Svar: Fald i mælkeproduktion
Kære Cecilie
Stress kan indvirke på mælkeproduktionen og det at I har haft nogle hektiske juledage og at du har været faldet osv. har gjort at din mælkeproduktion er gået ned. Det betyder dog ikke at der ikke er noget at gøre, Alfred er endnu ikke så gammel og jeg kan forstå på dit brev, at du rigtigt gerne vil amme og meget gerne længe.
Det kommer til at kræve en indsats, men det kan lade sig gøre og der er nogle forskellige ting du kan forsøge.
For det første er det vigtigt at du ammer ham hyppigt og det er vigtigt at du får stimuleret begge sider. Det vil sige at det giver mere mælk at amme hver 4 time i stedet for hver 2 time, men det giver faktisk også mere mælk, hvis du samtidig med at du ammer fra den ene side, kan malke ud fra modsatte side. Hvis det er en malkemaskine du har lejet, så vil det være super godt, hvis du kunne få fat i et dobbeltaggregat og to sug, så du kan stimulere og malke fra begge bryster samtidig. Det kan faktisk være med til at øge din mælkemængde med op til 60 pct.
Du fortæller at du har ammet ca hver 2 time, men kun på et bryst af gangen og jeg vil derfor foreslå dig ovenstående mulighed. Det er et forsøg værd.
Derudover skal du vide at der findes medicinske muligheder. Man kan få en syntocinonspray, som fremmer nedløbsrefleksen. Det vil sige, at hvis du har mælk, men mælken har svært ved at løbe til og der derfor går rigtig lang tid, så vil den kunne hjælpe dig. Her tager man et pust i hvert næsebor lige inden amning eller udmalkning, for at få mælken til at løbe hurtigere.
Syntocinospray er på recept og det betyder at du skal tale med lægen for at få det. Normalt tager mad det i en kort periode, altså indtil mælken og nedløbsrefleksen atter virker og mælkedannelsen fungerer godt igen.
Man kan også få Primperan (Metoclopramide), som nogle kvinder oplever effekt af. Det er nogle piller, der normalt gives mod kvalme. Undersøgelser har vist at Primperan har en positiv effekt på prolaktinniveauet og mælkeproduktionen. Man tager præparatet som en kur, hvor du tager 10 mg x 3 dgl i 5-10 dage. Hvis der er positiv effekt, vil den vise sig efter ca 2 døgn.
Når man stopper med Primperanen vil mælkemængden kunne falde igen og derfor er det vigtigt at du efterfølgende kan få din dreng til at spise hos dig. Tanken er dog at han netop måske vil det, fordi mælken jo så er blevet øget. Man bruger det ikke til kvinder med tendens til depression og det skal også lægeordineres.
Det er derudover vigtigt at du får noget hvile og det er også vigtigt at du husker at spise og drikke. Man kan lidt populært godt sige at der skal være noget at lave mælk af.. sådan fungerer det naturligvis ikke, men det er vigtigt at du medtænker dig selv og dine egne behov i løbet af dagen, hvis du skal have ...
... overskud til at amme. Netop fordi stress er en faktor som nedsætter mælken. Du skal således tage dig tid til at spise og drikke og du skal give dig selv lov til at lægge dig ned en gang imellem. Det kan således f.eks. være en rigtig god idé at forsøge at amme ham liggende i løbet af dagen, så du får en anden ro i kroppen, end når du sidder. Det handler således ikke kun om at du skal sove, men ligeså meget om at du skal give dig selv lov til at slappe af.
Normalt vil det være sådan, at det vil være godt at amme og hvis barnet efter amning virker til at have behov for mere, så supplere med en flaske. Netop fordi det er vigtigt at barnet kommer til brystet for at stimulere og at man ikke springer en amning over til fordel for en flaske.
Du fortæller at du har forsøgt at springe en amning over for at tanke op og sådan virker det slet ikke. Det virker faktisk lige modsat - hellere tage bare toppen, for at få stimuleret til mere mælk.
Det er faktisk sandt at hvis barnet først har fået almindelig komælkserstaning, så er der ikke garanti for at den specielle erstatning vil have nogen allergiforebyggende effekt. Der er også sådan, at der heller ikke bevis for at det er bedre at undlade almindelig modermælkserstatning eller overgangskost i 6 måneder sammenlignet med 4 måneder, når man taler allergiforebyggelse.
Da din dreng og I er glade for Holle, så synes jeg at I skal fortsætte med dette og glæde jer over at han kan lide smagen - jeg er nemlig ret sikker på at han, hvis I introducerede ham for de specielle produkter nu, ville afvise dem... :o)
Det anbefales at man på tur medbringer kogt vand på en flaske og så inden barnet skal have flasken kommer modermælkserstatningspulveret i. Før hen i tiden så sagde man at man sagtens kunne blande til et helt eller halvt døgn af gangen men dette er lavet om nu.
Det er dog også sådan at, nu hvor din dreng er blevet 3 måneder og ikke er fortidlig født eller andet, så burde der umiddelbart ikke ske noget ved at du blander en enkelt flaske på forhånd, køler den ned og opvarmer den inden de skal gives. Du bør dog ikke medbringe varme flasker, f.eks. komme varm modermælkserstatning i en termodunk.
Det er korrekt som du laver modermælkserstatningen. Du kan læse mere i min artikel "Når du giver dit barn flaske", som du finder i min artikelsamling".
Jeg synes du skal give amningen en chance og går det ikke, så vil det være rigtig godt at du fortsat forsøger at amme nogle gange i døgnet - lidt modermælk er bedre end ingen ting, når man tænker på de gode stoffer, immunforsvar osv. Så det kan bestemt godt foretrækkes at amme delvist, fremfor slet ikke at amme:o)
Det er rigtig dejligt at høre at Alfred udvikler sig så godt, han lyder som en super søn dreng:o) Fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor








