Svar: Flytning medførte dårlig institution

---

Kære forældre

Der er et gammelt ordsprog som lyder "man ved hvad man har, man ved ikke hvad man får" og det er en ulykkelig situation I er i. Jeg er dog ikke i tvivl om at det trods alt er bedre for Fiona at bo sammen med begge sine forældre, end det er at I skal bo hver for sig - det lyder jo til at være en rimeligt permanent situation og ikke kun noget der varer nogle få måneder?

Det er helt afgørende at du får en snak med ledelsen af institutionen. Det du fortæller lyder bestemt ikke optimalt, men spørgsmålet er hvor meget der er at gøre ved det? Jeg synes I skal forsøge, men jeg synes samtidig heller ikke at Fiona skal tage denne kamp og hvis det viser sig håbløst at ændre tingene, så synes jeg I skal overveje anden pasningsmulighed til hende. Hun er jo ikke glad for at være der, hun græder flere gange dagligt og hun savner sine gamle venner.

Det er helt okay og naturligvis må hun savne. Det bedste I kan gøre i den forbindelse er at tale med hende om det, når hun nævner de andre børn og pædagoger, så snak med hende om dem, om de ting de har lavet og prøv som I også gør, at møde hende der og gøre det legalt at savne. I kan ikke forklare hende at hun ikke skal se dem mere og stille og roligt vil hun også glemme det og glemme stedet, men lige nu husker hun det og det er okay. Brug hendes billedbog fra stedet og tal ud fra den. Hun skal ikke glemme det, men skal have lov til at huske og have lov til at mindes:o)

Det er naturligvis hårdt for jer, for det viser jo meget tydeligt kontrasten mellem det gamle og det nye og som I skriver, så har flytningen ført ...

---

---

... noget dårligt med sig. Det føles derfor som at få en spand koldt vand smidt i hovedet, når hun viser jer, hvor meget hun savner det gamle og det er hårdt og gør jer naturligvis kede af det. Alt er dog ikke skidt og Fiona lyder til at være en pige, som hjemme trives og som også er god til at indordne sig, føler sig tryg nok ved at være i institutionen selvom det ikke er som stedet hun kendte og savner. I mærker jo ikke nogen ændring på hende hjemme - her er hun som hun plejer, ikk?

Når man er tilflyttere så starter man jo fuldstændig på bar bund. Man kender ikke institutionerne, har ikke hørt nogle rygter (ja sådan er det jo...) og må ligesom tage til takke med de muligheder der er, nogle gange kommer barnet et super godt sted og andre gange så er det skidt...

---

---

Hvis institutionen og personalet er så udbrændte som I beskriver, så kan det ikke være noget nyt. Så må der være nogen som har klaget over dette før, der må også være andre forældre som er utilfredse. Jeg synes at I, hvis I overhovedet har overskud til det, skal prøve at undersøge hvad der sker, hvad det egenlig handler om og hvad andre forældre tænker og synes. Hvis man kan gøre noget for at gøre tingene bedre, hvor Fiona er, så er det jo rigtig godt. De fysiske rammer lyder jo til at være i orden, men de bliver ikke brugt.. så det lyder som om at det er personalet eller ledelsen der skal arbejdes med...

Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre og at I finder en god løsning, så I alle trives igen:o) Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig godt nytår, håber 2008 må byde på gode ting for jer alle 3:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---