Brev:
Ammestop og flaske istedet

Kære Helen
Jeg har en datter på 7 måneder, som jeg ammede fuldt ud til hun var 5 måneder. Men da jeg pludselig ammede hvad der synes at være 15 gange i døgnet :) begyndte jeg at give hende skemad!
Idag får hun 3 skemåltider om dagen:
Morgenmad: havregrød eller øllebrød lavet på MME med lidt frisk frugtmos i + vand i kop
Frokost: fuldkornsgrød lavet på MME med grøntsagsmos + vand i kop
Aftensmad: Grøntsagsmos med enten fisk, kylling, kød eller indmad
Men, i løbet af den sidste uge er det begyndt at gå skævt med amningen! Indtil da havde det ellers forløbet helt perfekt:
Morgenamning kl ca 06
Amning inden formiddagslur
Amning inden eftermiddagslur
Aften amning
.. og igen kl ca 23...
Nu er hun begyndt at afvise brystet om dagen... nogle dage ammer jeg hende kun kl ca 06 og så igen ml. 16 og 17 og igen kl ca 23! Er det nok? Jeg må indrømme blankt, at jeg meget gerne vil stoppe med at amme, da jeg er nødt til at få tid til at afslutte mine studier (og dermed få hende passet nogle timer ugentligt)!
Jeg ved godt at det bedste er at amme til hun er 12 måneder, men det kan jeg altså ikke. Jeg mangler både tiden og lysten til det og jeg tænker at måske hun kan mærke det? At det måske er derfor at hun har tabt interessen? Desuden synes jeg slet ikke at jeg har nok mælk længere. Når hun endelig tager brystet om dagen slipper hun det efter få minutter og græder og vil ikke tage hverken det eller ...
... det andet bryst!
Så derfor vil jeg gerne give hende flaske med MME, men hun har aldrig villet tage en sutteflaske! Bortset fra et par gange da hun var 1 måned og fik lidt sukkervand for aftenuro... Ellers snerper hun munden helt sammen og kaster sig væk bare ved synet af en sutteflaske (hun har sans for drama den lille!)
Mit spørgsmål er: Er der et trick til at lære sådan en lille størrelse at tage sutteflaske? Hvis ikke, kan hun så få dækket sit mælkebehov på anden vis? (Aften - og natamningen kan jeg godt fortsætte med et stykke tid endnu)
Et andet spørgsmål: hun sover dårligt både om dagen og om natten - hun er meget urolig, vågner grædende, vil ikke falde i søvn igen, skriger og spænder ryggen i en bue. Normalt ammer jeg hende i søvn, men det vil hun ikke mere, så nu har jeg forsøgt at indføre et putteritual efter "sov igennem uden gråd"-metoden, hvilket indtil videre blot har resulteret i at jeg har vugget hende i søvn!
Jeg er efterhånden lidt frustreret, da hendes kaotiske søvnmønster har stået på i cirka 3 måneder nu og det synes bare at blive værre og værre. Før det var hun et præmiebarn hvad angik søvn - hun sov fra kl 22-06!! Så jeg har været meget forvænt! Men nu er det et værre natteroderi... og min mand er ikke til megen hjælp, da han har enormt travlt på sit arbejde og derfor vil jeg gerne give ham nattesøvn! Men jeg trænger også til det efterhånden.
Med venlig hilsen
den (amme)trætte mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









