Annonce

Annonce

Svar: Madvaner og søvnvaner


10. januar 2008

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lotte og Henrik

Det er fint at I har været hos lægen og således nu ved, at det er jeres drengs indtag af mad, som I skal arbejde med. Derfor vil jeg starte med at sende jer en plan for dagen, som den kan se ud for et 7 måneders barn:

Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Powernapper i bilen mens storesøster afleveres

Formiddag kl 9.30-10: ½ banan eller anden frugtmos, også frisk frugt i stykker at sidde med og meget gerne ½ bolle, en brødskorpe eller lignende i hånden. Vand af kop

Puttes til formiddagslur evt. med en flaske, sover en times tid, som I skriver mellem ½ og 1½

Frokost 12: Grøntsagmos med kød eller fisk. Det kan være rester fra aftensmaden, men det er også helt okay at I køber noget grøntsagsmos på glas. Han skal således her have rigtig mad, må altså gerne få en rigtig ret med ris, sovs, kød, fisk osv. Ved siden af skal han have ristede rugbrødsbjælker. I kan købe en stort mørkt rubrød, skære nogle humpler som I så rister i ovnen han kan sidde med. I takt med at han bliver omkring 8 måneder, så skal han jo igang med rugbrødshapsere, så det er en god træning. Vand af kop

Puttes til middagslur evt. med en flaske, meget gerne forsøge at undvære flasken og putte ham i barnevognen, gå en tur med ham.

Eftermiddag kl 15.30-16. Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt som melon, appelsin, blommer osv. i hånden, vand af kop

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød og fisk og mere og mere af jeres mad. Det betyder at hvis I får ris, - boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, laks og stuvet spinat, frikadeller med flødekartofler og lignende - så skal han spise det samme som jer. Naturligvis i en konsistens, som han kan kapere, men han skal have mere og mere af jeres mad. Ved siden af skal han så også have kogte blomkåls og broccolibuketter i hånden, brødskorper osv. Vand af kop.

Puttes til natten ca kl. 19.30-20 med ...


Annonce

... en flaske

Sen aften 23-24: Flaske

Nat 24-05/06: Ikke noget mælk, forsøge at få ham til at sove uden. Hvis han tilbydes efter ovenstående plan så har han ernæringsmæssigt ikke behov for det.

I fortæller at han tilbydes sødmælk og dette synes jeg at I skal stoppe med - han får alt for meget mælk og det mætter ham simpelthen ikke tilstrækkeligt. Han skal have rigtig mad.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I fortæller at far er sygemeldt, at det er far som passer jeres dreng og at den tidligere rytme er blevet slået i stykker efter at far har taget over - selvom far har forsøgt:o) Kære Henrik, jeg ved ikke hvorfor du er sygemeldt, men jeg bliver nødt til at sige, at det er helt naturligt, at man, når man ikke selv har det så godt, så kommer til at gribe mere til flasken - den virker, den beroliger jeres dreng, han får sovet lidt og det er let og praktisk. I længden er det dog rigtig skidt og I risikerer at han bliver mælkedranker - han får simpelthen for meget mælk og det er meget vigtigt at stoppe med dette.

Jeg håber at min plan for dagen vil give jer et overblik og et skub i den rigtige retning. Det er ikke min mening at slå jer i hovedet og jeg håber at I vil se det som en udstrakt hånd. Men det er jer, som skal ændre på tingene og det første er at få skruet de flasker gevaldigt ned:o)

Med hensyn til at dele værelse, så kan de to i princippet sagtens det. Når jeres dreng lærer at sove uden flaske midt om natten og således begynder at kunne sove 5 timer uden mælk, så vil han fint kunne sove sammen med sin søster. De kan puttes samtidig, og han kan få sin flaske at sove på. Inden I selv går i seng kan han få den sene aftenflaske (som han sikkert vil kunne spise i søvne) og han kan derfor godt få den selvom han sover i samme rum som hende. Igen er det noget om at tage beslutningen om at nu skal det være og så gøre noget ved det! :o)

Rigtig meget held og lykke, jeg håber at I hermed er hjulpet lidt videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce