Brev:
Dumme ske

Hej
Jeg har før skrevet ind angående min datters problemer med at spise, og dine råd har også til dels hjulpet. Det er tre problemer mht. til hendes måltider: Smag, konsistens og måden at give det på. Og det er måden at give hende mad på, der er det store problem.
Jeg startede med grøden for 2½ måned siden, og jeg har i 3 uger nu givet hende nyt mad hver dag, og nu er hun der, hvor hun gerne vil spise forskelligt mad, og jeg har også fået styr på hvilken konsistens der er god til hende. Men skeen volder store problemer. Hun vil ikke, under nogen omstændigheder, acceptere at det er mig der styrer skeen.
Jeg kan godt få skemad i hende, men det er med stort besvær og masser af krumspring fra min side. Fx ved jeg at når jeg smasker, så smiler hun, og så kan jeg liste en skefuld mad i munden på hende, og når hun først har smagt det, så vil hun gerne have et par skeer mere. Men så duer det trick ikke mere, og så skal jeg finde på noget nyt.
Hun griber ud efter skeen, tager selv fat, men har ikke de motoriske evner til få indholdet til at falde af skeen inde i munden. Så jeg holder med på skeen, men i det øjeblik hun registrerer at jeg også fører skeen, så bliver hun sur og munden lukker. Jeg har størst succes med risgrød med jordbærmos, og når det lykkes, for det gør det en gang imellem, så spiser hun med velbehag og hun er bare så glad, når hun har fået noget at spise. Men det jeg lykkes med én dag, virker ikke den næste.
Nu har jeg prøvet alt og jeg mener alt i over to måneder. Hun har alle sine dage haft svært ved at jeg putter noget i munden af hende. Og så er det lige meget om det er flaske, sutter, skeer, d-dråber eller et lille mys på munden. Jeg må gerne give hende alt det ovenstående, men det skal være når HUN har lyst. Hvis jeg rammer et tidspunkt, hvor hun ikke lige har lyst til at åbne munden, så forbliver den lukket. Hun skal lige have et øjeblik til at registrere hvad der er på vej og snuse til det først.
Hendes tvillingebror spiser rigtig godt efterhånden, og jeg kan jo se på ham hvordan det kan lykkes. Det har heller ikke været nemt med ham, ...
... det tog ham lang tid at vænne sig til at tingene smagte anderledes, men han vil da i det mindste gerne åbne munden.
Jeg har brug for at vide, at jeg ikke den eneste i verden med en baby, som ikke vil spise med ske. Og så har jeg brug for at høre forslag til hvad jeg kan gøre i stedet. Min mand hjælper mig ved de to grødmåltider formiddag og sen eftermiddag, for som min datter er nu, så er det fuldstændig umuligt, at give mad til begge to på en gang. Jeg vil gerne snart i gang med det tredje måltid til min søn, men ikke før der er styr på min datters måltider. Jeg kan ikke trække på min mand tre gange om dagen, for måltidet tager min. 45 minutter, og han skal jo også arbejde (han arbejder hjemmefra).
Jeg har egentlig besluttet mig for at give op med skeen, for jeg synes jeg har gjort det jeg kunne. Vi har været splittet mellem to mål: At få noget mad i hende og at hun får en god oplevelse. Som det er nu kan begge ting ikke lykkes med skemad. Jeg er nu parat til at sige pyt med hvor meget der ryger ind, så må jeg give hende mere mælk, og i stedet prøve mig frem med ting hun selv kan putte i munden.
Jeg VIL ikke presse mad i hende med skeen, jeg bliver simpelt hen nødt til at finde en metode, hvorpå hun er glad for at spise og samtidig får noget i maven. Vil det være realistisk at hun ikke får mad fra ske, eller har du et mirakel råd?
Hun elsker at sidde med fx et stykke agurk og gnave i, og det er en fryd at se hvordan hun drejer den, føler på den, stikker den i munden og hviner af fryd når hun får lov selv at styre det. Men der kommer ikke så meget ned i maven på den måde, for klumperne spytter hun ud. Hun fik sin første tand i går uden problemer, måske det bliver nemmere for hende så? Jeg har også prøvet at give hende brødstykker, mangoskiver, æblebåde, kødboller, gulerodstave mm.
Kan hun måske spise rugbrød med leverpostej nu? Og hvor længe plejer man at sige at babyer skal have grød? Altså hvor gamle skal de være, før man normalt siger de spiser som vi gør? Hun er 6½ måned nu.
Håber på et råd der lykkes, for nu har denne madkamp stået på længe nok.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





