gerne vil ret hurtigt - siger vi, at han skal ...
... lege på sit værelse eller i soveværelset, fordi vi andre gerne vil nyde vores mad, og fordi lillesøster ellers ikke kan koncentrere sig om at spise. Er det en god nok måde at gøre det på, eller har du andre idéer? Jeg forestiller mig, at han bliver træt af det på et tidspunkt og gerne vil spise med os andre...
Vi sidder ikke og nøder ham, det gider jeg simpelthen ikke at bruge energi på - også fordi måltidet så kommer til at dreje sig om det og intet andet. Jeg inddrager ham ofte i madlavningen, hvilket han elsker. Og jeg synes, at vi generelt har en god stemning og hygger os over aftensmaden.
Måske er han bare ikke sulten? (Men han kan altid spise yoghurt osv senere, hvis han bliver budt).
Gode idéer efterlyses! Hvordan bliver det interessant for ham at spise aftensmad igen?
Jeg er ikke bekymret for hans vægt, selvom han dog ikke hører til de tykkeste.
Mange hilsener herfra!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor