Svar: Græder om aftenen og sove selv
Kære Michelle
Tak for dit brev, der er flere ting i det du skriver, som jeg vil kommentere og så må du selv vælge til og fra.
Det er helt rigtigt at børn i 5-6 ugers alderen har et appetitspring og det betyder at de her er ved at være så store at de har behov for mere mad. Deres krop har simpelthen behov for at få mere mælk og ved at græde mere og være mere urolige, så lægges de naturligt mere til brystet og mor producerer mere mælk.
Du fortæller at du både ammer og giver flaske og at du ud over dette også giver kamillete. Teen er problematisk i forhold til hendes alder og det er faktisk ikke nogen god idé at du giver hende dette. Hun har rigtig meget, og især nu, behov for at du giver hende mælk og det skal endten være fra dig eller være fra flaske. Når man går ind og giver kamille te i denne alder, så kan det tage pladsen op for den egentlige mad og det kan faktisk gøre at hun ikke trives som hun skal.
Du skriver at I giver hende teen som tørst og hun har ikke behov for dette ekstra vand til at slukke tørsten. Hvis I oplever at hun, når hun får lidt te, slapper mere af og således bedre kan finde roen og at I således vælger at give hende det, så skal hun ikke have det på flaske, men kan få en lille smule på en teske. I kan således bruge teen som et middel til at få hende til at svøbe om og tage sutten, men det er altså meget meget lidt hun så skal have og det er sutten hun har behov for.
Jeg er ikke tilhænger af principperne i "Godnat og sov godt" - I kan læse i min bogguide.
Jeg synes at I i stedet skal svøbe jeres datter og jeg synes også at I skal putte hende i liften og ikke i jeres seng om ...
... aftenen. Dette af hensyn til risikoen for vuggedød! Hun bør ikke sove imellem jer i jeres seng, men bør sove i sin lift, sin vugge, sin tremmeseng - hvad I nu har.
Når I vil putte hende, så start med at amme hende, herefter skifter I hende, så svøber I hende, så hun ligger godt pakket i et tæppe eller lignende og her supplerer I hende så med en flaske. Når hun har spist, så kan I give hende en sut at falde i søvn på og så vugger I hende stille og roligt.
Når I lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Det er for mig måden at gøre det på og jeg håber at det vil hjælpe jer lidt videre:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











