Svar: Olie eller smør og sovevaner
Kære Theas mor
Der er intet i vejen for at bruge tidselolie i maden, men det vil være godt at du variere tilbuddet om fedtstof, så Thea for så mange forskellige typer fedtstof som muligt. Det vil sige at du meget gerne må bruge både smør, kærgården, bakkedal, plantemargarine, olie af forskellig slags og derfor variere det bedst muligt. Personligt synes jeg f.eks. at en grød smager bedst med en smørklat og at grøntsagsmos godt kan være med lidt olie...
Med hensyn til søvn og det at lære at sove selv, så er børn forskellige og nogle børn falder let i søvn, andre har brug for mere hjælp til at lære det. Naturligvis har rutiner og vaner også noget at sige, det er altså både afhængigt af det enkelte barn og barnets temperament, men det er naturligvis også afhængigt af, hvordan man er som forældre.
Personligt synes jeg ikke der er noget som helst fornuftigt i at du lader være med at amme din datter når hun skal sove og hun så græder og er helt ulykkelig, ender med at kaste op og være frygteligt frustreret. Jeg synes du er nået et langt stykke i at hun ikke længere behøver brystet i munden, men ammes og så kan finde roen ved at du giver hende den nærhed og tryghed som hun har behov for.
Hun har en alder nu hvor tryghed, nærhed og fysisk kontakt spiller en stor rolle når hun skal sove og du kan ikke forvente at du bare kan lægge hende, gå fra hende og så falder hun i søvn af sig selv...
Hun er nu i separationsfasen og det betyder at hun har brug for at se jer, for at vide at hun ikke er forladt. Jeg synes derfor amning inden aftenputning er helt relevant og man kan også godt forsvare at amme sen aften inden du selv går i seng, mod at du så ved, at hun har fået hvad hun behøver og således ikke længere får mælk om natten - men sover. Du kan således sagtens forvente at hun ikke skal have mælk om natten, men skal sove der, men du kan ikke forvente at hun ikke har brug for brystet for at finde roen om aftenen.
I forhold til hendes alder, så vil det nu være passende med 3 amninger for at mælkebehovet dækkes ind. De fleste vælger at amme morgen, eftermiddag og aften, men man kan også vælge at amme morgen, aften og sen aften. Netop det at lære hende at sove uden amning om dagen er første skridt på vejen til også at lære det om aftenen. Måden at gøre det på, vil derfor ofte være at fjerne amningen før søvn om dagen, så I lærer hende at falde i søvn uafhængigt af brystet.
Mit råd er altså at I ikke kæmper en kamp om aftenen, men forsøger en rutineændring, hvor hun om dagen ikke skal falde i søvn ved brystet, for derefter at udnytte denne rutine om aftenen også.
Udover det med separationsfasen og behovet for at have jer i nærheden, at kunne se jer for ikke at føle sig forladt, så handler hendes uro om aftenen og vægring mod at sove, også om at hun motorisk udvikler sig mere og mere. Hun er begyndt at bruge sig selv mere fysisk, kryber over gulvet, forsøger måske at kravle lidt og hun øver sig både dag og nat - både vågen og sovende. Hun har derfor en naturlig fysisk uro, som gør at hun har svært ved at slappe af og lade roen komme over sig. Jo mere hun øver sig om dagen, jo bedre bliver hun til det og jo mere ro vil der efterhånden også komme på hende når hun skal sove og om natten.
Derudover er der naturligvis også indtaget af mad i løbet af dagen. Det er rigtig dejligt at du oplever at det går bedre med at spise nu og du skal naturligvis sikre dig at hun ikke er sulten. Det at spise kræver stor koncentration og giver en mental træthed, som hun har behov for, men da det fortsat er meget svært, så er det rigtig vigtigt at hun både får mad i stykker og ved siden af stadigvæk også får mos og grød, så I er sikre på at hun er mæt nok.
En plan for et barn på 8 måneder kunne se således ud:
Morgen 6: Amning
Morgen 8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: brødskorpe eller lignende at gnave i, ½ banan ...
... eller anden frugt, mos eller frisk, vand af kop
Puttes til formiddagslur herefter, sover uden amning
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød/fisk, Rugbrødshapsere med smørbart pålæg, vand eller mælk i kop.
Puttes til middagslur og skal igen ikke ammes inden, men lære at falde i søvn uden brystet
Eftermiddag 15.30-16: En portion grød eller I kan når I nærmer jer 9 måneders alderen begynde med en lille portion tykmælk med rugbrødsdrys eller frugtmos. Allerede nu må I gerne give frisk frugt f.eks. banan. Gerne ½ bolle med smør. Vand eller mælk af kop.
Aften 18: Mere familiemad, meget gerne ris, boller i karry, pasta med kødsovs, kartoffelmos med millionbøf, frikadeller (kød/fisk), laks i ovnen osv. Hvad I nu spiser. Gerne lidt grøntsagsmos som tilbehør, men udgangspunktet er jeres mad.
Frugtmos eller frugtgrød med mælk som dessert. Vand eller mælk af kop.
Hvis hun ikke har spist særlig meget, så bruger nogle familier med held at give en portion grød som natmad, det kan I også forsøge. Det kunne være kl. 19.30.
Puttes ellers til natten ca kl. 20 med amning og så må I stille og roligt forsøge om hun herefter kan lægges i sin seng
Sen aften 23: Evt. amning, så du er helt sikker på at hun ikke behøver mælk om natten, du kan dog også vælge at amme hende en ekstra gang i løbet af dagen i stedet for.
Når du putter hende efter amning og lægger hende i hendes seng, så er det vigtigt at vurdere, hvad hun har behov for. Hvis hun græder er det meget vigtigt at du skelner typerne af gråd fra hinanden. Hvis hun græder fordi hun er utryg, hun klynger sig, hun vil ikke sove alene, hun har brug for stor fysisk kontakt osv for at sove - så skal man være der og man skal være der 100 pct. Præcis som du også er nu, det er helt okay og det er der ikke noget forkert i. Børn som klynger sig til deres forældre er inde i en periode, hvor de har behov for det.
Men hvis hun bare småklynker lidt, forsøger at få lov til at lege lidt længere, gerne vil have lidt underholdning osv. så er der ikke noget problem i at gå. Her skal man så bare betrygge hende i at hun roligt kan lægge sig til at sove og så skal man hele tiden gå frem og tilbage, så hun ikke føler sig forladt, men oplever at man rent faktisk mener, at hun skal sove nu og så betrygge hende i det.
Jeg kalder denne metode for "se-til-metoden" og det handler om at putte efter fast putteritual og fortælle at I kommer lige om lidt igen, at I bare er lige ved siden af osv. Intervallet mellem at gå og komme tilbage skal aldrig vare mere end 3 minutter og det skal ikke forlænges! Selvom hun ikke græder, så skal I vende tilbage til hende, så hun hele tiden ser jer og dermed ved at hun ikke er alene. Det at blive puttet og sove i sin egen seng skal forbindes med noget trygt og rart og det er alfa omega for at få børn til at sove.
Det handler derfor om at hjælpe hende med at blive lagt ned igen, atter få dynen om sig, blive kærtegnet lidt osv. så hun atter føler sig tryg. Hun har som sagt en alder, hvor det er vigtigt for hende at have jer inden for synsvinkel for at hun helt forstår at I er der. Kan hun ikke se jer, kan hun godt føle sig forladt.
Det er helt normalt at du bekymrer dig for når Thea skal passes, men der sker rigtig meget de næste par måneder og til den tid har hun en helt anden alder og er i gang med en ny udvikling. Samtidig vil rutinerne hos dagplejer også være nogle helt andre end hjemme og det er ofte jeg hører at der ingen problemer er med at sove hos dagplejer - det er kun hjemme det er svært for barnet at sove... Prøv derfor at lade være med at tage sorgerne på forskud og prøv bare at være der for hende, give hende det hun har behov for lige nu. Fokuser på at I skal have ro på hjemme og at det at skulle sove skal forbindes med noget hyggeligt og rart.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig







