Brev:

Pludselig meget temperamentsfuld

Kære Helen

Tak for en rigtig god brevkasse med altid gode og brugbare svar. Det er rart at have en ekspert at spørge til råds, som man føler har samme værdier som sig selv.

Jeg skriver til dig, fordi vores 16 måneder gamle pige pludselig er blevet enormt temperamentsfuld. Det er nærmest kommet over en uge. Hun har altid været en rigtig nem pige – glad, grinende og tryg, men fra at være det nemmeste er hun nu blevet en rigtig ”strid banan”, der smider sig i gulvet og kaster med sine ting, når hun ikke får sin vilje.

Det er primært, når der er noget, hun ikke må, at hun bliver rasende f.eks. kaste med sit vandglas o.s.v. Også når tingende driller hende, kan hun blive meget vred, f.eks. hvis hun ikke kan få en klods ned i sin put-i-kasse. Heldigvis er hun ved at finde ud af, at hun kan komme over og få hjælp af mor og far, og det har hjulpet en del på antallet af raseriudbrud i løbet af dagen.

Hun har længe blevet sur, når hun får ny ble. Desværre er hun nu helt umulig at aflede med leg og sang, og det ender tit i den rene kamp på puslepuden. Vi har forsøgt at købe buksebleer til hende for at forkorte forløbet, men dem vil hun selvfølgelig heller ikke have på længere.

Jeg tror selv, at hun er midt i en form for separationsfase, og det må være rigtig hårdt for hende. Min mand og jeg er også meget i tvivl om, hvordan vi støtter hende bedst muligt undervejs.

Jeg synes uden tvivl, at det er vores opgave som forældre at forsøge at gøre hende til et rart menneske at være sammen med og en god ven – hvilket jo uden tvivl også vil være til hendes eget bedste, da hun vil undgå en masse fremtidig negativ kontakt til andre. Derfor synes jeg, at vi skal sætte grænser for hende med måde selvfølgelig taget hendes alder i betragtning. Vi forsøger da også så vidt muligt at stå fast, så vi mener nej, når vi har sagt nej. Det er bare så hårdt, at en rigtig hyggelig dag med leg og kram skal ende et kæmpe raserianfald, fordi hun ikke vil have nattøj på og have børstet tænder, hvor jeg slet ikke vil gå på kompromis (i hvert fald ikke med tandbørstningen).

I dag tager vi ...

... hende op og holder hende tæt ind til os og kysser hende, når hun er kølet af – man kan mærke at hun bliver mere rolig. De første minutter, når hun hidser sig op, må vi slet ikke tale til eller se på hende, uden hun bliver mere sur. Og prøver vi at tage hende op, kaster hun sig bagud og prøver at sno sig ud af vores arme.

Det er kun os herhjemme, som oplever hendes raserianfald. I vuggestuen er hun altid sød, de har da bemærket, at hun er blevet mere stædig, men slet ikke i samme omfang som herhjemme. Hun elsker sin vuggestue og pædagogerne, og de synes slet ikke, at hun er strid dernede som vi.

Hun er desuden begyndt at vågne flere gange om natten og smågræde/klynke, hvilket hun heller ikke plejer. Det er som om, at hun ikke er rigtig vågen og hun er nem at få til at stoppe, hvis man holder om hende og kysser hende på kinden. Jeg er så bange for, at det måske er vores konfrontationer om dagen, som hun har mareridt om (ikke fordi at der er så mange). Det er jo en helt forfærdelig tanke, hvis hendes far og jeg griber hendes raserianfald helt forkert an med den konsekvens, at hun har mareridt om det om natten. Jeg synes nu altid, at det ender rart, netop fordi vi gør meget ud af at vise hende, at vi elsker hende efter hendes raserianfald med kram og kys, men det kan jo tænkes, at hun føler, at vi har været ”onde” ved hende.

Hun har været meget syg her i vinteren (hendes første vinter i vuggestuen), så hun sover nærmest fast i vores seng, fordi vi synes at det er synd for hende, at hun skal ligge alene i sin seng og være syg. Vi har dog været til lægen med hende, og der var umiddelbart ikke røde ører eller andet som skulle være skyld i hendes opvågninger om natten.

Puha Helen det blev et rigtigt langt brev, hvilket jeg er ked af, men vi er mildest talt forvirrede over det hele. Er det normalt, at en 16 måneder gammel pige udvikler så stort et temperament på så kort tid, og hvordan skal vi takle hendes raserianfald? Jeg synes, at det er rigtigt hårdt for både hende og os, og vi håber sådan, at vi gør det hele rigtigt.

Glæder mig til at høre fra dig

Hilsen Christina

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar

26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?

Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...

Læs hele brevet og Helens svar

12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar

6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar

30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Uro ved aftenputning - 13 mdr.

Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: